Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2010

Unipolar depression

Diagnostik og behandling

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

Diagnose

I ICD-10-klassifi kationen defi neres depression som en tilstand med fl ere samtidige symptomer, som har været til stede det meste af tiden, næsten hver dag i de sidste 14 dage. Depressionsdiagnosen hviler altså på et rent deskriptivt sygdomsbillede uden hensyn til mulige årsager. Der skelnes mellem depressive kernesymptomer og depressive ledsagesymptomer (Tabel 1, s. 12).

De depressive kernesymptomer omfatter
  1. Nedtrykthed

  2. Nedsat lyst eller interesse

  3. Nedsat energi eller øget trætbarhed

Kernesymptomer

De to vigtigste af de tre kernesymptomer er nedtrykthed og nedsat lyst til livet eller interesse for omverdenen som udtryk for en forsænkning af stemningslejet, dvs. den universelle og gennemgribende grundstemning, som de øjeblikkelige emotioner svinger omkring og hele tiden vender tilbage til. Et forsænket stemningsleje opleves subjektivt som en følelse af nedtrykthed, der kan beskrives i forskellige grader fra tristhed og dårligt humør over tungsindighed til dybeste fortvivlelse, ofte ledsaget af en uvant letrørthed eller grådtendens.

Det forsænkede stemningsleje opleves også ofte som en nedsat eller manglende evne til at føle glæde ved, lyst til eller interesse for noget, som patienten ellers plejer at være glad for eller interesseret i. Nogle patienter, som har svært ved at fi nde ord for deres følelser, vil måske benægte at føle sig nedtrykt, men vil i stedet kunne oplyse om glædesløshed og nedsat lyst eller interesse

Det tredje kernesymptom er et nedsat energiniveau og en reduceret psykisk drivkraft, der viser sig ved uforklarlig og vedholdende træthed og uoverkommelighedsfølelse.

De depressive ledsagesymptomer omfatter
  1. Nedsat selvtillid eller selvfølelse

  2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

  3. Tanker om død eller selvmord

  4. Tænke- eller koncentrationsbesvær

  5. Agitation eller hæmning

  6. Søvnforstyrrelser

  7. Appetit- og vægtændring

Ledsagesymptomer

Udover kernesymptomerne indgår også en række ledsagesymptomer i diagnosen depression

Der kan forekomme nedsat selvtillid i forhold til andre mennesker eller i forhold til, hvordan patienten tidligere har haft det, og eventuelt nedsat selvfølelse, som giver sig udtryk i, at patienten føler sig utilstrækkelig eller uduelig.

Der kan også være tale om en sygelig skyldfølelse, som kan medføre overdrevne selvbebrejdelser

Tanker om død og selvmord kan være tegn på en manglende lyst til at leve. Det kan tanker om død hos andre også, da de kan udvikle sig til forestillinger om selv at dø eller at begå selvmord.

Tænke- eller koncentrationsbesvær kan betyde, at patienten har svært ved at samle sig om sit arbejde, læse eller følge med i samtaler eller fjernsynsudsendelser. Tankerne kan opleves som langsomme med en tilbøjelighed til at gå i ring, måske ledsaget af ubeslutsomhed.

Der kan forekomme hæmning i form af langsomme bevægelser og nedsat mimik. Patienten kan også sidde og stirre ud i luften eller gå i stå i en samtale, ligesom agitation, rastløshed og indre uro kan optræde.

Søvnproblemer ses oftest i form af afbrudt søvn og eventuelt meget tidlig opvågnen om morgenen. Der kan dog undertiden også forekomme øget søvntrang med tilbøjelighed til at sove både nat og dag.

Appetit- og vægtændringer ses oftest som nedsat appetit og vægttab, men nogle oplever i stedet øget appetit og vægtstigning.

Det er vigtigt, at lægen spørger patienten – og meget gerne også de pårørende – om eventuelle forekomster af mani eller hypomani. Dette for at udelukke bipolar affektiv sindslidelse, som ikke kan behandles med de relativt enkle retningslinjer, der er for behandling af unipolar depression.

Depressionsdiagnosen stilles således udelukkende ud fra patientens symptomer, uden anden prioritering eller vægtning end den, patienten selv anfører, og helt uden hensyntagen til mulige årsager eller udløsende faktorer.

En depressionstilstand, som defi neret i ICD-10, fordrer, at der gennem 2 uger har været mindst fi re af de ovenfor nævnte symptomer til stede i generende og vedvarende grad, heraf mindst to kernesymptomer.

Depressionens sværhedsgrad afgøres af antallet og intensiteten af symptomerne og bedømmes bedst gennem et klinisk skøn ud fra det kendskab, den praktiserende læge i forvejen har til patienten. Det er vigtigt at fastslå sværhedsgraden af den aktuelle depression, både af hensyn til behandlingsvalg og af hensyn til muligheden for at følge sygdomsudviklingen. En vejledende bedømmelse kan opnås ved hjælp af MDI, som giver et talmæssigt udtryk for sværhedsgraden. Når depressionsdiagnosen er stillet, kan sværhedsgraden desuden vurderes ved hjælp af Hamiltons depressionsskala (HAM-D17 eller HAM-D6).

Både ICD-10-kriterierne, MDI, HAM-D17 og HAM-D6 er anerkendte psykometriske test, som hører under landsoverenskomstens anvendelse af ydelsesnummer 2149.

Svær depressionstilstand vil næsten altid være ledsaget af såkaldte melankoliforme træk (Tabel 1, s. 12).

Svær depressionstilstand kan ledsages af psykotiske symptomer, hyppigst i form af vrangforestillinger, hvis indhold oftest vil være i overensstemmelse med det forsænkede stemningsleje.

Depressionstilstanden optræder hyppigst som depressiv enkeltepisode (unipolar depression) P76 (F32.0 – F32.9), som tilbagevendende (periodisk) depression P76 (F33.0 – F33.9), eller som depressiv fase ved bipolar affektiv sindslidelse P73 (F31.0 – F31.9), tidligere kaldet maniodepressiv psykose.

De anførte diagnosekoder stammer fra ICPC-2, som er det i almen praksis anvendte system, mens koderne i parentes stammer fra ICD-10.

Depressionstilstand/symptomdiagnosen P03 kan endvidere ses ved depressive enkeltsymptomer i forbindelse med andre psykiske tilstande, fx forskellige organiske hjernelidelser, eller i forbindelse med misbrug af fx alkohol eller narkotika (Tabel 2, s. 13).

Tabel 1. Depressionstilstand som beskrevet i ICD-10

Patienten skal i mindst 2 uger have haft mindst fi re af nedenstående symptomer, hvoraf mindst to skal være kernesymptomer.

I: Depressive kernesymptomer

  1. Nedtrykthed

  2. Nedsat lyst eller interesse

  3. Nedsat energi eller øget trætbarhed

II: Depressive ledsagesymptomer

  1. Nedsat selvtillid eller selvfølelse

  2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

  3. Tanker om død eller selvmord

  4. Tænke- eller koncentrationsbesvær

  5. Agitation eller hæmning

  6. Søvnforstyrrelser

  7. Appetit- og vægtændring

Let grad: Mindst to symptomer fra I + mindst to symptomer fra II Moderat grad: Mindst to symptomer fra I + mindst fi re symptomer fra II Svær grad: Alle tre symptomer fra I + mindst fem symptomer fra II

Melankoliformt (somatisk) syndromPatienten skal have mindst fi re af følgende symptomer:

  • Nedsat lyst eller interesse

  • Svækket emotionel reaktivitet

  • Tidlig opvågnen (>2 timer)

  • Morgenforværring

  • Hæmning eller agitation

  • Nedsat appetit

  • Vægttab (>5% over 1 måned)

  • Nedsat libido

Tabel 2. Hyppigste depressionsdiagnoser

Med kodetal fra ICPC-2 og i parentes kodetal fra ICD-10.

1. Depressiv enkeltepisode P76 (F32.0 – F32.9)Depressionstilstand hos patient, som ikke tidligere har haft lignende eller anden affektiv episode.

2. Tilbagevendende (periodisk) depression P76 (F33.0 – F33.9) Depressionstilstand hos patient, som tidligere har haft lignende episoder, måske af let grad, men aldrig hypomane eller maniske symptomer.

3. Depressiv fase ved bipolar affektiv sindslidelse (maniodepressiv psykose) P73 (F31.0 – F31.9) Depressionstilstand hos patient, som tidligere har haft hypomane eller maniske symptomer.

Cyklotymi Dystymi

Depressive symptomer kan også ses ved andre psykiske lidelser, fx tilpasningsreaktioner (stress-, krise- eller sorgreaktioner), hvor de ikke i antal eller varighed må overskride tærsklen for en depressionstilstand. Der er desuden beskrevet kortvarige, tilbagevendende depressive episoder, som kan optræde med udtalte depressive symptomer af få dages varighed med ugers eller måneders mellemrum. Endelig ses depressive symptomer ved tilstande med lette, vedvarende stemningssvingninger (cyklotymi) eller ved kronisk lette forstemningstilstand (dystymi).