Publiseret: 2010
Unipolar depression
Diagnostik og behandling
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Årsagsforhold og sygdomsopfattelse
Arv
Depressionstilstande har efter alt at dømme en multifaktoriel ætiologi, hvori der indgår biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Udviklingen af en sygelig depressionstilstand beror formentlig på en anlægsbetinget tilbøjelighed til defekt stemningsregulering, hvilket ofte viser sig ved øget forekomst af depressive til stande i familien, især ved bipolar affektiv sindslidelse.
Et sådant anlæg er dog sjældent i sig selv tilstrækkeligt til at fremkalde sygdommen, som oftest udløses af en eller anden form for belastning, som rammer personen i en særlig følsom livsfase ( diathesis-stress model), fx i form af tabsoplevelse eller belastende konfl iktforhold [15].
Udløsende faktorer
Andre udløsende faktorer kan være misbrug, traumer, sygdom eller hormonsvingninger, fx i forbindelse med fødsel (»fødselsdepression«) og klimakterium.
Depressionstilstande kan også udløses af en årstidsbetinget nedsættelse af lysmængden og kan da optræde som vinter- eller forårsdepressioner. Hvor stærk en påvirkning, der skal til for at udløse en depressionstilstand, synes at afhænge af styrken af det genetiske anlæg: Jo stærkere det genetiske anlæg er, jo mindre skal påvirkningen være.
Dertil kommer en vis selvforstærkende virkning, således at depressive episoder baner vejen for nye episoder med tiltagende hyppighed ( kindling-effekt) [24].
Særligt fremtrædende risikofaktorer er nævnt i Tabel 3, s. 17, mens en mere omfattende og detaljeret oversigt over de medvirkende årsagsfaktorer er anført i Tabel 4, s. 18.
Tabel 3. Risikofaktorer for udvikling af en depressionstilstand
Familiær disposition
Tidligere depressionsepisoder
Komorbide psykiske lidelser (fx angst)
Tidligere suicidalforsøg
Kronisk somatisk sygdom
AMI og hjerteoperation
Barsel, abort eller fødselsdepression
Psykiske belastninger, specielt tabsoplevelser og længerevarende stress
Manglende familiestøtte eller socialt netværk
Arbejdsløshed
Alkoholmisbrug eller andet misbrug
Tabel 4. Medvirkende årsagsfaktorer for udvikling af en depressionstilstand (√) | |
1. Organiske og biologiske | 2. Psykologiske og sociale |
Cerebrale lidelser Apopleksi, især ved venstresidigt cerebralt insult Demenstilstand, såvel kortikal som subkortikal Epilepsi, især ved komplekse partielle anfald Dissemineret sklerose Parkinsons sygdom Hjernetumorer Hjernetraumer i efterforløbet | Traumatiske eller rystende oplevelser, posttraumatisk belastningstilstand ved Krigsoplevelser Naturkatastrofer Ulykkestilfælde Tortur, gidseltagning Fangenskab Voldtægt Overfald |
Systemlidelser Infektionssygdomme, svære eller kroniske Cancer Artritis Diabetes Hypotyroidisme Koronar hjertesygdom Lupus erythematosus disseminatus KOL | Tabsoplevelser Dødsfald eller svær sygdom blandt nærtstående Skilsmisse, afbrudt samlivsforhold Nærtståendes bortrejse/frafl ytning Afskedigelse, arbejdsløshed Tab af kæledyr, bolig, bil Fængselsophold Ensomhed |
Fysiologiske ændringer Fødsel Abort Menarche Menopause Årstidsvekslen, især vinter- og forårssæson | Livsændringer Indgåelse af ægteskab eller samlivsforhold Forfremmelse Flytning til anden bolig (evt. ny og bedre) Barsel og forældreskab Pensionering |
Medikamentelle påvirkninger Betablokkere Steroidhormoner Levodopa | Konfliktforhold Familiekonflikter Arbejdskonflikter Nabokonflikter Skolekonflikter |
Misbrugsårsager Alkohol Psykoaktive stoffer, især anxiolytika, hypnotika og centralstimulantia | Andre årsager Overanstrengelse Søvnmange |
De nævnte årsagsfaktorer optræder sjældent alene. Oftest ses en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som sammen eller i vekselvirkning bidrager til depressionstilstanden. De psykologiske faktorers virkning udløses ofte på et ubevidst niveau, og ud fra en psykodynamisk forståelsesmodel kan mange af symptomerne forklares som udtryk for eller reaktion på tabsoplevelser eller indre psykiske konfl iktforhold, til dels med baggrund i tidligt anlagte forsvarsmekanismer (specielt passiv aggression). Ifølge en kognitiv forståelsesmodel har patienten udviklet negative og depressive tankemønstre, som kan aktiveres ved modgang eller skuffelser og med deres følelsesmæssige korrelat trække patienten ned i en depressionstilstand.