Funktionelle lidelser

Print kapitel

Diagnostik

Anbefaling 
Overvej en funktionel lidelse, når patienten præsenterer ukarakteristiske legemlige symptomer, som ikke lader sig forklare med et kendt sygdomsmønster.
Følgende differentialdiagnoser bør overvejes:
  • Veldefineret somatisk sygdom
  • Veldefineret psykisk sygdom
    • Misbrug
    • Psykose
    • Affektive tilstande
    • Angsttilstande.

Hvornår skal vi overveje funktionelle lidelser i klinikken?

Man bør overveje en funktionel lidelse, når patienten præsenterer ukarakteristiske legemlige symptomer eller det symptommønster, som er karakteristisk for bodily distress syndrom (se nedenfor) samt ved symptomer på helbredsangst. Diagnosen forudsætter, at tilstanden ikke er bedre forklaret ved organisk lidelse, misbrug, psykose, affektive tilstande og angsttilstande (se afsnit om differentialdiagnostik og udredning).

Hvor sikker kan jeg være på, at der er tale om en funktionel lidelse?

Hos patienter, som henvender sig med mere end 6 legemlige symptomer for kvinder og mindst 4 legemlige symptomer for mænd, vil tilstanden i 75 % af henvendelserne være uden biomedicinsk forklaring5.

Diagnostiske kriterier

Selv om funktionelle lidelser ætiologisk betragtes som multifaktorielle med en betydelig biologisk komponent, rubriceres de fortsat i det psykiatriske kapitel, dels af historiske grunde, dels fordi en væsentlig del af behandlingen bygger på psykologiske principper.

Aktuelt anvendes ICD-10 kriterierne for somatoforme tilstande (se bilag 2), som er koblet til ICPC-diagnosekode P75 Somatoform forstyrrelse. I almen praksis vil disse kriterier imidlertid være vanskelige at anvende. Nyere litteratur og igangværende arbejde med ICD-11 tyder på, at det for almen praksis fremover vil være relevant at kategorisere de somatoforme forstyrrelser som enten bodily distress syndrom eller helbredsangst (6-8). Disse diagnoser er baseret på empirisk forskning i almen praksis (9;10) og anvendes i øjeblikket som forskningsdiagnoser i Danmark.

Bodily distress syndrom

Patienter med bodily distress syndrom præsenterer legemlige symptomer i et karakteristisk symptommønster. Lidelsen er forbundet med en betydelig og konstant nedsat funktionsevne (se case B).

Symptommønstret er karakteriseret ved tilstedeværelse af mindst 3 samtidige symptomer fra mindst en af de følgende symptomgrupper:

  • Kardiopulmonal arousal (fx hjertebanken/uro i brystet, trykken/smerter i brystet, forpustethed uden anstrengelse, anfald med vejrtrækningsbesvær, varm- eller koldsveden, mundtørhed)
  • Gastrointestinal arousal (fx mavesmerter, hyppige, løse afføringer, diarré, oppustethed/spændingsfornemmelse/tyngdefornemmelse i maven, utilpashed/kvalme, opgylpninger/opstød, brændende fornemmelse i brystet/maven/halsbrand)
  • Muskuloskeletal påvirkning (fx smerter i arme eller ben, muskelsmerter/muskelømhed, ledsmerter, følelse af lammelse i arme eller ben, rygsmerter, smerter som flytter sig fra sted til sted, ubehagelig dødhedsfornemmelse eller føleforstyrrelser)
  • Generelle symptomer (fx koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, træthed, hovedpine, svimmelhed).

Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykisk sygdom. Symptomerne påvirker patientens funktionsevne og velbefindende.

Helbredsangst

Patienter med helbredsangst henvender sig typisk med legemlige symptomer. Hovedproblemet er ikke symptomerne i sig selv, men patientens bekymring for et potentielt helbredsproblem (se case C).

Helbredsangst er forbundet med en øget opmærksomhed på kroppen og en høj grad af bekymring for eget helbred. Patienten er plaget af tilbagevendende grublerier med forstyrrende tanker og frygt for at have en sygdom (rumination). Samtidig kan patienten ikke eller kun med stor vanskelighed stoppe sine grublerier. Diagnosen kræver, at patienten foruden rumination samtidig har ét eller flere af følgende 5 symptomer:

  • Bekymring eller optagethed af frygt for at have en alvorlig fysisk sygdom eller tanker om at blive ramt af sygdommen i fremtiden. Eller optagethed af andre helbredsbekymringer og intens opmærksomhed på kropsfunktioner og legemlige sensationer.
  • Suggestibilitet og autosuggestibilitet. Hvis patienten hører eller læser om sygdom, er hun/han tilbøjelig til at frygte for at have den samme sygdom. Ved autosuggestibilitet overbevises man af sine egne tanker, ved suggestibilitet overbevises man af en anden person.
  • Overdreven optagethed af medicinsk information.
  • En urealistisk frygt for at være inficeret eller kontamineret af en genstand, noget man har spist, eller af en person man har mødt.
  • Frygt for at tage ordineret medicin.

Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykisk sygdom. Symptomerne påvirker patientens funktionsevne og velbefindende.