Dyspepsi kan være tegn på en organisk sygdom eller en funktionel lidelse. De hyppigste organiske årsager – ulcussygdom, erosiv reflukssygdom og cancer – er i mindre end halvdelen af tilfældene årsag til symptomerne 2. I over halvdelen af tilfældene kan en gastroskopi således ikke afdække årsagen til patientens symptomer.

Figur 1. Gastropiske diagnoser hos 612 uselekterede patienter med dyspepsi i almen praksis 2.
Det skal bemærkes, at datamaterialet bag figuren er fra 1990’erne. Der findes ikke nyere opgørelser baseret på almen praksis’ population. Blandt patienterne med normal gastroskopi vil der være nogle med non-erosiv reflukssygdom eller endoskopi-negativ reflukssygdom, mens resten vil have funktionel dyspepsi.