Funktionelle lidelser

Print kapitel

Patientens sygdomsopfattelse

Anbefaling 
B Alle mennesker oplever dagligt kropslige sensationer.
B Perceptionen af kropslige sensationer afhænger af arv, opmærksomhed, sindstilstand og tidligere erfaringer med sygdom og behandling.
B Patientens egen forståelse af symptomer har indflydelse på sygdomsforløb, prognose og forbrug af sundhedsydelser.

Hvor udbredt er det at opleve kropslige symptomer?

Alle mennesker oplever kropslige sensationer fra naturlige fysiologiske processer, og mange har også symptomer i den forstand, at de overvejer de sansede signaler som mulige tegn på sygdomsprocesser. Således angiver op mod 80 % af voksne danskere, at de har oplevet sensationer i løbet af 2 uger 26.

Hvordan tolker vi vores symptomer?

Det er primært vores egen tolkning, der har betydning for, hvornår vi opfatter noget som en almindelig kropsfornemmelse, og hvornår vi opfatter det som et tegn på en sygdom, som vi søger behandling eller læge for. I figur 2 herunder ses en grundmodel for, hvordan mennesket perciperer og fortolker legemlige sensationer og symptomer 23.

En række forhold som fx nytilkommen sygdom eller angstudløst fysiologisk arousal kan give anledning til legemlige sensationer [1]. Disse sensationer kan føre til yderligere ængstelse eller beroligelse afhængigt af, hvordan de fortolkes af det enkelte individ [2]. Alle mennesker har et relativt stabilt sansnings- eller symptompanorama, som de er fortrolige med. Når fx piger kommer i puberteten, bliver de fortrolige med nye kropslige fornemmelser i forbindelse med menstruationen, og disse tilføjes symptompanoramaet. Erfaringer med symptomer fra tidligere sygdomme, som fx influenza, vil også blive en del af individets interne referenceramme. Når der opstår nye, ukendte sensationer, søges informationer ved eksterne kilder. Disse kilder kan være familiemedlemmer, kolleger, bøger, TV, internet og evt. egen læge. Lægens oplysninger og reaktion kan have stor betydning, idet lægens respons og udspørgen vil kunne forstærke eller svække patientens opmærksomhed på specielle symptomer og/eller organer [3]. Hvis patientens fortolkning giver anledning til bekymring, opstår yderligere arousal, som kan forstærke de kropslige sensationer [1].

Figur 2


Udefrakommende oplysninger om en sygdom, fx fra en avis eller TV, kan udløse, at en person ændrer opfattelse af kendte kropslige sensationer, så disse pludselig tolkes som sygdomstegn [4].

Endelig har en række forhold − som tidligere eller bestående sygdom, genetisk arv mv. − betydning for tonus i perceptionscirklen, således at en person kan være mere eller mindre følsom for, at sensationer igangsætter fortolkningsprocesser [5] 23;27.


Hvad betyder familiehistorien?

Eftersom vores sygdomsopfattelse bliver opbygget igennem de erfaringer, vi får igennem livet, er den stærkt påvirkelig af kulturelle, sociale og andre indlærte påvirkninger, herunder opdragelse.

Der er dog formodentlig også en genetisk arv, som især er tydelig blandt personer med svær helbredsangst, idet de har en letvakt bekymringstendens.

Sygdomsopfattelse – hvad er det?

Sygdomsopfattelse rummer 5 hovedelementer, og patientens sygdomsopfattelse undersøges ved at spørge til hvert af disse 5 områder 28.

Sygdomsopfattelsens hovedelementer

Identitet: Den betegnelse patienten bruger (fx spændingshovedpine) og de symptomer, som patienter tilskriver en given sygdom.
“Hvilke tanker har du selv gjort dig om, hvad du fejler?”

Årsag: Mener patienten fx, at tilstanden udelukkende skyldes legemlig lidelse, har psykosociale faktorer betydning, eller spiller andre årsager ind?
“Hvilke tanker har du selv gjort dig om, hvad årsagen kan være?”

Tidshorisont: Mener patienten, at det er en kortvarig sygdom, eller er der frygt for en kronisk lidelse?
“Hvor længe tror du, det vil vare?”

Konsekvens: Mener patienten eksempelvis, at han vil komme til at arbejde igen, får han mange gener, sygemeldinger mv.?
“Hvad tror du, det vil betyde for din dagligdag?”

Helbredelse og kontrol: Tror patienten, at han vil blive rask, at en behandling vil kunne hjælpe, og at han har indflydelse på sine symptomer? Eller føler patienten sig helt hjælpeløs og uden indflydelse på sine symptomer eller sygdom?
“Har du tænkt over eller gjort dig nogen erfaringer med, hvad der kan forbedre eller forværre dine symptomer?”

 

Det er i øvrigt en udbredt fejlopfattelse, at patienter med funktionelle lidelser er rigide i deres overbevisning om, at de har en somatisk sygdom. Det kan gælde for en lille gruppe af de sværest syge. Imidlertid viser flere undersøgelser, at patienterne generelt har flere samtidige forståelser af deres problemstilling, som inddrager såvel biologiske som psykologiske og sociale forhold 29.

Det er ligeledes en misforståelse, at patienterne blot ønsker flere undersøgelser eller somatisk behandling. De fleste ønsker derimod at blive taget alvorligt, at få kvalificerende forklaringer (se grå boks side 27) og få behandlet deres sygdom 28;30;31.

Hvilken betydning har sygdomsopfattelse?

Patientens sygdomsadfærd er bestemt af hans eller hendes sygdomsopfattelse. Patientens egen sygdomsmodel får dermed betydning for sygeligheden og prognosen med hensyn til subjektiv velbefindende, funktionsevne, compliance og forbrug af sundhedsydelser mv.

Tilsvarende er lægens sygdomsforståelse afgørende for hans eller hendes valg af udredning og behandling.

Hvor går grænsen mellem almindelig sygdomsbekymring og helbredsangst?

Grænsen bygger på en klinisk vurdering. Der er tale om overdreven sygdomsbekymring eller egentlig helbredsangst, såfremt bekymringen ikke forsvinder eller hurtigt kommer igen, når patienten har gennemgået relevante undersøgelser og er blevet beroliget af lægen, eller hvis der er et gentaget mønster med letvakt sygdomsbekymring, der medfører kontakt til sundhedsvæsenet.