Patientens sociale relationer

Sammenhængen mellem sociale relationer og helbred er kompleks, og sociale relationer er ikke et stabilt fænomen, men forandrer sig gennem livet. Gode sociale relationer samt opfattelse af kontrol og tiltro til andre er generelt vigtige sundhedsparametre, og har betydning for udvikling af funktionelle lidelser ⁹⁹.

Associationen mellem sociale relationer og helbred er stærk ^100;101. Personer med utilstrækkelig social støtte har fx højere forekomst af overvægt, hjertetilfælde, angst og depression, og mangel på sociale relationer øger modtageligheden for sygdomme og/eller forsinker helbredelse.

Sociale relationer kan dog også udgøre en belastning for helbredet. Fx kan belastende relationer øge risikoen for psykisk sygdom ¹⁰¹.

Omvendt har helbredet også betydning for udvikling og vedligeholdelse af de sociale relationer.

Lav fysisk funktionsevne og depressive symptomer er nogle af de vigtigste faktorer, mens selvvurderet helbred og alvorlig sygdom betyder mindre. Svære funktionelle lidelser som fx fibromyalgi-symptomer kan betyde ødelagte relationer, social isolation samt nedsat funktionsevne både i forhold til erhverv, dagligliv og fritidsaktiviteter ¹⁰².

Manglen på diagnose og legitimitet ved funktionelle lidelser skaber usikkerhed og angst, og jagten på en diagnose kan medføre social isolation ^103;104.

Det er af afgørende betydning, i hvilken grad familien er i stand til at mestre situationen ¹⁰⁵. Baggrunden for et godt mentalt helbred er balance i sociale relationer, i hjemmeliv samt i arbejdsmæssig sammenhæng (kontrol og støtte) ¹⁰⁶. Utilstrækkelig social støtte og lav indkomst er fx risikofaktorer for udvikling af depression hos yngre kvinder med kronisk træthedssyndrom ¹⁰⁷.

Arbejdsløshed øger risiko for funktionelle lidelser og depression for begge køn, uafhængigt af socialt netværk ¹⁰⁸.

Lægens rolle
Der er stærk association mellem antallet af besøg hos egen læge og patientens sociale relationer. Behovet falder med øget social støtte, men stiger med negative livsbegivenheder ¹⁰⁹, herunder arbejdsløshed ¹⁴. Fx har personer med nedsat funktionsevne, lav social støtte, og som bor alene, et forbrug af sundhedsydelser der er 3-7 gange øget i forhold til normalbefolkningen ¹¹⁰.

Kortlægning af og viden om patientens sociale relationer er vigtig som identifikation af sårbarhed i forhold til psykologisk stress ^5;12;22. Kendskab til patientens sociale relationer er desuden en forudsætning for at kunne inddrage relevante faggrupper i udredning og behandling. Det er således vigtigt rutinemæssigt at undersøge patientens psykosociale risikofaktorer ^108;109;111 og være opmærksom på familiens muligheder for at give praktisk og emotionel støtte i forbindelse med sygdom ¹¹².

Ved arbejdsløshed kan læger medvirke til at øge opmærksomheden på sundhedseffekterne hos den berørte og påvirkningerne af hele familien ¹¹³.

Lægen har − udover at varetage den medicinske behandling − en vigtig rolle med at formidle adgang til psykologisk bistand, sagsbehandling og jobservice, når det er nødvendigt ¹¹³.

En undersøgelse har vist, at patienter med kronisk træthedssyndrom foretrak selvhjælp, social støtte og rådgivning som led i rehabilitering for bedst selv at kunne håndtere deres situation ¹¹⁴.

Omgivelsernes rolle
Manglende forståelse og følelse af stigmatisering er et udbredt fænomen ^55;115;116. Større kendskab til sygdommen samt støtte fra omgivelserne er nøglefaktorer til at opnå følelse af kontrol og accept for patienterne ¹¹⁶. Fx oplever patienter med fibromyalgi ofte mistro og stigmatisering fra både de nærmeste, kolleger, sundheds- og socialsystemet ⁵⁵. Dette sker dels i form af overbeskyttelse, fornægtelse og belæring, dels som mangel på støtte og anerkendelse, og begge dele påvirker sygdomsforløbet negativt ⁵⁵. Usikkerhed og social isolation rammer også de pårørende.

Omvendt har et interventionsstudie vist, at social støtte og undervisning forbedrede symptomerne, gav øget tro på egen formåen og gjorde patienterne mere selvhjulpne efter 1 år ²⁵.