Symptomtolkning
Selv om symptompræsentationen forekommer ukarakteristisk for behandleren, kan præsentationen
godt være udtryk for somatisk og eller psykisk sygdom.
Det er erfaringen, at en relevant klinisk undersøgelse − udover den beskrevne kommunikative tilgang − er et værdifuldt redskab. En undersøgelse, der tager afsæt i de beskrevne helbredsproblemer og gennemføres systematisk fx ved at palpere de områder af kroppen, som patienten angiver symptomer fra. Til nærmere afklaring af fx helbredsproblemet “at have smerter i hovedet” kan lægen med fordel palpere kraniet for på denne måde at få afklaret med patienten, hvor det gør ondt.
Samtidig indsamles væsentlige diagnostiske oplysninger: Kan smerterne fx reproduceres ved palpation, ledes tanken hen på muskelfæste, som udløsende faktor. Kan smerterne ikke reproduceres ved palpation, skal anden smerteudløsende årsag overvejes. Angivne helbredsproblemer, som fx at arme og ben opleves svage, bør afklares ved at vurdere muskelkraft og tonus. Symptomer som brænden og stikken bør udløse en relevant neurologisk undersøgelse af de angivne kropsområder.
Det er erfaringen, at en sådan systematisk lægefaglig tilgang skaber tryghed for patienten: Vi undersøger rent faktisk det sted, hvor helbredsproblemet opleves i kroppen. For lægen giver tilgangen en mulighed for at sikre sig, at symptombeskrivelsen er forstået korrekt, og at væsentlige diagnoser ikke overses. Ofte får lægen også et relevant afsæt for at tale behandling. Hvis den kliniske undersøgelse afdækker et helbredsproblem, fx smerte ved palpation af muskelfæsterne i nakken eller forsøg på at dreje hovedet til den ene side, kan lægen ved hjælp af anatomiske tavler prøve at forklare sammenhængen mellem smerten og musklernes bevægelighed og dermed få et bedre afsæt for at tale om behandlingen.
Differentialdiagnostik og komorbiditet
En patient kan have mere end én diagnose, og sygdomsforekomsten kan variere blandt patienterne. Udover alders- og kønsbetinget variation kan sygdomsforekomsten variere pga. race (fx visse enzymdefekter som GPD6 phosphatasemangel og laktasemangel). Den kan variere pga. geografisk afstamning, idet prævalensen af forskellige infektionssygdomme varierer hermed (fx TB, hepatitis B og parasitære sygdomme). Også arvelige forhold kan have en anden betydning i og med, at visse indvandrergrupper har tradition for ægteskaber blandt nært beslægtede (type 2-DM, udviklingsforstyrrelser, familiær middelhavsfeber og hæmoglobinopatier), ligesom hudfarve og tradition kan have betydning for tilstedeværelse af evt. D-vitaminmangel 144. Som hos andre patienter skal man være opmærksom på den høje komorbiditet med psykiske lidelser som fx angst, depression og posttraumatisk belastningsreaktion.
Formidling
Nogle patienter fra traditionelle kulturer kan have en skepsis vedrørende psykologiske forklaringer på sygdom. De kan godt være klar over, at de er udsat for psykiske og sociale belastninger, og at disse påvirker dem både psykisk og fysisk, men de kan være utilbøjelige til at tale med lægen om dem. Psykologiske forklaringer er ofte stigmatiserende og behæftet med skam. Mange patienter af anden etnisk baggrund har ringe kendskab til eller tiltro til psykoterapi. En psykologisk indfaldsvinkel giver derfor ikke tilstrækkelig lettelse eller håb og risikerer at påføre patienten skyld for lidelsen eller at fokusere på patientens svaghed eller umodenhed.
Nogle kulturer er ikke vant til åbenhed omkring medicinske diagnoser. Uvidenhed og angst for sygdom kan føre til, at patient og pårørende underdriver henholdsvis overdriver alvoren af lægens budskab. Det er vigtigt at sikre sig, at patienten har et realistisk billede af tilstandens alvorsgrad. Det er altid vigtigt at sikre sig, at såvel patienten som evt. pårørende har forstået lægens budskaber.