Kræftopfølgning i almen praksis

Print kapitel

Kræftopfølgningens indsatsområder

Recidivmistanke, senfølger, andre kroniske sygdomme, forebyggelse, rehabilitering og netværk udgør områder, hvor patienten kan have behov for en indsats fra egen læge (18).

Indsatsen kan bestå af information, lægelig vurdering, opfølgning i almen praksis og henvisning til andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere.

Recidivmistanke

  • Alarmsymptomer og tegn på recidiv, som skal føre til lægekontakt.

Senfølger

  • Fysiske, f.eks. lymfødem, neuropati, ændret tarmfunktion, dyspnø
  • Psykiske, f.eks. angst og depression
  • Sociale, f.eks. arbejdsløshed, nedsat livskvalitet
  • Eksistentielle, f.eks. "Hvorfor lige mig?" samt følelser af skyld, skam, meningsløshed, tab af tro.

Andre kroniske sygdomme

  • Fysiske
  • Psykiske.

Forebyggelse

  • Livsstil
  • Egenomsorg og livskvalitet
  • KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), solbeskyttelse og "dobbelt-KRAM"-faktorer (Kompetencer, Relation, Accept, Mestring)
  • Screening, de nationale screeningsprogrammer
  • Vaccination

Figur 3.1 Indsatsområder i den almenmedicinske kræftopfølgning

Copyright© DSAM. Må gengives uændret og med tydelig kildeangivelse.

Recidivmistanke

Patienter, der har været igennem et kræftforløb, frygter recidiv af sygdommen (32,33,34,35). Det kan være godt at tale om, at det altid er i orden, at patienten henvender sig ved sygdomsbekymring, og at lægen vil starte en udredning ved alarmsymptomer eller andre tegn på recidiv.

Patienter har generelt et ændret henvendelsesmønster med flere kontakter til almen praksis forud for en kræftdiagnose (17) Se evt. mere i afsnittet om komorbiditet i kapitel 8. Henvendelsesmønsteret kan formentlig også ændre sig 3-6 måneder, før et recidiv diagnosticeres. Foeløbige forskningsresultater viser, at patienter har et øget antal henvendelser til almen praksis op til en diagnose med recidiv (94).

Symptomer på recidiv – især metastaser – kan være anderledes end de symptomer, der var, da kræftdiagnosen blev stillet. Recidivudredning vil være individuel og basere sig på anamnese, symptomer, objektive fund samt den lokale organisering og kontakt til sekundærsektoren.

Patienterne passer ikke altid ind i noget kræftpakkeforløb. Når den praktiserende læge har en begrundet mistanke om recidiv, vil det oftest være hensigtsmæssigt at henvise til nyt kræftpakkeforløb, diagnostisk center eller eventuelt den udredende/behandlende afdeling, hvis patienten stadig har et åbent forløb i afdelingen.

Livsstil og egenomsorg

Kræftdiagnosen kan være et åbent vindue til ændring af livsstil (45,46). KRAM-faktorerne – Kost, Rygning, Alkohol og Motion – indgår i forebyggelse af ny kronisk sygdom, reducerer risikoen for recidiv og forlænger overlevelsen ved flere kræftsygdomme (44,83,84). Husk også solprofylakse – specielt i forhold til malignt melanom. Udlever evt. brochure.

Indenfor rehabilitering er man begyndt at arbejde med begrebet dobbelt-KRAM, hvor KRAM også står for Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring (Figur 3.2(85). Begrebet er opstået indenfor mental sundhed, men giver også god mening i forhold til patienten, der har overlevet kræft.

Figur 3.2. Det dobbelte KRAM

Figur 4.2 Det dobbelte KRAM

Copyright© DSAM. Må gengives uændret og med tydelig kildeangivelse.


En rapport fra Center for Kræft & Sundhed i København konkluderer: ”Oven på et svært behandlingsforløb kan der være brug for at genfinde livsglæden, og få fokus på hygge, nydelse, den sanselige krop, sociale fællesskaber, naturen og bekymringsfri glæde.” (86).

Den praktiserende læge kan støtte patientens proces ved at spørge til de ting, der giver glæde og mening. Henvis gerne til det kommunale rehabiliteringsprogram for kræft. Patientpjecen Godt helbred efter kræft - 10 ting du selv kan gøre kan desuden rekvireres på www.cancer.dk.