• Patienter, hvor man ønsker en total risikovurdering (SCORE2), se afsnit om risikovurdering
• Patienter, som er disponeret for tidlig CVD (hvis 1. gradsslægtning < 55 år for mænd og < 65 år for kvinder er ramt af CVD)  eller mistanke om familiær hyperkolesterolæmi 
• Patienter, der har symptomer på CVD eller kendt CVD
• Patienter med diabetes
• Patienter, som har haft pankreatit
• Patienter, som bruger lægemidler, der kan øge lipidværdierne.

Der er god evidens for, at både primær og sekundær forebyggende behandling kan nedsætte risikoen for kardiovaskulære hændelser. Jo højere risiko for CVD, jo større er gevinsten. Specielt er personer med familiær disposition vigtige at opspore pga. deres høje risiko for tidlig død.

Hvis personen ikke ændrer livsstilsvaner, er lipidprofilen stabil over tid, og man behøver derfor ikke at måle disse hyppigt, medmindre man overvejer at iværksætte forebyggende tiltag.

Anbefaling I. Evidens C.

ESC 2021 

Lipidmåling bør omfatte totalkolesterol, HDL, LDL og triglycerid.

Man skelner mellem tre typer af dyslipidæmi:

• Primær hyperkolesterolæmi (forhøjet totalkolesterol, forhøjet LDL-kolesterol, normalt triglycerid)
• Kombineret hyperlipidæmi (forhøjet totalkolesterol, forhøjet LDL-kolesterol, moderat forhøjet triglycerid)
• Svær hypertriglyceridæmi (meget højt triglycerid > 8-10 mmol/l).

I den daglige klinik er det vigtigt ikke blot at klassificere dyslipidæmi som hyperkolesterolæmi, idet en rationel og effektiv behandling afhænger af typen.

Moderat forhøjede triglycerider øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, mens meget høje triglycerider øger risikoen for pankreatitis.

HDL indgår ikke i klassifikationen, selvom HDL-værdien har betydning for risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Lave niveauer (<1,0 hos mænd og <1,2 hos kvinder) øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, mens højere værdier er associeret med lavere risiko. Det er individuelt, hvor meget risikoen øges/reduceres. Derfor indgår tolkning af HDL mere bredt i vurderingen. Nyere studier tyder på, at meget høje HDL-niveauer (>2,5 mmol/l) ikke reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom. 

Ved LDL > 5 mmol/l kan familiær hyperkolesterolæmi overvejes.

Anbefaling I. Evidens. God praksis.

ESC  2021

Ikke-fastende lipider anbefales til generel screening og kontrol. Der bør dog tages en fastende lipidprofil, hvis triglycerider er forhøjede > 4,0 mmol/l.

Traditionelt har man taget lipider fastende, men undersøgelser har vist, at ikke-fastende værdier har samme prædiktive værdi som fastende værdier. Det anbefales derfor nu i internationale retningslinjer at måle ikke-fastende værdier.

Mange laboratorier beregner LDL-kolesterol ud fra information om total-kolesterol, triglycerider og HDL-kolesterol ved hjælp af Friedewalds formel:
- LDL-kolesterol = total-P-kolesterol – HDL-kolesterol – (P-triglycerid × 0,45).
- Denne formel er dog kun valid, når triglycerid er < 4,0 mmol/l.
Ved værdier > 4,0 mmol/l er det nødvendigt med fastende prøver for at få LDL-værdi.

Ved høje fastetriglycerider bør man være opmærksom på alkoholforbrug og nyopdaget eller dysreguleret diabetes som mulig forklaring.

Hvis HbA1c udelukker diabetes mellitus, foretages en ny måling efter nogle få dages alkoholpause.

Anbefaling I. Anbefaling baseret på biokemisk viden om lipider.

ESC 2021

Hvis triglycerider er normale, vil værdien af totalkolesterol og HDL være rimeligt stabile, idet variationen er mindre end 10 % fra gang til gang. Ved høje triglycerider vil totalkolesterol svinge mere, og tolkningen af totalkolesterol er derfor meget usikker og skal ske på baggrund af triglyceridværdien.

Se altid på den samlede lipoproteinprofil med totalkolesterol, HDL, LDL og triglycerid og få et overblik over, hvilken af fraktionerne der betinger dyslipidæmien. Det er forudsætningen for korrekt diagnostik og behandling.

Når man tolker en lipidprofil, er det vigtigt at se på triglycerider først. Hvis disse er forhøjede (triglycerider > 4,0 mmol/l), skal man gentage målingen fastende. 

De fleste laboratorier måler ikke LDL direkte, men beregner det efter Friedewalds formel, triglycerid indgår. Denne kan dog ikke benyttes, hvis triglycerid er større end 4. Hvis triglycerid er over 4,0 for ikke-fastende, bør man få gentaget målingerne fastende.

Baseret på biokemisk viden om lipider.

ESC 2021   

Andre årsager til dyslipidæmi (sekundær dyslipidæmi) udelukkes på baggrund af:

• TSH
• HbA1c
• s-creatinin, eGFR
• urinprotein
• ALAT
• albumin.

Man bør derudover være opmærksom på, at stort alkoholforbrug og visse medikamenter kan give dyslipidæmi (metabolisk syndrom). Det gælder f.eks. høj dosis af glukokortikoider og østrogener, betablokkere, diuretika og cyclosporin samt visse psykofarmaka.

Desuden udspørges om disposition for familiær hyperkolesterolæmi.

Før behandling med lipidsænkende lægemidler, men også før man anbefaler gennemgribende kostændringer, er det vigtigt at sikre sig, at dyslipidæmien ikke er sekundær til eller led i andre tilstande.

Sekundær dyslipidæmi forekommer ved:

• diabetes mellitus (både type 1 og type 2)
• hypotyreose
• nyreinsufficiens (nefrotisk syndrom)
• kolestase
• en række sjældnere sygdomme som f.eks. Cushings sygdom, proteintabende gastroenteropati og LED.

Visse lægemidler, f.eks. glukokortikoider, østrogener, betablokkere og diuretika, kan ændre lipidprofilen uhensigtsmæssigt, ligesom højt alkoholindtag kan forhøje triglycerider.

Brug profilen i WebReg. Lav evt. en, hvis den ikke er lavet i din region.

Anbefaling I. Evidens. God praksis.

ESC 2021

Kostomlægning og fysisk aktivitet bør anbefales til alle med øget risiko for hjertesygdom og til patienter med CVD.

Der er meget stor individuel variation på effekten af kostomlægning, men generelt ses et fald i LDL på 10-15 %.

Der er ingen tvivl om sammenhængen mellem kost og forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Der er gennemført flere interventionsundersøgelser af kostomlægning til post-AMI-patienter, som viser, at effekten af kostændring kan være betragtelig. Der foreligger ikke randomiserede interventionsundersøgelser, som dokumenterer gevinsten blandt raske med øget risiko for hjerte-kar-sygdom, men det er sandsynligt, at selv raske i risiko vil have samme relative udbytte mht. udvikling af hjerte-kar-sygdom af en kostændring som personer, der har iskæmisk hjertesygdom.

Fysisk træning har − uafhængigt af vægttab − en gunstig effekt på blodets lipidprofil. Træning inducerede en gennemsnitlig stigning i HDL-koncentration på 0,036 mmol/l, for hver gang man forlængede træningsvarigheden med 10 minutter.

Der henvises til kapitlerne om hjertevenlige kostvaner og fysisk aktivitet.

Ved svær hypertriglyceridæmi er omlægning af kostvaner ofte ikke tilstrækkeligt. En tilfredsstillende triglyceridreduktion opnås bedst ved en egentlig diæt, hvilket kræver stor indsigt i kostrådgivning, idet fedtindtagelsen skal begrænses til ca. 15 % af energiindtagelsen. Disse patienter bør henvises til klinisk diætist.

Triglyceridæmi kan sænkes med dagligt indtag af 3-4 g fiskeolie.

Ved primær profylakse: Anbefaling I. Evidens B. ESC 2021.   

Ved sekundær profylakse: Anbefaling I. Evidens A. ESC 2021.   

Man skal ikke kun fokusere på lipidprofilen, når man overvejer at starte en lipidsænkende behandling. Den kliniske beslutning bør tages på grundlag af den samlede absolutte risiko (vurderet ved SCORE2).

Ved total kolesterol over 8 mmol/l eller LDL over 5 mmol/l vil der langt oftest være indikation for lipidsænkende behandling, uanset at der ikke er andre risikofaktorer.

Se afsnittet om brugen af SCORE2.

Gevinsten ved lipidsænkende behandling afhænger af den samlede absolutte risiko for at udvikle og dø af hjerte-kar-sygdom samt af størrelsen af lipidsænkningen.  

Anbefaling I. Evidens A. 

ESC  2021  

Alle patienter med:

• iskæmisk hjertesygdom
• iskæmisk apopleksi
• claudicatio intermittens og anden manifest aterosklerose i karrene

anbefales både livsstilsændringer og medikamentel behandling. 

For patienter med type 2-diabetes er anbefalingen afhængig af en risikovurdering: 

• Er der ikke klinisk hjerte-kar-sygdom, overvejes medikamentiel behandling til alle over 40 år og ved LDL-kolesterol > 2,5 mmol/l. 
• Hos højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition) og patienter med hjerte-kar-sygdom anbefales kolesterolsænkende farmaka til alle.

Patienter med manifest hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes har en betydeligt øget risiko for en forværring af sygdommen med nye hændelser. De nedsætter denne risiko ved livsstilsintervention og lipidsænkende behandling.

Ved IHS afhænger effekten af patientens absolutte risiko og LDL-reduktionen, men generelt ses en reduktion i risikoen med ca. 30 %.

Anbefaling I. Evidens A.

ESC  2021

* Kombination af fibrat og statin er en specialistopgave.

Samlet viser studierne, at gevinsten ved statinbehandling er uafhængig af typen af statin, men stærkt korreleret til størrelsen af LDL-sænkningen.

Der er ikke belæg for færre bivirkninger ved optitrering eller start i lavere dosis.

Ved opstart kan det være en hjælp at:

• vurdere patientens samlede risiko for CVD ved SCORE
• fastlægge behandlingsmålet for LDL.

Beregn den procentvise reduktion af LDL, der kræves for at nå dette mål.

Vælg et statin, som kan opnå denne reduktion i nedenstående figur.

Figur. Forskellige statiners terapeutiske ækvivalens.

Værdierne i skemaet er vejledende. Da LDL-sænkningen ved statinbehandling er meget variabel, kan optitrering være nødvendig for at nå behandlingsmålene.

Hvis behandlingsmålet ikke kan opnås med statin, er det nødvendigt at supplere statinbehandlingen med andet lipidsænkende lægemiddel. Det anbefales at supplere med ezetimibe, hvis det kun er LDL, der stadig er forhøjet. Kombination med fibrater er en specialistopgave.

Der er ikke studier, som viser færre bivirkninger ved optitreringer eller start i lavere dosis. Dette til trods for, at der i indlægssedlen ofte står, at man titrerer op.

Doseringen er individuel − efter udgangspunkt, behandlingsmål og respons. 

På baggrund af ovennævnte forhold og pris har arbejdsgruppen følgende anbefaling:

Ved patienter uden hjerte-kar-sygdom og ved patienter med DM anbefales at starte med atorvastatin 20-40 mg eller rosuvastatin 10-20 mg (off label-anbefaling).

Ved hjerte-kar-sygdom vil patienten typisk været opstartet med atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg via kardiologisk afdeling i overensstemmelse med DCS' NBV-vejledning.

Anbefaling I. Evidens A.

ESC 2021.

CTT-metaanalyse ved Collins et al. Lancet 2016;388:2532–61.

Figur fra J Clin Pharm Ther. 2010; 35(2):139-51.

Ved forhøjet triglycerid anbefales altid primært kostvejledning, men ved vedvarende triglycerid over 6-8 mmol/l bør medicinsk behandling overvejes.

Ved vedvarende triglycerid over 8-10 mmol/l anbefales medicinsk behandling med fibrater, f.eks. Lopid 600 mg x 2 eller 900 mg vesp.

Fiskeolie 3-4 g dagligt kan sænke triglyceridniveauet.

Der er ingen faste behandlingsmål for TG, men et TG-niveau under 1,7mmol/l betragtes som optimalt. I epidemiologiske undersøgelser stiger risikoen for hjerte-kar-sygdom med stigende TG indtil et niveau på omkring 8-10 mmol/l, hvorefter problemet i stedet er en forhøjet risiko for pankreatitis og steatose.

Forhøjet triglycerid er oftest livsstilsbetinget på grund af enten kosten eller et højt alkoholforbrug, men en del patienter har også genetisk betinget hypertriglyceridæmi.

Desuden ses forhøjet triglycerid som led i kombineret dyslipidæmi, der indgår i det metaboliske syndrom og derfor typisk ses hos personer med type 2-diabetes og prædiabetes.

Triglycerider over 10 mmol/l er en specialistopgave, herunder diætvejledning.

Anbefaling I. Evidens B.

ESC 2021

Behandlingsmålene er opnåelse af LDL-værdier, som afhænger af patientens risikoprofil:

Raske patienter:

• målet er < 2,6 mmol/l ved lav/moderat og høj risiko vurderet ved SCORE2
• målet er < 1,8 mmol/l ved meget høj risiko for hjerte-kar-sygdom vurderet ved SCORE2 (se tærskelværdier under risikovurdering).

Patienter med hjerte-kar-sygdom:

• målet er < 1,4 mmmol/l

Patienter med DM:

• uden klinisk hjerte-kar-sygdom eller øvrige risikofaktorer er målet < 2,6 mmol/l
• hos patienter med meget høj risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom er målet < 1.8 mmol/l.

Definition af meget høj risiko: mikroalbuminuri med eGFR > 60 eller > 3 af følgende risikofaktorer:

• alder > 60
• mandligt køn
• familiær disposition til tidlig hjerte-kar-sygdom (< 55 for mænd, < 65 for kvinder)
• dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling
• rygning > 10 pakke år

Behandlingsmål ved manifest iskæmisk karsygdom (tidl AKS, CABG/PCI, iskæmisk apopleksi/ TSI med dokumenteret signifikant plaque ved UL) er LDL-kolesterol ≤ 1,4 mmol/l.

Patienter med kronisk nyresygdom:

              1. Patienter med eGFR 30-60 LDL < 2,6 mmol/l

              2. Patienter med eGFR < 30 LDL < 1,8 mmol/l

Patienter med familiær hyperkolesterolæmi og uden CVD < 1,8 mmol/l

Hvis behandlingsmålet ikke kan nås, bør LDL reduceres med minimum 50 %. 

Hos patienter med kendt hjerte-kar-sygdom og LDL under 3,6 mmol/l bør LDL reduceres med minimum 50 % (f.eks reduktion fra 3,2 mmol/l til 1,6 mmol/l).

Metaanalyser viser, at den kardiovaskulære gevinst øges ved at sænke LDL mest muligt. Gevinsten afhænger både af LDL-sænkningen og den absolutte risiko. Patienter med den højeste risiko bør have sænket deres kolesterol mest. Behandlingsmålene bygger på resultaterne af disse analyser, der viser den største gevinst ved reduktion af LDL til under de anbefalede værdier.

Anbefaling IIA. Evidens B.

ESC 2021.

Hos patienter i lipidsænkende behandling anbefales, at man måler lipider:

• 4 uger efter opstart af  behandling
• 4 uger efter ændring af behandling.

Lipider måles årligt, når patienten er velbehandlet, men der kan være særlige forhold, som gør, at man vil måle hyppigere, f.eks. hver 6. måned. Det kan være ved f.eks. polyfarmaci, komorbiditet og manglende compliance.

Den maksimale effekt af lipidsænkende lægemidler opnås hurtigt og inden for 4 uger.

Anbefaling I. Evidens. God praksis. 

Obs: Interaktioner med anden behandling, f.eks. amlodipin/svampemidler.

Den absolutte gevinst ved statinbehandling afhænger af en persons absolutte risiko for hjerte-kar-sygdom og den absolutte reduktion i LDL-kolesterol, der opnås. Eksempel: En nedsættelse af LDL-kolesterol med 2 mmol/l hos 10.000 patienter (med f.eks. atorvastatin 40 mg dagligt i 5 år) forhindrer alvorlige kardiovaskulære hændelser hos ca. 1000 patienter med allerede eksisterende hjerte-kar-sygdom eller hos ca. 500 hjerteraske patienter med øget risiko for hjerte-kar-sygdom. 

Risikoen for større koronare hændelser var reduceret med 25 %, og risikoen for slagtilfælde blev reduceret med 17 % pr. mmol/l af LDL.

De relative risikonedsættelser af større CVD-hændelser pr. mmol/l-reduktion af LDL var meget ens i alle de undersøgte undergrupper.

Reduktionen var signifikant inden for det første år og var større i de efterfølgende år.

Ovennævnte tal stammer fra CTT-metaanalysen af data fra 170.000 deltagere i 26 randomiserede forsøg med statiner.

Anbefaling I. Evidens A.

CTT-metaanalyse Lancet 2016; 388: 2532–61.

ESC 2021.

ALAt måles før opstart, 4 uger efter opstart/ændringer og herefter anbefales årlig måling, hvis ALAT < 3 x normalværdi.

CKB måles ved muskelsmerter og evt. før opstart hos patienter med komorbiditet og polyfarmaci.

Anbefaling I. Evidens. God praksis.

ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiocascular risk 2019.

• ALAT-stigning til over 3 x normalværdien under behandling 
• Kreatinkinase (CK) til over 5 x normalværdien under behandling
• Aktiv leversygdom eller vedvarende transaminaseforhøjelse af ukendt årsag.

ALAT bør foreligge før opstart af behandling.

CK måles før opstart af behandlingen ved hypothyroidisme, nedsat nyrefunktion, tidligere muskel- eller leversygdom, familiær forekomst af arvelig muskelsygdom, stort alkoholforbrug samt ved risiko for øget plasmakoncentration af atorvastatin. Hvis koncentrationen af CK er mere end 5 gange øverste normalgrænse, bør behandlingen ikke startes. 

Ved muskelsmerter (især hvis de ledsages af utilpashed eller feber) skal præparatet midlertidigt seponeres, og kreatinkinase (CK) måles. Hvis CK er > 5 x øvre normalgrænse, stoppes behandlingen, og værdien kontrolleres efter 2 uger.

Anbefaling I. Evidens. God praksis.

ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiocascular risk 2019.

Forsigtighed ved høj alder og ved risiko for:

• leversygdom
• muskelpåvirkning, herunder rhabdomyolyse. 

Kreatinkinase måles før behandlingen ved hypothyroidisme, nedsat nyrefunktion, tidligere muskel- eller leversygdom, familiær forekomst af arvelig muskelsygdom, stort alkoholforbrug samt ved risiko for øget plasmakoncentration af atorvastatin.

Ved høj dosis af atorvastatin og simvastatin er der potentiel risiko for interaktioner til amlodipin, verapamil, amiodarin og andre lægemidler.

Opmærksomhed på interaktioner: 

• warfarin
• makrolider og svampemidler - husk at stoppe statinbehandling, når patienten er i behandling med disse lægemidler
• fibrater. 

Ved muskelsmerter (især hvis de ledsages af utilpashed eller feber) skal præparatet midlertidigt seponeres og kreatinkinase (CK) måles. Hvis CK er > 5 x øvre normalgrænse, stoppes behandlingen, og værdien kontrolleres efter 2 uger.

Anbefaling I. Evidens. God praksis.

ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiocascular risk 2019.

Bivirkninger en hyppig problemstilling, når man sidder med patienten – og de er vigtig at tage alvorligt. Der er ikke én enkelt tilgang, som løser problemet. 

Der er flere muligheder, når patienten har bivirkninger:

• Genovervej indikation
• Skyldes det statin – prøv at pausere i 4 uger og start herefter igen 
• Stigninger i ALAT mindre 3 x normalværdien eller mindre end CK x 5 har oftest ingen klinisk betydning
• Er der interaktioner, som kan have betydning for bivirkningerne?
• Prøv dosisreduktion
• Prøv andre statiner (1-2)
• Prøv med f.eks. højpotente statiner med lang halveringstid (atorvastatin f.eks. 20 mg, rosuvastatin f.eks. 5 mg) 2-3 gange om ugen
• Overvej kombinationsbehandling med ezetrol
• Grundig information er særdeles vigtig ved bivirkninger.

Dette er en erfaringsbaseret anbefaling.

Anbefaling IIA. Evidens. God praksis 

Graversen C, Larsen ML, Schmidt EB. Statinintolerans. Ugeskrift for Læger 2015.

Behandling med rosuvastatin 5-10 mg 2 × ugentligt nedsatte således LDL med 26 %, og rosuvastatin 2,5-20 mg 1 × ugentligt nedsatte LDL med 23 %, og kunne tåles af 70 % af de patienter, der tidligere havde statinintolerans. Man skal dog gøre sig klart, at der ikke findes studier af effekten ved lavdosisstatinbehandling på klinisk hårde endepunkter. 

Jo lavere kolesterol, jo bedre i forhold til udvikling af hjerte-kar-sygdom.

CTT-metaanalysen viser den samme relative risikoreduktion i død af alle årsager uanset udgangspunktet i LDL, både ved primær og sekundær forebyggelse. En reduktion på 1 mmol/l LDL var forbundet med en 25 % lavere risiko for kardiovaskulære hændelser ved primær forebyggelse.

I HOPE-3 blev 12.705 personer (uden hjerte-kar-sygdom med moderat risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom) randomiseret i et 2 x 2 lodtrækningsforsøg (til enten at få rosuvastatin 10 mg pr. dag eller placebo). Moderat risiko var svarende til 10 % risiko for udvikling af CVD i løbet af 10 år – dvs. en risiko på under det halve af den risikogrænse, som anbefales for behandling med statiner i Danmark. Ved studiets start var det gennemsnitlige totalkolesterolniveau 5,22 mmol/l, det gennemsnitlige LDL-kolesterolniveau var 3,31 mmol/l. I løbet af studiet var LDL 26,5 % lavere i rosuvastatingruppen end i placebogruppen. Det primære endepunkt var et sammensat outcome bestående af død af kardiovaskulære årsager, ikke-fatal myokardieinfarkt eller ikke-fatalt slagtilfælde. Den mediane opfølgning var 5,6 år. Det primære outcome indtrådte hos 235 deltagere (3,7 %) i rosuvastatingruppen og hos 304 deltagere (4,8 %) i placebogruppen (hazard ratio, 0,76; 95 % konfidensinterval 0,64 - 0,91; p = 0,002).

Med hensyn til bivirkninger havde flere i rosuvastatingruppen end i placebogruppen muskelsmerter 5,8 % vs. 4,7 %  ( P = 0,005). Dog stoppede flere i placebogruppen med "medicin" end i rosuvastatingruppen i løbet af studiet, uden at det fremgår hvorfor. 

Studiets resultater er konsistente med en metaanalyse af randomiserede forsøg med statinbehandling, som viste, at en reduktion på 1 mmol/l i LDL-kolesterolniveau var forbundet med en 25 % lavere risiko for kardiovaskulære hændelser ved primær forebyggelse. HOPE-3 viser således som noget nyt, at selv ved meget lav risiko er der gevinst ved at sænke kolesteroltallet. Gevinsten er nok begrænset, hvilket jo er helt naturligt, når risikoen i forvejen er lav. Gevinsten afhænger af personens absolutte risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom. 

Anbefaling IB. Evidens B.

ESC 2021.

HOPE 3. 

CTT-metaanalyse - The Lancet 2016; 388: 2532–61.

Man kunne argumentere for ikke at have behandlingsgrænser ud fra tanken "jo lavere, jo bedre". Der er dog en stærk tradition for behandlingsgrænser, hvilket arbejdsgruppen har fastholdt.

Der er ikke med de godkendte lipidsænkende lægemidler fundet tegn på, at kolesteroltallet ved behandling kan sænkes for meget.

Mistanke om FH-diagnose ved følgende:

1. LDL-kolesterol > 5,0 mmol/l hos voksne          
2. LDL-kolesterol > 4,0 mmol/l ved alder < 18 år
3. familieanamnese med myokardieinfarkt før 50-årsalderen hos 2. gradsslægtninge eller før 60-årsalderen hos 1. gradsslægtninge.
4. familieanamnese med højt totalkolesterol, dvs. total­kolesterol > 7,5 mmol/l hos voksne eller totalkolesterol > 6,7 mmol/l hos børn.

Ved mistanke om FH bør patienterne henvises til en lipidklinik med interesse for FH mhp. udredning, kortlægning af stamtræ og behandlingstrategi, inkl. måling af Lp(a). 

Anbefaling 1. Evidens B.

ESC 2021.

https://nbv.cardio.dk/familiaer-hyperkolesterolaemi-fh

Lipidregulerende behandling er grundlæggende en livslang forebyggelse og skal kun seponeres, hvis patientens livssituation ændrer sig i en retning, hvor restlevetiden er begrænset, f.eks. terminalt hjertesvigt, malign sygdom eller anden svær komorbiditet.

Alder i sig selv er ikke indikation for seponering.

Ved ældre patienter i polyfarmaci kan man også overveje at stoppe med statinbehandling.

Der findes ingen RCT-studier med fokus på seponering af statinbehandling, men et kohortestudie, der inkluderede ca. 30.000 polyfarmaceutisk medicinerede patienter over 65 år, viser, at seponering af statiner medfører signifikant øget risiko for hospitalsindlæggelse (1,24; 95% KI: 1,07-1,43) og død af enhver årsag (1,15; 95% KI: 1,02-1,3). 

Hvis restlevetiden er begrænset, kan man ikke forvente større effekt af lipidsænkende behandling.  

Polyfarmaci øger risikoen for bivirkninger.  

Restlevetid, komorbiditet, og anden medicinsk behandling bør indgå i det individuelle skøn i forbindelse vurdering af, om lipidsænkende behandling skal seponeres.

Se evt.: https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/medicingennemgang 

Anbefaling IIA. Evidens. God praksis.