Palliation

Print kapitel

Palliativ indsats ved non-maligne tilstande


  •  I Danmark dør ca. 55.000 personer hvert år, og langt de fleste (> 70 %) dør ikke af en kræftsygdom 3. Alle personer med livstruende sygdom kan have palliative behov i forløbet.

I Danmark har begrebet ‘palliativ indsats’ indtil for få år siden hovedsagelig drejet sig om alvorligt syge og terminale patienter med kræftsygdomme. Parallelt med dette har behandling, omsorg og pleje af patienter i hospitalsvæsenet med andre livstruende sygdomme
− fx amyotrof lateral sclerose, terminale nyre-, lunge- og hjerte-kar-sygdomme − været tilknyttet såkaldte ALS-teams, nefrologiske dialyseklinikker samt lunge- og hjertemedicinske klinikker. Disse teams og klinikker har arbejdet med de problemstillinger og behov, som opstår ved livstruende sygdom, men den erfaring og viden, som findes indenfor det palliative miljø, har ikke været en selvfølgelig del af dette.

I primærsektoren har det at tage sig af svært syge og terminale patienter uanset grundsygdom altid været en kerneydelse, men der har ikke været tradition for at bruge den palliative tankegang, palliative teams eller hospice til andre grupper end kræftpatienter. Sundhedsstyrelsen har ændret anbefalingerne for den palliative indsats i Danmark, så de erfaringer og behandlingsmuligheder, som findes i forhold til kræftpatienter, også kommer de andre patienter til gode 1.

I Danmark dør hvert år ca 10.000 af hjertesygdomme, 6.000 af non-magline lungesygdomme og 2.000 af neurologiske sygdomme, som sclerose og demens. En del af disse patienter kan lindres bedre ved brug af en palliativ tilgang. Forskellen fra de maligne sygdommen ligger oftest i tidsfaktoren og måden en avanceret kræftsygdom forløber på i forhold til de non-maligne sygdommes mere langstrakte forløb, hvor en  excacerbation pludselig kan blive fatal 24.

 

Hvornår bør du vurdere patienten med henblik på en palliativ indsats?


Stil dig selv “the surprise question”:

  •  Vil det overraske mig, hvis denne patient dør af sin sygdom indenfor de næste 12 måneder? 25 

SPICT™-redskabet (Supportive and Palliative Care Indicators Tool) er et eksempel på et hjælperedskab til at identificere patienter med stor risiko for at dø af sin non-maligne sygdomn indenfor de næste 12 måneder 26.

SPICT™-redskabet
Patienten har stor risiko for at dø af sin non-maligne sygdom indenfor de næste 12 måneder, hvis der er 2 eller flere af følgende tegn på progressiv sygdom:
• Performancestatus er dårlig eller faldende.
• 2 eller flere akutte indlæggelser indenfor de seneste 6 måneder.
• Vægttab på 5-10 % indenfor de seneste 6 måneder eller BMI < 20.
• Vedvarende symptomer trods optimal behandling.
• Behov for hjemmepleje eller bor i plejebolig.
• Patienten frabeder sig fortsat behandling.
• Patienten efterspørger palliativ behandling.

Det er op til den praktiserende læge eller hjemmesygeplejen at vurdere, hvornår et fælles møde i patientens hjem med patienten, de pårørende og hjemmesygeplejen bliver relevant for at koordinere den videre indsats. Ligeledes bliver det op til egen læge og hjemmepleje at vurdere og følge op på, hvornår der skal søges terminaltilskud, og hvornår patienten skal terminalerklæres, med de muligheder og rettigheder som ligger i dette. Mange terminale patienter med non-maligne sygdomme får i dag ikke den økonomiske og praktiske hjælp, de har ret til i slutningen af livet.


  • Husk at søge terminaltilskud og at lave terminalerklæring til alle patienter, som er berettigede.
  •  Brug den palliative tjekliste ved alle dine patienter med livstruende sygdom, se side 18.

Uanset grundsygdom vil den enkelte patients symptombehandling og lindring i mange tilfælde ikke adskilles sig fra, hvordan en kræftpatient behandles. Vejledningens afsnit om symptomer, se fra side 30, indeholder derfor ikke en adskillelse mellem patientkategorierne. Men der skal tages højde for, at erfarings- og evidensgrundlaget udspringer af mange års palliativ behandling af kræftpatienter. Ved sygdomsspecifikke symptomer – fx anginasmerter ved iskæmisk hjertesygdom og tiltagende respirationsproblemer hos ALS-patienter − henvises til lærebøger/specialister i de pågældende sygdomme.