COVID-19 Vaccine AstraZeneca®

Vaccinen er baseret på en inaktiveret Adenovirus fra chimpanser (ChAdOx1), som er tilføjet DNA-koden for SARS-CoV-2 spike-proteinet. Adenovirus fungerer som vektor, dvs. optages i det injicerede vævs celler, hvor DNA-koden i cellekernerne oversættes til mRNA, der optages i ribosomerne. Her produceres så spike-protein, der præsenteres på cellernes overflade og aktiverer vores immunsystem.

Effektstudiet (RCT): 12.196 deltagere ≥18 år (87 % <65 år) modtog enten to doser Vaccine AstraZeneca (N= 6106) eller kontrol (meningokokvaccine eller saltvand) (N=6090). Heraf fik 10.468 anden dosis 4-12 uger efter første dosis og blev fulgt i 78 dage (median) efter anden dosis (Se Product Information og Lancet safety and efficacy).

39 % af deltagerne havde komorbiditet (BMI 30+, hjerte-kar-lidelse, luftvejssygdom eller diabetes). Svært akut/kronisk syge, gravide og aktuelt COVID-19-syge blev ekskluderet.

Primære effektmål: Incidens af ét COVID-19-symptom >2 uger efter anden vaccination og samtidig positiv PCR-test.

Effekten er generelt god: Der dokumenteres 59,5 % beskyttelse 14 dage efter anden dosis mod COVID-19 (154 smittede i placebogruppen versus 64 i AstraZeneca-gruppen). Niveauet er sv.t. en influenzavaccine. Beskyttelsen er den samme uanset kronisk sygdom og overvægt.

Dokumentationen er mest solid for de 18-55-årige, mindst solid for de 65+-årige (for få deltagere).

• Der er tegn på, at vaccinen allerede tre uger efter første vaccination giver fuld beskyttelse mod alvorlig COVID-19 (14 syge indlagte versus ingen indlagte), men tallene er små.
• Vi har grund til at formode virkning ud over de 2½ måned fra anden vaccination. Deltagere i effektstudierne vil blive fulgt op i mindst 12 måneder.
• Antistofresponset er godt (doi.org/10.1016/S0140-6736(20)32466-1), også for 65+-årige, så vaccinen er sandsynligvis virksom hos ældre.

Kontraindikationer

• Anafylaktisk straksreaktion ved 1. vaccination med COVID-19 Vaccine AstraZeneza®
• Kendt allergi overfor indholds- eller hjælpestoffer: Se Retningslinier for håndtering af vaccination mod COVID-19.

Særlig forsigtighed udvises ved:

• mastocytose, koagulationsforstyrrelse/AK-behandlede, immun-inkompetente (sygdom/behandling) – bør informeres om mulig nedsat effekt af vaccinen
• tidligere anafylaksi efter vaccination eller injektion af et lægemiddel (skærpet beredskab)
• fertile kvinder – udsæt vaccination ved graviditet, udsæt 2. dosis vaccine, hvis 1. dosis er givet

• temperatur >38°C – afvent vaccination. Hvis COVID-19 er bekræftet – vent en måned.

Ikke godkendt/anbefalet til:

• gravide, ammende (utilstrækkelig dokumentation). På trods af lille teoretisk risiko for gravide og ammende er vaccination af disse off-label. Godkendt af EMA, men anbefales ikke i Danmark til 65+-årige.

Det er ikke teknisk muligt at få COVID-19 af vaccinationen.

Bivirkningsstudie: I i alt fire studier (23.700 personer) opgøres bivirkninger (doi.org/10.1016/S0140-6736(20)32661-1). Heraf havde ca. 12.000 modtaget vaccinen og blev fulgt 62 dage (median) efter anden vaccine.

• Harmløse reaktive bivirkninger er relativt hyppige
• Flere bivirkninger hos yngre end hos ældre >65 år
• Mildere og færre ved anden vaccination hos alle
• Bivirkninger hos tidligere COVID-19-smittede sammenlignelige med de øvrige deltagere.

Rapporterede mulige sjældne, alvorlige bivirkninger blandt alle deltagere i RTC i hele perioden:

• I alt 0,7 % i AZ-gruppen, 0,8 % i kontrolgruppen.
• Mulig kausal sammenhæng med AZ-vaccinen: to alvorlige bivirkninger, et tilfælde af transvers myelitis og et tilfælde af feber (40,5°C).
• Kausalitet ej sandsynlig: Et tilfælde af dissemineret sklerose og et tilfælde af neuromyelitis, begge i vaccinegruppen, ansigtsnervelammelse (tre tilfælde i AZ-gruppen og tre i kontrolgruppen). Der var seks dødsfald (to i AZ-gruppen og fire i kontrolgruppen), ikke sat i relation til vaccinationen.
• Der blev observeret et tilfælde af anafylaksi efter 63 dage, ikke skønnet relateret til vaccination

• DNA-vacciner har (ligesom infektion med DNA-virus) teoretisk potentiale til ændring af det humane DNA i det injicerede/inficerede område. DNA-virusvektorbaserede vacciner har dog vist sig sikre, siden man i 1970’erne begyndte at arbejde med virusvektorer (se CDC).
• Adenovirus som vektor har tidligere været brugt i vaccinationsteknologisk sammenhæng.
• I RCT-sammenhæng er der observeret for bivirkninger i 63 dage. Fra andre vacciner ved vi, at alvorligere bivirkninger sjældent viser sig senere end seks uger efter vaccination.