Opstart af insulinbehandling

Basalinsulin 1-2 gange dagligt er et simpelt og sikkert regime. Flertallet af patienter vil med dette regime kunne opnå og fastholde behandlingsmålet med lille risiko for hypoglykæmi. Alvorlig hypoglykæmi (insulintilfælde) i forbindelse med insulinbehandling af type 2-diabetes er sjælden, dvs. kun omkring 3 % vil opleve det i løbet af et år. Det tilsvarende tal for type 1-diabetes er 35 %.

Ved start på insulinbehandling af type 2-diabetes anbefales intermediært-virkende insulin eller langtidsvirkende insulinanalog administreret 1 gang dagligt. Især hvis der anvendes intermediært-virkende insulin, er det ofte nødvendigt at øge til 2 daglige injektioner.

Intermediært-virkende insulin (Insulatard®, Humulin® NPH) har maksimal virkning 4-12 timer efter subkutan injektion. Langtidsvirkende analog insulin (Lantus®, Abasaglar KwikPen®, Toujeo®, Tresiba®) vælges fremfor intermediært-virkende insulin til patienter, hvor risikoen for hypoglykæmi er afgørende. De langtidsvirkende analoge insuliner har en længere varighed (24-48 timer) og en væsentlig mindre absorptionsvariabilitet (dag-til-dag-variation) end de intermediært-virkende insuliner.

Behandlingsmålet fastsættes med patienten – der stiles ofte mod HbA1c < 53 mmol/mol. Vær mindre ambitiøs ved langvarig dysreguleret diabetes eller kendt iskæmisk hjertesygdom. Hos patienter, der responderer dårligt på insulin, og hos svækkede patienter er målet oftest symptomfrihed. Fortsæt metforminbehandling, men seponer som hovedregel sulfonylurinstof, pioglitazon og DPP-4-hæmmer.

• Oplær patienten i korrekt hjemmemåling af blodglukose.
• Informer om symptomer på og håndtering af hypoglykæmi.
• Brug tid på rådgivning om motion og kost, så risiko for vægtøgning minimeres, og insulinsensitiviteten øges.
• Brug tid på undervisning i korrekt injektionsteknik for at minimere risikoen for hypoglykæmi og blodglukosesvingninger grundet intramuskulær injektion eller pudedannelser.

Patienten kontakter kommunen for tilskud til blodglukoseapparat, strimler og nåle.

• Vask hænder eller brug evt. våd-/spritserviet – sukkerrester fra mad, sved og creme kan føre til et forkert resultat.
• Tør hænderne godt – bloddråben flyder ud og fortyndes ved fugtige fingre.
• Brug ny og ren lancet, hver gang blodglukose måles.
• Prik med lancetten. Husk, at der kan prikkes i alle 10 fingre og begge sider af fingrene, undgå dog 1 og 2 finger. Undgå at stikke i fingerpulpa, da der sidder mange nervetråde, og stikket derfor kan gøre unødigt ondt. Brug i stedet siderne af fingeren.

• Tæl til 5 og 'malk' blodet frem mod stikkestedet. Undgå at mase/klemme på fingerspidsen.

• Huden ved injektionstedet skal være uden sår, blå mærker, infektioner eller fortykket hud.
• Injektion udføres mindst 3 cm fra seneste injektionssted.
• Optimal nålelængde og injektionsvinkel er individuel. Som standard anbefales de korte nåle på 4-5 mm, da disse medfører mindre smerte og blødning.
• Der injiceres ved at presse trykknappen helt i bund.
• Efter injektion skal nålen forblive under huden i mindst 6 sekunder.
• Trykknappen holdes helt i bund, indtil nålen er fjernet fra huden.
• Slip hudfolden og træk nålen halvt ud. Hold den der, mens der tælles til 15, og træk herefter nålen helt ud.

OBS! Hvis der løber blod tilbage i pennen, skal denne kasseres. Undlad at massere injektionsstedet efter injektionen.

Det er vigtigt at sprede injektionsstederne. Det bliver nemt en vane at injicere i et begrænset område, hvilket kan medføre 'pudedannelse' (område med insulinophobning), som kan give en uforudsigelig insulinabsorption. Ved uforklarlige blodsukkerudsving bør huden derfor undersøges for 'pudedannelse'. Ligeledes bør man være opmærksom på ikke at komme til at injicere intramuskulært, da insulinen derved optages hurtigere og mere koncentreret med risiko for udvikling af hypoglykæmi.

• Tag hætten af og vurder, om der er tilstrækkelig insulin i beholder.
• Tag beskyttelsespapiret af nålen og skru nålen på pennen.
• Fjern nålens ydre og indre beskyttelseshætte.
• Kontrollér, at dosisvælgeren står på nul og indstil derefter på 1 enhed.
• Tøm den ene enhed ud i f.eks. en serviet. Ved manglende insulindråbe på nålespids gentages proceduren.
• Indstil dosisvælgeren på det antal enheder, der skal tages. Hvis der skal injiceres mere end 40-50 enheder, deles dosis i to injektioner.
• Tjek i dosisvinduet foroven på pennen, om mængden er korrekt indstillet. Nu er pennen klar til brug.
• Ved injektion x 1 dgl. injiceres i samme lår i en uge. Der injiceres i området fra lyske til en håndsbredde over knæet – i området svarende til mellem 'pressefold' og 'udvendige sidesøm'.
• Ved injektion x 2 dgl. injiceres i det ene lår om morgenen og det andet lår om aftenen. Der injiceres i området fra lyske til en håndsbredde over knæet – i området svarende til mellem 'pressefold' og 'udvendige sidesøm'.
• I maven injiceres altid mindst 3 cm fra seneste injektionssted. Der injiceres inden for området 12 cm over navlen til 4 cm under navlen samt inden for 12 cm lateralt for navlen. Der må ikke injiceres i et område ca. 3 cm rundt om navlen.

Video-instruktion

Der findes en lang række demonstrationsvideoer på nettet, se gerne:

• Diabetesforeningen
• Youtube engelsk

Insulinpen

Gode råd om injektionsteknik ved anvendelse af insulinpen:

• Nålen bruges kun én gang. Tag nålen af umiddelbart efter injektionen. Hvis nålen bliver på pennen, risikeres tilstopning og opkoncentrering af insulinen.
• Genbrug af nåle kan føre til uskarpe eller bøjede nålespidser og deraf følgende ømhed og risiko for infektion.
• Ved både langtidsvirkende- og blandingsinsulin vendes pennen mindst 10 gange, indtil insulinen er ensartet hvid. Dette gælder ikke ved langsomtvirkende analoginsuliner.
• Insulinen bør have stuetemperatur.
• Hurtigtvirkende insulin gives i maven. Optagelseshastigheden er hurtigst over navlen.
• Blandingsinsulin gives i maven eller låret.
• Intermediær- og langsomtvirkende insulin gives i låret.