KolofonVejledninger
- Forord
- Læsevejledning
- Anbefalingers styrke og evidens
- Budskaber og nyt siden sidst
- Risikovurdering
- FAQ: Udredning og vurdering
- Hvornår vurderer man en patients risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom?
- Hvordan vurderes den hjerteraske patients risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom?
- Hvordan bruges SCORE2?
- Hvornår kan SCORE2 ikke anvendes?
- Hvordan risikovurderer man patienter over 75 år?
- Hvordan tolker man SCORE2?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af SCORE2?
- Hvordan vurderes familiær disposition?
- Hvilke andre risikofaktorer inddrages i vurderingen af SCORE2?
- FAQ: Udredning og vurdering
- Hjertevenlige kostvaner
- FAQ: Kostanbefalinger og -effekter
- Hvilken kost anbefales som hjertevenlig?
- Hvilken kost anbefales for at sænke blodtrykket?
- Hvor meget kan kostomlægning sænke blodtrykket hos en patient med hypertension?
- Må patienter med hypertension spise lakrids?
- Kan kostomlægning påvirke prognosen hos patienter med AMI?
- Hvad betyder fiskeolier i forebyggelse og behandling af hjertesygdom?
- Hvor meget kan kostomlægning ændre lipidprofil?
- Kan kosttilskud og naturlægemidler sænke lipiderne?
- Er alkohol sundt for hjertet?
- Hvad med æg og kolesterolholdige fødevarer?
- Hvilken betydning har sukker for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom?
- FAQ: Kostanbefalinger og -effekter
- Fysisk aktivitet
- FAQ: Anbefalinger og effekter
- Hvor fysisk aktiv skal man være for at reducere sin risiko for hjerte-kar-sygdom?
- Har stillesiddende adfærd en selvstændig betydning for hjerte-kar-sygdom?
- Anbefales konditionstræning ved forebyggelse af hjerte-kar-sygdom?
- Har fysisk aktivitet betydning for patientens kolesteroltal?
- Har fysisk aktivitet betydning for patientens blodtryk?
- Hvilken form for fysisk aktivitet anbefales til patienter med diagnosticeret iskæmisk hjertesygdom?
- FAQ: Anbefalinger og effekter
- Dyslipidæmi
- FAQ: Udredning og behandling
- Hvornår anbefales det at måle lipider?
- Hvilke lipider skal måles? Og hvordan klassificeres dyslipidæmi?
- Skal lipider måles fastende?
- Hvor stor er usikkerheden på en kolesterolmåling?
- Hvordan udredes en patient, før man starter kostomlægning eller lipidsænkende behandling?
- Hvad betyder kostomlægning og motion ved dyslipidæmi?
- Hvilke personer skal tilbydes medicinsk primær forebyggelse?
- Hvilke patienter bør tilbydes lipidsænkende behandling som led i sekundær forebyggelse?
- Hvilke lipidsænkende lægemidler vil være førstevalg? Og hvilken kombination er mest optimal?
- Hvornår skal man behandle hypertrigelyceridæmi?
- Hvad er behandlingsmålet for lipidsænkende behandling?
- Hvor ofte anbefales, at man måler lipider hos patienter i lipidsænkende behandling?
- Hvad er gevinsten ved statinbehandling?
- Hvad skal kontrolleres ved statinbehandling?
- Hvilke kontraindikationer er der ved statinbehandling?
- Hvilke forsigtighedsregler og interaktioner er der ved statinbehandling?
- Hvad gør man, hvis patienten har bivirkninger af statinbehandling?
- Er der evidens for at sige "jo lavere, jo bedre" eller en nedre grænse for kolesteroltallet?
- Hvornår skal man overveje familiær hyperkolesterolæmi? Og hvilken udredning kan tilbydes?
- Hvornår skal man seponere lipidsænkende behandling?
- FAQ: Udredning og behandling
- Hypertension
- FAQ: Udredning og behandling
- Hvordan defineres et forhøjet blodtryk?
- Er der indikation for at kontrollere raske patienter for udvikling af hypertension?
- Hvordan måles et blodtryk ved diagnostik og kontrol af hypertension?
- Hvordan måles et blodtryk ved atrieflimren og andre betydelige hjerterytmeforstyrrelser?
- Hvordan bruges blodtrykket i vurdering af patientens risiko for hjerte-kar-sygdom?
- Hvordan udredes patienten med hypertension?
- Hvornår bør man overveje yderligere udredning for sekundær hypertension?
- Hvornår skal man overveje at henvise en patient med hypertension til kardiolog eller ekkokardiografi?
- Hvornår er der indikation for at behandle et forhøjet blodtryk?
- Hvad betyder livsstilsændringer i behandling af hypertension?
- Hvordan påbegyndes medikamentel behandling af ukompliceret hypertension?
- Hvilken hypertensionsbehandling bør man vælge?
- Hvilke behandlingsmål kan anbefales?
- Præparatvalg og behandlingsmål: hypertension og iskæmisk hjertesygdom uden hjerteinsufficiens
- Præparatvalg og behandlingsmål: hypertension og hjerteinsufficiens
- Præparatvalg og behandlingsmål: hypertension og apopleksi inkl. TCI
- Præparatvalg og behandlingsmål: patienter med hypertension og diabetes
- Præparatvalg og behandlingsmål: hypertension og kronisk nyresygdom
- Hvornår behandles ældre for hypertension? Og hvad er behandlingsmålet?
- Hvor hyppigt kontrolleres patienterne?
- Hvornår overvejes ortostatisk blodtrykstest?
- Hvilke patienter med hypertension kan tilbydes statiner?
- Appendiks 1: Procedure for korrekt blodtryksmåling
- Appendiks 2: Risikofaktorer ved forskellige grader af blodtryksforhøjelse
- Appendiks 3: Præparatvalg
- FAQ: Udredning og behandling
- Behandling med antitrombotika
- FAQ: Anvendelse af ASA og PPI
- Skal ASA overvejes ved primær forebyggelse?
- Hvilken antitrombotisk behandling anbefales patienter efter et AMI?
- Hvilken antitrombotisk behandling anbefales patienter med tidl. AMI og apopleksi/TCI eller PAD?
- Hvilken antitrombotisk behandling anbefales AFLI-patienter efter et AMI?
- Hvilken antitrombotisk behandling anbefales AFLI-patienter med stabil iskæmisk sygdom?
- Skal patienter med hjertesvigt og kardiomyopati have ASA?
- Hvornår skal man give PPI ved antitrombotisk behandling?
- Er der færre gastrointestinale bivirkninger ved entero-ASA?
- FAQ: Anvendelse af ASA og PPI
- Om patienter, som har haft et AMI eller har angina pectoris
- FAQ: Behandling, livsstilsændring og rehabilitering
- Hvilken trombocythæmmende behandling skal patienter med AMI tilbydes?
- Er kolesterolsænkende behandling indiceret hos alle patienter efter AMI?
- Anbefales betablokerende behandling til alle AMI-patienter? Og hvor længe?
- Er der indikation for ACE-hæmmer hos en AMI-patient med komorbiditet?
- Hvad er indikationen for behandling med aldosteron-receptorblokade?
- Bør AMI-patienter behandles med calciumantagonist?
- Hvordan behandles forhøjet blodtryk hos AMI-patienter?
- Hvordan behandles patienten med kendt iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris?
- Hvad indeholder hjerterehabilitering efter AMI?
- Hvilken livsstilsintervention kan være relevant efter AMI?
- Hvad ved vi om effekten af rygeophør?
- Anbefales det, at alle screenes for psykisk reaktion efter AMI?
- FAQ: Behandling, livsstilsændring og rehabilitering
- Om patienter med PAD
- FAQ: Udredning og behandling
- Hvordan udredes patienter, som er mistænkt for perifer arteriel sygdom?
- Hvilke anbefalinger er der vedrørende gangtræning hos patienter med PAD?
- Hvilke anbefalinger er der vedrørende rygeophør?
- Hvilken farmakologisk behandling af bensymptomer kan tilbydes patienter med symptomatisk underekstremitetsiskæmi?
- Hvad er anbefalingerne for blodfortyndende behandling af patienter med PAD?
- Anbefales statinbehandling til alle patienter med PAD?
- Hvad er behandlingsmålet for blodtryk hos patienter med PAD?
- Hvilke antihypertensiva anbefales til patienter med PAD?
- Hvornår bør patienten med PAD henvises til karkirurgisk vurdering?
- FAQ: Udredning og behandling
- Om patienter, som har haft apopleksi
- Årsstatus
Kolofon
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom
Spørgsmål og svar om forebyggelse, udredning og behandling
Copyright© Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2022 (2018), ajourføring af 1. udgave, 1. oplag
ISBN (elektronisk/html-version): 978-87-91244-29-2
Manuskript, arbejdsgruppe 2022
Bo Christensen (formand for arbejdsgruppen), praktiserende læge, professor, ph.d., Region Midtjylland
Susanne Larsen, praktiserende læge, Region Sjælland
Birgit Lund, praktiserende læge, ph.d., Region Midtjylland
Helle Kold Bødtker Mortensen, praktisernde læge, Region Midtjylland
Peter Bonfils, praktiserende læge, ph.d., Region Hovedstaden
Derudover har Mogens Lytken Larsen, professor emmiritus ved Aalborg Universitetshospital, været tilknyttet arbejdsgruppen som rådgiver.
Forlagsredaktion 2022
Lone Niedziella. LingoLab Translation
Interessekonflikter
Ingen angivet
Finansiering
Vejledninger i regi af DSAM udarbejdes for midler afsat via ”Overenskomst om almen praksis”.
Manuskript, arbejdsgruppe 2018
Bo Christensen (formand for arbejdsgruppen), praktiserende læge, professor, ph.d., Region Midtjylland
Susanne Larsen, praktiserende læge, Region Sjælland
Merete Mølberg, praktiserende læge, Region Hovedstaden
Birgit Lund, praktiserende læge, ph.d., Region Midtjylland
Helle Kold Bødtker Mortensen, uddannelseslæge, FYAM, Region Midtjylland
Peter Bonfils, uddannelseslæge, FYAM, ph.d., Region Hovedstaden
Derudover har
Kirsten Høj, læge, ph.d.-studerende, været hovedforfatter til kapitlet om fysisk aktivitet og
Steen Stender, professor, været hovedforfatter til kapitlet om kost.
Lotte Willumsen, praktiserende læge, Region Hovedstaden, deltog i arbejdsgruppen under de indledende møder.
Tilknyttet arbejdsgruppen som rådgiver:
Mogens Lytken Larsen, professor, Aalborg Universitetshospital
En stor tak til:
Michael Hecht Olsen, professor, Holbæk Sygehus, samt Kent Lodberg Christensen, overlæge, Aarhus universitets Hospital, for bidrag til afsnittet om hypertension.
Forlagsredaktion 2018
Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning