Palliation

Print kapitel

Palliativ indsats


  • Målet er at leve, til man dør - ikke at forlænge eller afkorte livet

Hvilke patienter har behov for palliativ indsats?

Patienter med livstruende sygdom (fx kræft-, hjerte-kar- og lungesygdomme, demens og andre neurologiske sygdomme) og med symptomer/problemstillinger, der kræver en indsats fra sundhedsprofessionelle.

Definition af palliativ indsats

Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. (World Health Organization, 2002) 2.


Den palliative indsats:

• tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
• bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces
• tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden
• integrerer omsorgens fysiske, psykologiske, sociale og eksistentielle aspekter
• tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden
• tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet
• anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt
• har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb
• kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, der er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer. Den palliative indsats bunder i et helhedsorienteret menneskesyn, der indebærer respekt for patientens værdier, livsopfattelse, livsforløb og personlige sygehistorie samt de behov og ønsker, som patienten og pårørende har.

Den palliative indsats i sundhedsvæsenet


  • Tænk palliativt allerede fra diagnostik af alle livstruende sygdomme.
  • Fasthold kontakten til patienten gennem hele behandlingsforløbet.

 

Der ydes palliativ indsats overalt i sundhedsvæsenet: I patientens eget hjem, i plejebolig, på hospitalsafdelinger og på hospices. Forløbene er ofte præget af mange skift, både i forhold til professionelle og lokalitet. Ca. 55.000 danskere dør hvert år, og halvdelen af dem slutter deres liv på et hospital 3. Den overvejende del af forløbet de sidste måneder foregår dog oftest i egen bolig (eget hjem/plejebolig) – også selv om mange ender med at blive indlagt og dø på et hospital 4.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 Anbefalinger for den palliative indsats 1. Heri skelnes mellem basal palliativ indsats og specialiseret palliativ indsats.

  • Basal palliativ indsats betegner den palliative indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave. Basal palliativ indsats indgår ofte allerede som led i anden pleje og behandling. Basal palliativ indsats ydes derfor på de fleste kliniske sygehusafdelinger, i kommunerne (fx i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og på plejecentre) samt i almen praksis og den øvrige praksissektor.
  • Specialiseret palliativ indsats er den indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som deres hovedopgave. Det drejer sig om palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice.

Det specialiserede niveau behandler patienter med komplekse problemstillinger. Med komplekse problemstillinger forstås dels sværhedsgraden af de enkelte problemer, dels flere sammenhængende problemområder. 

Derudover har det specialiserede niveau en vigtig opgave i at rådgive og uddanne personale på det basale niveau samt i at forske og udvikle den palliative indsats.

Palliative forløb

Som følge af forbedret diagnostik og behandling får flere danskere diagnosticeret livstruende sygdom tidligere i forløbet og lever længere tid med sygdommen. Der er sket et paradigmeskift, idet indsatsen er gået fra at være lindring af uhelbredeligt syge til at være lindring af alle patienter med livstruende sygdom 1.

 

I dansk sammenhæng har Dalgaard et al. inddelt kræftpatienters forløb i tre dele:

  •  en tidlig palliativ del, der kan vare år, hvor patienten typisk fortsat vil være i målrettet livsforlængende (evt. helbredende) behandling
  •  en sen palliativ del, der typisk varer måneder, og hvor aktiv sygdomsrettet behandling er ophørt
  •  og en palliativ terminal del (dage til uger), hvor patienten er døende, samt efterfølgende støtte til efterladte 5.

Tidlig palliativ fase (evt. år)

Ved diagnosetidspunktet vil målet med den samlede indsats ofte være helbredelse. Både sygdommen og behandlingen kan påføre patienten gener. Det er vigtigt, at patienten er lindret bedst muligt for at kunne leve så normalt et liv som muligt. Allerede i denne fase bør man være opmærksom på patientens behov for palliativ indsats.

Sen palliativ fase (måneder)

Når den helbredende behandling er ophørt, stilles der nye krav til fokus på lindring og livskvalitet.

Terminal fase (dage til uger)

Patienten er uafvendeligt døende, og der er fokus på lindring af patientens symptomer og støtte til de pårørende.

Rehabilitering

Rehabilitering har fokus på at forbedre og vedligeholde patientens funktionsevne og deltagelse i hverdagslivet − fysisk, psykisk, socialt og intellektuelt − og omfatter tillige psykosociale og eksistentielle/åndelige aspekter.

Rehabilitering af såvel kræftpatienter som patienter med andre livstruende sygdomme tilbydes af kommunerne og flere afdelinger på hospitalerne (KOL, hjertesygdomme, ALS osv.). Rehabilitering overlapper på nogle punkter den palliative indsats og bør ofte medtænkes i denne.

I den tidlige palliative fase kan rehabilitering i høj grad være med til at fastholde fokus på meningsfulde aktiviteter og hjælpe med at omorganisere aktiviteter, hvis der er brug for det.