Kolofon
|
Grade type |
Anbefalingens styrke |
|---|---|
|
Anbefaling I |
Anbefalingen har effekt og er brugbar. Gevinsten vurderes at være klart større end ulemperne. Anbefalingen findes oftest indiceret for alle patienter. |
|
Anbefaling IIA |
Anbefalingen har effekt og er brugbar. Gevinsten vurderes at være større end ulemperne. Anbefalingen skal overvejes ved den enkelte patient. |
|
Anbefaling IIB |
Gevinsten ved anbefalingen skønnes at være større end ulemperne, men dette er ikke underbygget af stærk evidens. Anbefalingen kan overvejes. |
|
Anbefaling III |
Der er generel enighed om, at de samlede ulemper ved interventionen/behandlingen er større end gevinsten.
|
Vejledninger
- Forord
- Læsevejledning
- Anbefalingers styrke og evidens
- Budskaber og nyt siden sidst
- Risikovurdering
- FAQ: Udredning og vurdering
- Hvornår vurderer man en patients risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom?
- Hvordan vurderes den hjerteraske patients risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom?
- Hvordan bruges SCORE2?
- Hvornår kan SCORE2 ikke anvendes?
- Hvordan risikovurderer man patienter over 75 år?
- Hvordan tolker man SCORE2?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af SCORE2?
- Hvordan vurderes familiær disposition?
- Hvilke andre risikofaktorer inddrages i vurderingen af SCORE2?
- FAQ: Udredning og vurdering
- Hjertevenlige kostvaner
- FAQ: Kostanbefalinger og -effekter
- Hvilken kost anbefales som hjertevenlig?
- Hvilken kost anbefales for at sænke blodtrykket?
- Hvor meget kan kostomlægning sænke blodtrykket hos en patient med hypertension?
- Må patienter med hypertension spise lakrids?
- Kan kostomlægning påvirke prognosen hos patienter med AMI?
- Hvad betyder fiskeolier i forebyggelse og behandling af hjertesygdom?
- Hvor meget kan kostomlægning ændre lipidprofil?
- Kan kosttilskud og naturlægemidler sænke lipiderne?
- Er alkohol sundt for hjertet?
- Hvad med æg og kolesterolholdige fødevarer?
- Hvilken betydning har sukker for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom?
- FAQ: Kostanbefalinger og -effekter
- Fysisk aktivitet
- FAQ: Anbefalinger og effekter
- Hvor fysisk aktiv skal man være for at reducere sin risiko for hjerte-kar-sygdom?
- Har stillesiddende adfærd en selvstændig betydning for hjerte-kar-sygdom?
- Anbefales konditionstræning ved forebyggelse af hjerte-kar-sygdom?
- Har fysisk aktivitet betydning for patientens kolesteroltal?
- Har fysisk aktivitet betydning for patientens blodtryk?
- Hvilken form for fysisk aktivitet anbefales til patienter med diagnosticeret iskæmisk hjertesygdom?
- FAQ: Anbefalinger og effekter
- Dyslipidæmi
- FAQ: Udredning og behandling
- Hvornår anbefales det at måle lipider?
- Hvilke lipider skal måles? Og hvordan klassificeres dyslipidæmi?
- Skal lipider måles fastende?
- Hvor stor er usikkerheden på en kolesterolmåling?
- Hvordan udredes en patient, før man starter kostomlægning eller lipidsænkende behandling?
- Hvad betyder kostomlægning og motion ved dyslipidæmi?
- Hvilke personer skal tilbydes medicinsk primær forebyggelse?
- Hvilke patienter bør tilbydes lipidsænkende behandling som led i sekundær forebyggelse?
- Hvilke lipidsænkende lægemidler vil være førstevalg? Og hvilken kombination er mest optimal?
- Hvornår skal man behandle hypertrigelyceridæmi?
- Hvad er behandlingsmålet for lipidsænkende behandling?
- Hvor ofte anbefales, at man måler lipider hos patienter i lipidsænkende behandling?
- Hvad er gevinsten ved statinbehandling?
- Hvad skal kontrolleres ved statinbehandling?
- Hvilke kontraindikationer er der ved statinbehandling?
- Hvilke forsigtighedsregler og interaktioner er der ved statinbehandling?
- Hvad gør man, hvis patienten har bivirkninger af statinbehandling?
- Er der evidens for at sige "jo lavere, jo bedre" eller en nedre grænse for kolesteroltallet?
- Hvornår skal man overveje familiær hyperkolesterolæmi? Og hvilken udredning kan tilbydes?
- Hvornår skal man seponere lipidsænkende behandling?
- FAQ: Udredning og behandling
- Hypertension
- FAQ: Udredning og behandling
- Hvordan defineres et forhøjet blodtryk?
- Er der indikation for at kontrollere raske patienter for udvikling af hypertension?
- Hvordan måles et blodtryk ved diagnostik og kontrol af hypertension?
- Hvordan måles et blodtryk ved atrieflimren og andre betydelige hjerterytmeforstyrrelser?
- Hvordan bruges blodtrykket i vurdering af patientens risiko for hjerte-kar-sygdom?
- Hvordan udredes patienten med hypertension?
- Hvornår bør man overveje yderligere udredning for sekundær hypertension?
- Hvornår skal man overveje at henvise en patient med hypertension til kardiolog eller ekkokardiografi?
- Hvornår er der indikation for at behandle et forhøjet blodtryk?
- Hvad betyder livsstilsændringer i behandling af hypertension?
- Hvordan påbegyndes medikamentel behandling af ukompliceret hypertension?
- Hvilken hypertensionsbehandling bør man vælge?
- Hvilke behandlingsmål kan anbefales?
- Præparatvalg og behandlingsmål: hypertension og iskæmisk hjertesygdom uden hjerteinsufficiens
- Præparatvalg og behandlingsmål: hypertension og hjerteinsufficiens
- Præparatvalg og behandlingsmål: hypertension og apopleksi inkl. TCI
- Præparatvalg og behandlingsmål: patienter med hypertension og diabetes
- Præparatvalg og behandlingsmål: hypertension og kronisk nyresygdom
- Hvornår behandles ældre for hypertension? Og hvad er behandlingsmålet?
- Hvor hyppigt kontrolleres patienterne?
- Hvornår overvejes ortostatisk blodtrykstest?
- Hvilke patienter med hypertension kan tilbydes statiner?
- Appendiks 1: Procedure for korrekt blodtryksmåling
- Appendiks 2: Risikofaktorer ved forskellige grader af blodtryksforhøjelse
- Appendiks 3: Præparatvalg
- FAQ: Udredning og behandling
- Behandling med antitrombotika
- FAQ: Anvendelse af ASA og PPI
- Skal ASA overvejes ved primær forebyggelse?
- Hvilken antitrombotisk behandling anbefales patienter efter et AMI?
- Hvilken antitrombotisk behandling anbefales patienter med tidl. AMI og apopleksi/TCI eller PAD?
- Hvilken antitrombotisk behandling anbefales AFLI-patienter efter et AMI?
- Hvilken antitrombotisk behandling anbefales AFLI-patienter med stabil iskæmisk sygdom?
- Skal patienter med hjertesvigt og kardiomyopati have ASA?
- Hvornår skal man give PPI ved antitrombotisk behandling?
- Er der færre gastrointestinale bivirkninger ved entero-ASA?
- FAQ: Anvendelse af ASA og PPI
- Om patienter, som har haft et AMI eller har angina pectoris
- FAQ: Behandling, livsstilsændring og rehabilitering
- Hvilken trombocythæmmende behandling skal patienter med AMI tilbydes?
- Er kolesterolsænkende behandling indiceret hos alle patienter efter AMI?
- Anbefales betablokerende behandling til alle AMI-patienter? Og hvor længe?
- Er der indikation for ACE-hæmmer hos en AMI-patient med komorbiditet?
- Hvad er indikationen for behandling med aldosteron-receptorblokade?
- Bør AMI-patienter behandles med calciumantagonist?
- Hvordan behandles forhøjet blodtryk hos AMI-patienter?
- Hvordan behandles patienten med kendt iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris?
- Hvad indeholder hjerterehabilitering efter AMI?
- Hvilken livsstilsintervention kan være relevant efter AMI?
- Hvad ved vi om effekten af rygeophør?
- Anbefales det, at alle screenes for psykisk reaktion efter AMI?
- FAQ: Behandling, livsstilsændring og rehabilitering
- Om patienter med PAD
- FAQ: Udredning og behandling
- Hvordan udredes patienter, som er mistænkt for perifer arteriel sygdom?
- Hvilke anbefalinger er der vedrørende gangtræning hos patienter med PAD?
- Hvilke anbefalinger er der vedrørende rygeophør?
- Hvilken farmakologisk behandling af bensymptomer kan tilbydes patienter med symptomatisk underekstremitetsiskæmi?
- Hvad er anbefalingerne for blodfortyndende behandling af patienter med PAD?
- Anbefales statinbehandling til alle patienter med PAD?
- Hvad er behandlingsmålet for blodtryk hos patienter med PAD?
- Hvilke antihypertensiva anbefales til patienter med PAD?
- Hvornår bør patienten med PAD henvises til karkirurgisk vurdering?
- FAQ: Udredning og behandling
- Om patienter, som har haft apopleksi
- Årsstatus
Indholdsfortegnelse
- Forord
- Læsevejledning
- Anbefalingers styrke og evidens
- Budskaber og nyt siden sidst
- Risikovurdering
- Hjertevenlige kostvaner
- Fysisk aktivitet
- Dyslipidæmi
- Hypertension
- Behandling med antitrombotika
- Om patienter, som har haft et AMI eller har angina pectoris
- Om patienter med PAD
- Om patienter, som har haft apopleksi
- Årsstatus
Print kapitel
Anbefalingers styrke og evidens
|
Evidensniveau |
Kvalitet |
|---|---|
|
Evidens A |
Evidensbaseret på mange randomiserede studier af høj kvalitet eller metaanalyser, der viser konsistente resultater, som kan anvendes direkte på anbefalingen. Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. |
|
Evidens B |
Evidensbaseret på enkelte randomiserede studier eller store ikke-randomiserede studier. Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er anderledes. |
|
Evidens C |
Evidensbaseret på ekspertvurderinger og/eller mindre studier, retrospektive studier eller registerstudier. Der er begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. |
| God klinisk praksis |
Bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af den arbejdsgruppe, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. |