Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2019

Kræftopfølgning i almen praksis

4. Kontrol af visse urologiske kræftformer

Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogrammer for kræft indebærer opgaveoverdragelse til almen praksis inden for opfølgning af kræft i prostata, urinveje/blære og nyre (87,88,89).

Formål med opfølgning

  • Forbedring af overlevelse

  • Senfølger

  • Rehabilitering/palliation.

Prostatakræft

Prostatakræft er med en incidens på 4.500 den hyppigste mandlige kræftform. Samlet set forventes der en samlet patienttilgang i almen praksis på ca. 2.000 patienter om året, som skal kontrolleres med PSA og eventuelt have behandling med kastrationsinjektion. Ved afslutning til almen praksis fra urologisk eller onkologisk afdeling skal der foreligge en plan for den videre opfølgning, opfølgningsintervaller, genhenvisningskriterier og plan for håndtering af eventuelle senkomplikationer (87).

Opfølgning og behandling i almen praksis

Efter kurativ behandling med radikal prostatektomi eller strålebehandling:

  • PSA-kontrol 1-2 gange årligt iht. epikrise fra urologisk afdeling.

Aktiv overvågning/watchfull waiting:

  • PSA-kontrol 1-2 gange årligt iht. epikrise fra urologisk afdeling.

Antihormonel behandling/kastrationsbehandling:

  • PSA-kontrol og kastrationsinjektion 1-2 gange årligt iht. epikrise.

Ved forhøjelse af PSA eller stigende PSA kontrolleres epikrisen for, hvornår patienten skal genhenvises til hospitalsafdeling.

For nogle patienter, der har modtaget antihormonel behandling eller strålebehandling, kan epikrisen indeholde anbefaling om screening for osteoporose og metabolisk syndrom.

Urinvejs- og blærekræft

Der forventes en tilgang på 210 nye patienter til almen praksis om året.

Patienterne afsluttes efter 5 år til almen praksis. De afsluttede patienter er oftest behandlet med cystektomi og er uden recidiv, men kan have risiko for påvirket urinafløb og dermed tab af nyrefunktion. Ved afslutning til almen praksis fra urologisk afdeling skal der foreligge en plan for den videre opfølgning, opfølgningsintervaller, genhenvisningskriterier og plan for håndtering af eventuelle senkomplikationer (88).

Opfølgning i almen praksis

  • Kontrol af creatinin iht. epikrisen, ofte 1 gang årligt

  • Ved stigende creatinin kontrolleres epikrisen for, hvornår patienten skal genhenvises til urologisk afdeling.

Nyrekræft

Der forventes en tilgang på 400 nye patienter med nyrekræft om året.

Patienterne, der afsluttes, er recidivfrie. Patienterne er oftest opererede og har fået foretaget nefrektomi eller partiel nefrektomi og kan udvikle nyrepåvirkning. Ved afslutning til almen praksis fra urologisk afdeling skal der foreligge en plan for den videre opfølgning, opfølgningsintervaller, genhenvisningskriterier og plan for håndtering af eventuelle senkomplikationer (89).

Opfølgning i almen praksis

  • Kontrol af creatinin efter anvisning i epikrise, ofte 1 gang årligt

  • Ved stigende creatinin kontrolleres epikrisen for, hvornår patienten skal genhenvises til urologisk afdeling.