Dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne

Print kapitel

Langtidsbehandling med syrehæmmende medicin

Til hvilke patienter er langtidsbrug af PPI indiceret?

Anbefalingens styrkeEvidensens kvalitetAnbefaling
↑↑ +++ Patienter med svær gastroøsofageal reflukssygdom (øsofagitis LA grad C-D eller Barretts øsofagus) bør behandles kontinuerligt med PPI. 
+++ Patienter med let gastroøsofageal reflukssygdom (symptomdiagnosticeret reflukssygdom eller øsofagitis LA-grad A-B) kan have behov for langvarig behandling for at sikre sygdomkontrol. De fleste patienter kan dog klare sig med symptomstyret behandling.
+++ Patienter med vedvarende behov for ulcerogen medicin og betydelig risiko for ulcus (tidligere ulcuskomplikation (perforation eller blødning) og flere end 2 risikofaktorer) bør behandles kontinuerligt med profylaktisk PPI i vedligeholdelsesdosis.

  

Til hvilke patienter er langtidsbrug af PPI ikke indiceret?

Anbefalingens styrkeEvidensens kvalitetAnbefaling
↑↑ ++++ Patienter, der får PPI som led i Helicobacter pylori-eradikationsbehandling, skal kun have PPI i 7-14 dage. 
+++ Patienter med verificeret ulcus skal som hovedregel kun behandles med PPI i 4-6 uger, medmindre der er bestående risikofaktorer, der indicerer forebyggende behandling (f.eks. Helicobacter pylori-infektion, der ikke lader sig eradikere).

  

Hvilke bivirkningerer forbundet med PPI-behandling?

Anbefalingens styrkeEvidensens kvalitetAnbefaling
↑↑ ++++

Hypersekretion af mavesyre og syrerelaterede symptomer (rebound-fænomen) efter seponering af 4-8 ugers behandling kan gøre det vanskeligt at stoppe behandlingen.

++

Øget risiko for enteriske infektioner.

++++ Ingen øget risiko for neoplasi.

 
PPI-præparater er generelt sikre og veltolererede lægemidler. Den væsentligste bivirkning ved PPI-behandling vurderes at være acid rebound hypersecretion, hvor blot få ugers PPI-behandling kan inducere hypergastrinæmi, øget mavesyreproduktion og syrerelaterede symptomer ved forsøg på seponering. Derved risikerer man, at patienten fastholdes i et behov for vedvarende og gentaget syrehæmning.

Der har været rejst mistanke om øget risiko for bl.a. osteoporotiske frakturer og pneumoni blandt PPI-brugere. Det drejer sig dog primært om mindre forøgelse af risici fundet i observationelle studier, hvor en kausal sammenhæng ikke kan demonstreres. Den øgede risiko kan muligvis forklares af andre faktorer (confounding). Blandt andet er det vist, at PPI-brugere har en mere usund livsstil og højere grad af comorbiditet sammenlignet med ikke-PPI-brugere.
 

Er det muligt at seponere eller reducere syrehæmmende behandling?

Anbefalingens styrkeEvidensens kvalitetAnbefaling
++

Ja. Hos patienter uden fortsat indikation* for syrehæmmende behandling er det muligt for nogle at seponere eller reducere langvarig PPI-behandling.

* Når PPI alene er givet som ulcusprofylakse, overvej seponering ved funktionel dyspepsi, ved ukompliceret ulcus, når patienten er symptomfri og ved ophør af ulcerogene lægemidler.


I forbindelse med seponering af PPI er det vigtigt at gøre patienten opmærksom på, at der kan opstå syrerelaterede symptomer i forbindelse med seponering pga. rebound, uden at det nødvendigvis er udtryk for, at PPI-behandlingen skal genoptages. Her kan forsøges med non-farmakologiske tiltag eller antacida/alginat efter behov. Såfremt PPI-behandling alligevel må genoptages, kan symptomstyret behandling ofte være tilstrækkelig.

Der findes ikke gode seponeringsstudier, der påviser, hvilken algoritme for seponering af PPI der er bedst, men studierne tyder på, at det kan være hensigtsmæssigt, at PPI-behandlingen aftrappes fremfor at ophøre brat for at mindske risikoen for rebound. Hos en patient i behandling med tabl. Pantoprazol 40 mg dagligt kan man f.eks. tilråde pantoprazol 20 mg dagligt i nogle uger og herefter hver anden dag i nogle uger, hvorefter
behandlingen seponeres helt eller overgår til symptomstyret behandling.
 

Opfølgning af patienten i PPI-behandling - skal behandlingen fortsætte eller ophøre?

 

Hvad kan en årsstatus for patienter i langtidsbehandling med PPI indeholde?

Anbefalingens styrkeEvidensens kvalitetAnbefaling
  • Indikation for langtidsbehandling med PPI
  • Aktuelle syrerelaterede symptomer
  • Compliance
  • Tidligere gastroskopi inkl. fund
  • Tidligere Helicobacter pylori-test inkl. fund og aktuel status
  • Tidligere forsøgt seponering/dosisreduktion
  • Fremtidig dosering af PPI og kontrol.


Da brugen af PPI er så udbredt, vil præparatet ofte forekomme på patienternes medicinliste og kan dermed være et oplagt præparat at have fokus på ved medicingennemgang. Kan der ikke identificeres en klar indikation for fortsat behandling, vil det være relevant at diskutere forsøg på seponering med patienten.

For patienter med klar indikation for fortsat behandling anbefales det at lægge en plan for behandlingen og følge den op undervejs, f.eks. ved en årsstatus af sygdommen/medicinforbruget. Herved kan man sikre compliance og foretage løbende vurdering af fortsat behov for vedvarende behandling og evt. justeringer i behandlingen. Det kan ofte være relevant at individualisere behandlingsplanen i samarbejde med patienten.