I europæiske befolkningsstudier har man fundet en høj forekomst af angsttilstande (se Tabel 3). Livstidsprævalensen angiver risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få en angstlidelse, mens 12-måneders-prævalensen angiver forekomst inden for de sidste 12 måneder.

Der er kun sparsom litteratur om incidensen af angstlidelser, dvs. antal nye tilfælde inden for et specifikt tidsrum (typisk et år).

Internationale prævalenstal for angsttilstande varierer en del. Det kan skyldes reelle forskelle i forekomst, men det kan også skyldes metodologiske faktorer, fx design af undersøgelse og diagnoseinstrument [6].

Man har gennemgående fundet, at kvinder har højere forekomst af angsttilstande end mænd (2:1), især af lidelserne panikangst, enkelfobi og PTSD [7, 8], men ikke af OCD, hvor kønsfordelingen er ens. Der er ikke en enkel forklaring herpå, men både biologiske, og formentligt især kulturelle og sociale forhold kan have betydning.

Af de omtalte europæiske befolkningsstudier fremgår det, at mange personer med angsttilstande ikke modtager specifik behandling for lidelserne.

En undersøgelse i dansk almen praksis fra 2003 viser, at praktiserende læger diagnosticerer 20% af patienter med angstlidelser, sammenlignet med et standardiseret psykiatrisk interview [9].

Resultater fra flere europæiske epidemiologiske studier kan groft sammenfattes på den måde, at kun 50% af de personer, der henvender sig i almen praksis får stillet en korrekt angstdiagnose, og kun halvdelen heraf får tilbudt relevant psykologisk eller medicinsk behandling [1].