DSAM's ambition har været, at de fakta, der findes i dette ark, er præcise i forhold til, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om HPV-vaccinen. Vi anerkender, at vi ikke ved alt, men der er alligevel meget, vi ved.
Når forældre, især de mange, der er i tvivl, skal rådgives om HPV-vaccination, så er der grund til at være præcis og omhyggelig. Intet tyder på, at det bliver nemmere at træffe en beslutning, hvis egen læge presser på.
Man kan med fordel spørge ind til, hvad forældre ved allerede, og hvad deres bekymringer består af, og så tilbyde viden og information, der hvor der er grund til at korrigere eller supplere (1).
Hvad kan HPV-vaccinen forebygge?
- Meget effektivt forebygge infektion med HPV-typerne 16 og 18, der er skyld i 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft – det ved vi (2).
- Reducere forstadierne til livmoderhalskræft med næsten 80 % – det ved vi (3).
- Omtrent 1 ud af 8 af de sværeste tilfælde af forstadier udvikler sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke behandles – det ved vi (4,5).
- Forebygge kræft i livmoderhalsen i betydeligt omfang - det har vi en velbegrundet forventning om; det er det, vaccinen er godkendt til (6,7,8). Der er imidlertid mange år mellem smitte og udvikling af kræft – og dermed mange år, før man ser effekten.
- Forebygge HPV-relaterede kræfttilfælde i andre organer – det har vi en velbegrundet forventning om, men uvist i hvor mange tilfælde.
Der er bedst effekt af vaccinen, hvis den gives før seksuel debut. Hvis man allerede er seksuelt aktiv, kan effekten ikke fastsættes (afhænger af hvilke typer man måtte være smittet med allerede).
Vaccinen giver ingen beskyttelse eller effekt over for HPV-typer man allerede er smittet med.
Gardasil beskytter også mod kønsvorter (HPV type 6 og 11). Det gør Cervarix ikke. En vaccine, der også beskytter mod mere sjældne kræftrelaterede HPV-typer, er nu på markedet (Gardasil9).
Varigheden af beskyttelsen er ikke fuldt belyst. Foreløbig er der offentliggjort data, som viser, at beskyttelsen mod celleforandringer er intakt efter knap 10 år. Der forventes altså langvarig beskyttelse.
HPV-vaccination tilbydes piger på 12 år, og tilbuddet er gældende til og med 17. år (ved en høj deltagelse bliver drenge også beskyttet mod infektion via flokimmunitet). Det diskuteres stadig, om vi skal inkludere drengene i programmet. Vaccinen er godkendt fra 9-års alder.
Hvor mange rammes af HPV-udløst kræft og forstadier hvert år?
- ca. 375 kvinder rammes af livmoderhalskræft (50 % < 45 år). Ca. 100 kvinder dør af sygdommen. Ca. 70 % af alle tilfælde skyldes HPV-typerne 16 og 18 (som dækkes af vaccination).
- ca. 15.000 får konstateret forstadier til livmoderhalskræft, der skal følges op på.
- ca. 6.000 kvinder bliver keglesnitopereret for de alvorligste forstadier.
- Mere end 400 mænd og kvinder rammes af andre HPV-relaterede kræftformer, heriblandt analkræft (hvor 75-90 % skyldes HPV 16 og 18), kræft i ydre kønsdele, svælg og mandler (9).
Hvad er HPV? (Human Papilloma Virus) er en familie af meget vidt udbredt vira
- Nogle typer giver kønsvorter, andre kan resultere i kræft (HPV 16 og 18 hyppigst).
- HPV smitter primært ved sex. 40 % af 15-årige har haft deres seksuelle debut (10).
- Kondom beskytter ikke fuldstændigt mod HPV, fordi HPV også smitter ved meget tæt hudkontakt.
- Smitter 80 % af alle seksuelt aktive på et tidspunkt i deres liv (en eller flere HPV-typer). Blandt danskere < 30 år er 4 af 10 smittet med HPV (11).
- Langt de fleste bekæmper selv infektionen, men hos nogle få bliver infektionen kronisk og kan herefter skabe celleforandringer, som er forstadier til kræft.