Vælg en vejledning herunder:

Forord

DSAM udsender hermed for første gang en vejledning for arbejdet med akutte symptomer i almen praksis og lægevagten. Vejledningen er skrevet for læger i almen praksis. Til klinikpersonalet har DSAM oversat en hollandsk telefonvisitationsguide, som vil blive udsendt i en elektronisk udgave i 2011. Telefonvisitation af potentielt dårlige patienter er en lægelig opgave!

Vi kan alle komme i tvivl. Hvad er nu den rette dosis steroid ved anafylaktisk shock? Hvad skal jeg sige til patienten, der ringer om smerter efter mødet med en fjæsing? Vi håber, at denne vejledning vil blive brugt af læger på alle niveauer, fra lægen i basisuddannelse (KBU) til den færdige speciallæge i dagtid, og af både rutinerede vagtlæger og af lægen på den første vagt.

Baggrund for vejledningen

Der har igennem de seneste år været megen debat om den fremtidige organisering af akutberedskabet i det danske sundhedsvæsen. Begreber som visiterede skadestuer, fælles akut modtageafdelinger og en ny uddannelse som akutlæge har været centrale.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 rapporten Styrket akutberedskab– planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, som kom med en række anbefalinger på området.

Den mest relevante anbefaling for almen praksis var, at al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret, så patienten tilbydes den rette behandling på det rette niveau med laveste, effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Den akutte patients adgang til sundhedsvæsenet skal derfor gå enten via visitationsordninger i almen praksis/lægevagt eller via alarmcentralen ved akutte traumer/livstruende sygdomme.

Lægeforeningen, herunder også PLO’s akutudvalg, modtog Sundhedsstyrelsens tanker positivt og indledte et arbejde med at konkretisere anbefalingerne. Herved opstod bl.a. FAME – fælles akut modtageenhed. Dansk Medicinsk Selskab (DMS) blev inddraget i arbejdet med at implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Som en del af DMS’s arbejde blev der i foråret 2009 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle beskrive snitfladerne i akutarbejdet mellem praksis og den akutte modtageenhed.

Gruppen fik følgende to centrale opgaver:

  • At fastlægge ud fra faglige præmisser, hvilke akutte patienttyper og sygdomme, der bedst behandles af akutmodtagelserne eller almen praksis/lægevagten.
  • At diskutere om det på baggrund af logistik og apparatur er relevant med regionale/lokale forskelle.

Gruppen fremlagde et forslag til en snitfladebeskrivelse, som imidlertid ikke fik fuld opbakning i alle de deltagende specialeselskaber. Gruppen nåede derfor til den konklusion, at almen medicin parallelt med arbejdet i snitfladegruppen skulle definere sin rolle i akutarbejdet, så snitfladegruppen kunne integrere denne rolle i det videre arbejde. På et møde i april 2010 med repræsentanter fra DMS, DSAM, PLO og arbejdsgruppen blev det besluttet at bede DSAM om at udarbejde en vejledning om visitation og behandling af patienter med akutte symptomer i almen praksis i både dag- og vagttid. Af hensyn til det videre arbejde med akutområdet i de øvrige specialeselskaber skulle det færdige manuskript foreligge i løbet af august 2010.

DSAM fik derfor hurtigt etableret en arbejdsgruppe med kolleger med erfaring inden for akutarbejdet. Der foreligger sparsom evidens for, hvordan akutarbejdet bedst organiseres i primærsektoren, så dette er ikke en vanlig klinisk vejledning fra DSAM, men en vejledning/håndbog baseret på viden fra sekundærsektoren, udenlandske erfaringer og best practice. Vi studerede flere udenlandske vejledninger på området og fandt, at den skånske Triagehandbok fra 2010 havde en symptomtilgang og opbygning, som vi kunne benytte i en dansk sammenhæng. Teksten er nyskrevet, vi har blot benyttet strukturen fra den skånske triage.

Der kommer ofte nye anbefalinger på akutområdet, og almen praksis arbejder både i dag- og vagttid med elektronisk patientjournal. Det er derfor skrivegruppens ønske, at der snarest findes midler til at udarbejde en elektronisk udgave af vejledningen, som løbende kan opdateres.

Almen praksis har forskellige arbejdsbetingelser ud over landet – det skyldes blandt andet forskel på responstider for ambulancer, tilgang til præhospital service og afstand til nærmeste skadestue og akut modtageafdeling. Sundhedsstyrelsen har taget forbehold for dette i deres anbefalinger. De skriver: "I forhold til samarbejdet med almen praksis skal det særligt fremhæves, at der vil være lokale forskelle i visitationsmønsteret til akutmodtagelsen, jf. dels forskelle i almen praksis’ spidskompetencer, faciliteter, geografisk/historisk betingede forskelle samt naturligvis forskelle i befolkningens sygdoms- og henvendelsesmønster."

Anbefalingerne i denne vejledning om håndtering af akutte symptomer i almen praksis skal også tilpasses lokale forhold som fx samarbejdsaftaler, lægens kompetencer og klinikkens udstyr.

Ris, ros og kommentarer er velkomne på dsam@dsam.dk, så vi løbende kan forbedre vejledningen og dermed bidrage til at optimere sikkerheden og sikre kvaliteten af akutarbejdet i almen praksis.

Peter Torsten Sørensen
Formand for arbejdsgruppen