Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogrammer for kræft indebærer opgaveoverdragelse til almen praksis inden for opfølgning af kræft i prostata, urinveje/blære og nyre (87,88,89).
Formål med opfølgning
Prostatakræft er med en incidens på 4.500 den hyppigste mandlige kræftform. Samlet set forventes der en samlet patienttilgang i almen praksis på ca. 2.000 patienter om året, som skal kontrolleres med PSA og eventuelt have behandling med kastrationsinjektion. Ved afslutning til almen praksis fra urologisk eller onkologisk afdeling skal der foreligge en plan for den videre opfølgning, opfølgningsintervaller, genhenvisningskriterier og plan for håndtering af eventuelle senkomplikationer (87).
Efter kurativ behandling med radikal prostatektomi eller strålebehandling:
Aktiv overvågning/watchfull waiting:
Antihormonel behandling/kastrationsbehandling:
Ved forhøjelse af PSA eller stigende PSA kontrolleres epikrisen for, hvornår patienten skal genhenvises til hospitalsafdeling.
For nogle patienter, der har modtaget antihormonel behandling eller strålebehandling, kan epikrisen indeholde anbefaling om screening for osteoporose og metabolisk syndrom.
Der forventes en tilgang på 210 nye patienter til almen praksis om året.
Patienterne afsluttes efter 5 år til almen praksis. De afsluttede patienter er oftest behandlet med cystektomi og er uden recidiv, men kan have risiko for påvirket urinafløb og dermed tab af nyrefunktion. Ved afslutning til almen praksis fra urologisk afdeling skal der foreligge en plan for den videre opfølgning, opfølgningsintervaller, genhenvisningskriterier og plan for håndtering af eventuelle senkomplikationer (88).
Der forventes en tilgang på 400 nye patienter med nyrekræft om året.
Patienterne, der afsluttes, er recidivfrie. Patienterne er oftest opererede og har fået foretaget nefrektomi eller partiel nefrektomi og kan udvikle nyrepåvirkning. Ved afslutning til almen praksis fra urologisk afdeling skal der foreligge en plan for den videre opfølgning, opfølgningsintervaller, genhenvisningskriterier og plan for håndtering af eventuelle senkomplikationer (89).