Palliation

Print kapitel

Kommunikation

Kommunikation og samtale med mennesker, der har fået en livstruende sygdom, er en væsentlig del af den palliative behandling på linje med symptombehandling 27.

God kommunikation med patient og pårørende er en forudsætning for et godt tillidsfuldt forhold mellem patient og læge 28. God kommunikation er specielt vigtig i forbindelse med palliation, hvor læge og patient befinder sig i et krydsfelt mellem fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer 28.

Der er vigtigt at være opmærksom på, at man altid kommunikerer. At undgå samtale eller påtage sig et negativt kropssprog er også kommunikation og kan medføre, at patienten føler sig svigtet.

Det er ligeledes vigtigt at være lydhør overfor patientens ønsker om information. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmuligheder, men ifølge sundhedsloven har patenten også ret til at frabede sig denne information 29.
Det er lægens opgave at informere ærligt og fyldestgørende om det, patienten ønsker at få information om.

Kommunikation med den alvorligt syge patient.


Tænk på følgende, inden du starter samtalen

  •  Afsæt tilstrækkelig tid.
  •  Tilbyd evt. samtalen i hjemmet.
  •  Anbefal, at en pårørende er med.
  •  Vurder, om hjemmesygeplejersken skal være med

Målet med samtalen er at udveksle information, opnå fælles forståelse samt at opbygge tillid.

Lægens opgaver

• Sæt en fælles dagsorden
• Vær lydhør overfor patientens ønsker mht. information
• Giv fuld opmærksomhed til patienten
• Vær ærlig
• Vis empati
• Hav respekt for familiemedlemmernes rolle
• Lav periodiske resumeer
• Forstå patientens perspektiv.

Informationsudveksling

Lægen kan nemt overhøre små hentydninger fra patienten. Ved at gentage og spørge ind, kan lægen opfange flere hentydninger.


Uddybning af samtalen
Hensigtsmæssig samtaleteknik kan gøre det lettere at opfange signaler og forstå hentydninger.
Gentag hentydninger:

  •  Du siger, at du er ked af …
  •  Noget skal gøres …

Spørg ind og undersøg verbale hentydninger:

  •  Du sagde, at du er bekymret … Hvilke tanker gør du dig?

Undersøg også non-verbale hentydninger:

  •  Jeg kan se, at du bliver berørt … Kan du fortælle mig …


Læge-patient relationen


Vis empati 

  •  Refleksion: Jeg kan se, at du …
  •  Legitimering: Jeg kan forstå, hvorfor du føler dig …
  •  Støtte: Jeg vil gerne hjælpe dig …
  •  Partnerskab: Lad os arbejde sammen …
  •  Respekt: Dette klarer du fint …


Det giver store fordele at se på forholdet til patienten som et partnerskab. 

• Det er i orden at vise følelser.
• Tillad pauser.
• Undlad at tænke på, hvad du skal sige, mens patienten taler.
• Involver patienten.
• Fortæl, hvad du tænker.
• Forklar rationale for dine beslutninger.
• Spørg om tilladelse og forklar dine handlinger/undersøgelser.
• Spørg til patientens viden og ønske om information.
• Giv information i små portioner ad gangen.
• Sørg for rigtig ‘dosering’ – hverken for meget eller for lidt.
• Undgå råd og for tidlig beroligelse.

Barrierer for god kommunikation

Der er ofte forskellige barrierer, både hos læge og patient, som gør, at ikke alle problemer kommer frem.

Eksempler på barrierer hos patienter:

• De tror ikke, at det er tilladt at tale om ikke-fysiske problemer.
• De tror, at problemerne er uløselige.
• De frygter, at de bliver opfattet som neurotiske, patetiske eller utaknemlige.
• De oplever negativ respons på hentydninger.
• De frygter, at bekymringer bliver bekræftet.

Eksempler på barrierer hos lægen:

• Bekymring for at skade patienten psykisk
• Bekymring for at komme for nær patienten emotionelt
• Bekymring for, at det tager for meget tid
• Manglende kollegial støtte
• Magtesløshed
• Dårlig samvittighed.


 

Uhensigtsmæssige strategier

  •  Selektiv opmærksomhed på hentydninger – fx fokus på fysiske bekymringer
  •  Normalisering – glide af på patientens subjektive oplevelse
  •  For tidlig beroligelse – forsøge at løse et problem, før det er undersøgt færdigt
  •  Forkert/falsk beroligelse – forsøge at give falsk håb i en svær situation
  •  Manglende svar på spørgsmål – fx hvis patienten stiller et spørgsmål, som lægen ikke kan svare på, og lægen fortsætter uden at svare.

Eksistentielle og psykologiske forhold

Mennesker, der konfronteres med deres skæbne, oplever ofte, at psykologiske, åndelige og eksistentielle problemer – erkendte eller ikke erkendte – er medvirkende årsager til lidelse. Erkendelse af og inddragelse af disse problemer i samtalen kan medføre lindring af den psykiske smerte og dermed færre smerter. Inddragelse af præst og/eller psykolog kan være en del af løsningen.

Psykologiske, åndelige og eksistentielle problemer kan være relaterede til patientens fortid, nutid, fremtid eller religøse overvejelser.

Fortiden

• Meningen med livet
• Betydningen af menneskelige relationer
• Værdien af det opnåede i livet
• Smertefulde oplevelser
• Oplevelse af skam eller følelse af skyld.

 

Nutiden

• Ophør af personlig integritet
• Fysiske, psykologiske og sociale ændringer
• Mening med lidelse
• Mening med det nuværende liv
• Tolerance over for psykisk og eksistentiel lidelse.

Fremtiden

• Forestående adskillelse
• Bekymring om de nærmeste
• Håbløshed
• Meningsløshed
• Bekymring om døden.

I relation til religion:

• Sygdom som en straf
• Liv efter døden.

Samtale med pårørende

Det er en vigtig del af den palliative behandling at være opmærksom på de pårørendes tanker, følelser og behov.

Opmærksomhedspunkter

• Om der er behov for praktisk hjælp
• Hvordan de accepterer og klarer de ændrede roller i familien
• Hvordan forholdet mellem familiemedlemmer ændrer sig
• Muligheden for at diskutere bekymringer
• Om de har realistiske holdninger til situationen.

Behov hos pårørende til døende patienter

• At være hos den døende
• At være til hjælp for den døende
• At være sikker på, at den døende har det komfortabelt
• At være informeret om den døendes tilstand
• At blive informeret, når dødstidspunktet nærmer sig
• At kunne udtrykke egne følelser
• At få støtte fra andre familiemedlemmer
• At få accept og støtte fra de professionelle.

Familiesamtalen


  •  Palliativ behandling indebærer at forholde sig til patienten og de pårørende som individuelle personer samt til familien som helhed.

 Det er en god idé at arrangere en samtale med patient og familie. Er der mindreårige børn i familien, bør man involvere det palliative team.

Før familiesamtalen

• Aftal mødet med patienten – formål, deltagere og mødested.
• Forbered samtalen – patientens sygehistorie og viden om familien.
• Overvej deltagere − vurder, om hjemmesygeplejersken eller andre professionelle skal med til samtalen.

Familiesamtalen

• Vær opmærksom på, at information bør gå begge veje.
• Vurder familiedynamikken.
• Tillad alle at vise følelser.
• Vær opmærksom på misforståelser. De opstår næsten altid, og bør opklares, så snart de opdages.
• Accepter forskellige forståelser af situationen.
• Forhold dig neutral.


Praktiske tips

  •  Aftal med patienten, hvad mødet skal indeholde.
  •  Aftal tid og sted, deltagere, og hvor lang tid I skal mødes.
  •  Lad alle præsentere sig med navn og relation til patienten.
  •  Præsenter formål og tidsramme.
  • Sørg for, at alle kommer til orde, hvis de ønsker det. Evt. ’bordet rundt’.
  •  Afslut til aftalt tid med mulighed for, at familien kan blive i samme rum.