Formålet med en at lave risikovurdering er at identificere personer med øget risiko for udvikling af sygdom. Det gælder, hvor en systematisk forebyggelse er indiceret. Enkeltstående risikofaktorer, fx et forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesteroltal, er dårlige til alene at estimere en persons risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom (CVD) og død. Derimod vil en risikovurdering, hvor de vigtigste risikofaktorer inddrages, give en bedre estimering, og den efterfølgende intervention skal rettes mod at sænke den samlede risiko frem for enkelte risikofaktorer. Diverse risikoværktøjer er dog ikke testet i randomiserede studier, men er baseret på store befolkningsundersøgelser.
SCORE anbefales som risikovurderingsværktøj af DSAM, ESC og DCS til prædiktion af en persons samlede risiko at udvikle CVD. SCORE foreligger nu i en model, som er justeret efter den danske befolkning.
SCORE er en del af en samlet risikovurdering, og kan ikke stå alene. Mange andre forhold som patientens vaner, stressniveau, præferencer, ressourcer, familiær dispostioner og evt. komorbiditet bør også inddrages, når du sammen med patienten skal lave en strategi for forebyggende tiltag. De risikofaktorer, som indgår i SCORE-skemaet (køn, alder, total-kolesterol, systolisk blodtryk, rygning) har i befolkningsundersøgelser vist sig at kunne prædiktere død som følge af hjerte-kar-sygdom. De er desuden enkle at måle og bruge i en klinisk hverdag. Det er ikke ensbetydende med, at det alene er disse faktorer, der skal gøres noget ved. Desuden er køn og alder ikke-modificerbare.
SCORE handler således om prædiktion,og ikke om ætiologi, behandlingsstrategi eller behandlingsmål. Den samlede risiko bør dog være vejledende for intensitet af forebyggende tiltag, da det er patienter med højeste risiko, der kan profitere mest af forebyggende tiltag.