Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2010

Angsttilstande

Diagnostik og behandling

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

Opsporing

Vær specielt opmærksom på autonome symptomer, katastrofetanker, undgåelsesadfærd og psykisk ubehag. 

Udeluk somatisk sygdom og andre psykiatriske tilstande, der kan give angstsymptomer, især organiske psykiske  tilstande, misbrug, psykoser og affektive lidelser. 

Angst-symptom-skemaet (ASS) anbefales til udredning og monitorering af angsttilstande. 

B

 Hamiltons Angstskala (HAMA) egner sig til graduering og monitorering af angsttilstande. 

B

Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ) kan være en hjælp til at skelne mellem angsttilstande, funktionelle tilstande, depression og alkoholafhængighed.   

Angsttilstande i almen praksis - hvad skal man være opmærksom på?

Den typiske angstpatient henvender sig med symptomer fra forskellige organer – især autonome symptomer (se Tabel 4). Klagerne fremføres varierende fra bekymring og ængstelse til svær angst med frygt for at lide af alvorlig somatisk lidelse eller for at skulle dø.

Der kan være betydelig variation i symptommønstret fra patient til patient, og nogle få symptomer kan dominere klagemønstret. Angstsymptomerne kan være vedvarende til stede eller optræde mere anfaldsvist. Det er karakteristisk, at de udløses eller forværres af belastninger i hjemmet eller på arbejde.

Da de i Tabel 4 anførte symptomer kan være symptomer på legemlig sygdom, og da angstsymptomer ses ved en række psykiske lidelser, er der behov for detaljeret diagnostisk udredning. Følgende elementer indgår derfor i den diagnostiske proces:

  • Screening for vigtige symptomer på mulig angsttilstand (Tabel 4 herover).

  • Afklaring af somatisk helbredstilstand og screening for de vigtigste somatiske sygdomme, der kan give angstsymptomer. 

  • Udelukkelse af en række psykiske sygdomme med angstsymptomer, men hvor andre symptomer er dominerende (Tabel 5 s. 18), og som dermed er afgørende for diagnosen. 

  • Afklaring af den specifikke angsttilstand (Bilag 2 s. 55).

Hvilke redskaber anbefales til opsporing, udredning og monitorering?

Der findes en lang række spørgeskemaer, som er udviklet til diagnostik og monitorering af angsttilstande [10]. Flertallet af disse er udviklet til måling af enten generaliseret angst eller en specifi k angsttilstand.

I den kliniske hverdag er der behov for støtte i udredningen og kontrollen af den eller de enkelte angsttilstande, og vi har derfor valgt at anbefale Hamiltons Angstskema (HAMA), Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ) og et nyudviklet spørgeskema, Angst-Symptom-Spørgeskemaet (ASS), der er udviklet med dette formål.

Angst-Symptom-Spørgeskemaet (ASS) (Figur 2 s. 14 og Bilag 2 s. 57) egner sig til diagnostisk udredning og monitorering af angstlidelser [11]. Spørgeskemaet omfatter tre kernespørgsmål for generel angst og seks spørgsmål, der hjælper med til at differentiere de enkelte angsttilstande. Spørgeskemaet er endnu ikke blevet valideret til brug i almen praksis, hvorfor tolkningen altid skal sammenholdes med de diagnostiske kriterier [4].

Hamiltons Angstskala (HAMA) [12] anvendes til vurdering af en angsttilstands sværhedsgrad og kan derfor bruges til at monitorere et behandlingsforløb (2b), se Bilag 2 s. 55.

Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ) er valideret til brug i dansk almen praksis [9]. Skemaet egner sig især til brug i situationer hvor man har svært ved at skelne mellem funktionel lidelse, depression, angsttilstande og alkoholproblemer (2b), se Bilag 2 s. 56.