Iskæmisk hjerte-kar-sygdom

Print kapitel

Budskaber og nyt siden sidst

Et centralt tema i forebyggelse af hjerte-kar-sygdom er at identificere både dem, der har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og bør tilbydes  forebyggelse, og dem, som har en lav risiko for udvikling af hjertesygdom og dermed ikke bør fylde i konsultationen. Det er bekendt, at der er fortsatte internationale faglige diskussioner om behandling og effekt. Vejledningen er arbejdsgruppens bud på pragmatiske løsninger ud fra eksisterende evidens.

Vi anbefaler forsat SCORE som redskab til at vurdere patientens risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom. SCORE foreligger nu i en opdateret version, som er justeret efter den danske befolkning. I vejledningen diskuteres fordele og ulemper ved brugen af SCORE. Farveskemaet ser umiddelbart enkelt ud – det er dog ikke så enkelt at bruge, da der er mange forhold, der skal tages hensyn til. SCORE er ikke ideelt eller testet i større undersøgelser. Alligevel finder arbejsgruppen, at SCORE er et brugbart værktøj, når man skal vurdere en rask persons risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom

Mht. målig af blodtryk anbefales det stadig, at man bruger hjemmeblodtryksmålinger. Hvis man af praktiske årsager måler blodtrykket i klinikken med sundhedspersonale i konsultationsrummet, kan det nemt føre til overdiagnostik og overbehandling. Undersøgelser viser dog, at det er muligt hos størstedelen af patienterne at undgå den såkaldte 'white coat effect', hvis blodtryksmåling udføres fuldautomatisk i et roligt rum efter fem minutters hvile, og hvor sundhedspersonalet ikke er til stede. Denne måde at måle blodtrykket på anbefales, både når diagnosen stilles og ved kontrol af blodtrykket, og er et supplement til hjemmeblodtryksmålinger. Hvis man vil måle blodtryk i screeningsøjemed, er det acceptabelt, at sundhedspersonalet er til stede i lokalet. Måling af blodtryk ved hjemmemålinger anbefales som den bedste måde til at sikre, at vi behandler patientens blodtryk optimalt, uanset at mange videnskabelig undersøgelser af gevinsten ved antihypertensiv behandling er baseret på konsultationsblodtryk.

Med hensyn til medicinsk forebyggelse af dyslipidæmi og hypertension har vi forsøgt at lave behandlingsalgoritmer, som kan være en hjælp til at opnå bedre kvalitet i den kliniske hverdag

Hensigtsmæssige livsstilsændringer indgår som grundbehandlingen ved  forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Selvom dokumentationen for livsstilsintervention ikke har samme styrke som dokumentation for medicinsk behandling, anbefales  livsstilsintervention, særligt hos yngre. Gældende kost- og motionsråd har været sammenfaldende med en markant reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom i Danmark. Vi forsøger også at give en oversigt over, hvor store ændringer der skal til, og hvor stor gevinsten er ved disse. Vi er helt klar over de udfordringer, der er med at vedligeholde livsstilændringer gennem flere år.

Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Personer, der ryger, fordobler deres risiko for hjerte-kar-sydom, uafhængigt af andre risikofaktorer. Trods dette har vi valgt ikke at have et separat afsnit om rygning, da vi forudsætter, at rygestop naturligvis tages op i forbindelse med en konsulation om hjerte-kar-sygdom. 

Den seneste hjertevejledning fra DSAM er fra 2007. Der er sket lidt siden, så sæt blot et par timer af, hvis du vil læse hele vejledningen.