Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2021

Dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne

Udredning og behandling

Ulcerogen medicin – symptomer, forebyggelse, udredning og behandling

Hvad gør jeg, hvis patienten får dyspepsi under behandling med ulcerogen medicin (ASA/NSAID)?

Anbefalingens styrke

Evidensens kvalitet

Anbefaling

+

Genovervej indikation for ASA/NSAID.

Seponer eller reducer dosis, hvis muligt, og revurder symptomerne. 

↑↑

++

Ved fortsat dyspepsi efter seponering, brug udredningsstrategi for dyspepsi. 

↑↑

++

Ved fortsat dyspepsi og samtidig indikation for ulcerogen medicin anbefales gastroskopi mhp. udelukkelse af ulcus. Det har betydning for vejledning i forhold til forebyggende behandling. Påvisning af ulcus vil skærpe indikationen for fortsat PPI-behandling efter ulcus-heling og har betydning for rådgivning om ulcerogen medicin.

Hvordan forebygges ASA-/NSAID-relaterede ulcuskomplikationer?

Anbefalingens styrke

Evidensens kvalitet

Anbefaling

+

Vurder, om ASA-/NSAID-behandlingen kan undlades eller seponeres.

↑↑

++

Ved behov for ASA/NSAID, anvend lavest mulig dosis.

+

Forud for ordination af ASA/NSAID vurderes patientens risiko for ulcuskomplikation og dermed behov for samtidig ulcusprofylakse.

+

For patienter med høj risiko for ulcuskomplikationfrarådes NSAID.

↑↑

++++

Patienter med risikofaktorer for ulcuskomplikation bør ved start af ASA/NSAID have ulcusprofylakse i form af syrepumpehæmmer.

Patienter med øget risiko for ASA-/NSAID-relaterede ulcuskomplikationer (25,26)

Høj risiko

  1. Tidligere ulcuskomplikation (perforation eller blødning)

  2. Flere end 2 risikofaktorer (som anført nedenfor).

Moderat risiko (1 eller 2 af følgende risikofaktorer)

  1. Alder > 65 år (risiko øges med stigende alder)

  2. Højdosis NSAID, defineret som mere end 1 DDD (f.eks. > 1200 mg ibuprofen/døgn, > 500 mg naproxen/døgn osv.)

  3. Tidligere ukompliceret ulcus

  4. Samtidig behandling med antikoagulationsbehandling eller pladehæmmerbehandling, systemisk steroid, SSRI-behandling

  5. Comorbiditet, f.eks. diabetes, hjerte-kar-sygdom, svær arthritis rheumatoides.

Risikoen for ulcus/ulcuskomplikation øges med en relativ risiko på ca. 4 ved ASA-/NSAID-behandling. Lavdosis ASA alene øger risikoen med en relativ risiko på 2-3. Op til 75 % af patienter indlagt med ulcusblødning har anvendt ASA/NSAID i perioden op til indlæggelsen. Der er årligt knap 2.000 indlæggelser for ulcusblødning i Danmark 27. Risikoen for ASA-/NSAID-relateret ulcuskomplikation afhænger af antal og type af risikofaktorer, som anført i tabellen ovenfor.

Der er udviklet modeller, der kan beregne den enkelte patients årlige risiko på baggrund af de individuelle risikofaktorer 28. Der foregår i øjeblikket udviklingsarbejde af risikomodeller, der kan implementeres i den kliniske hverdag.

Ulcusprofylakse med PPI i standarddosering reducerer risikoen for ASA-/NSAID-relateret ulcuskomplikation med 50-60 % 29.

Til patienter med indikation for trombocythæmning er ASA førstevalg, og det anbefales kun at skifte til clopidogrel, hvis ASA ikke tåles 30. Der synes ikke at være lavere blødningsrisiko ved behandling med clopidogrel fremfor ASA 31,32,33. Ved gastrointestinale bivirkninger eller forhøjet risiko for gastrointestinal blødning anbefales det at supplere velindiceret ASA-behandling med PPI fremfor at skifte til clopidogrel.