Spirometri er nødvendig for diagnosen, se Spirometri.

Anamnese med oplysning om rygestatus og arbejdsmiljø.

Medical Research Council (MRC) åndenødsskala (5-trins-skala) er nødvendig for at iværksætte korrekt behandling efter GOLD-strategi. Graden af åndenød skal hos alle KOL-patienter bedømmes ved hjælp af MRC og er indført som rutine i dansk KOL-behandling (se Arbejdsark MRC).

Oplysning om eksacerbations hyppighed er nødvendig for at iværksætte korrekt behandling og skal belyses ved anamneseoptagelse. Det anbefales, at man spørger patienten om, hvor mange gange det seneste år der har været givet en kur med prednisolon og/eller antibiotika samt om patienten har været indlagt med eksacerbation.

Forekomsten og sværhedsgraden af komorbiditeter er vigtig for at sætte symptomerne i et personligt patientperspektiv, for at kunne bedømme prognose og for at iværksætte optimal opfølgning og behandling.

Objektiv undersøgelse – med vægt på tegn på eventuel hjerteinsufficiens.

Røntgen af thorax tages som rutine mhp. at diagnosticere andre lungeforandringer, især infiltrater/lungecancer. Hvis patienten herefter fortsat er uafklaret, eller der er mistanke om c. pulm. fx pga. hæmoptyse, skal der henvises til infiltrat/cancer-udredning i kræftpakkeforløb.

BMI: Utilsigtet vægttab og undervægt er selvstændige risikofaktorer for øget mortalitet og morbiditet, uafhængigt af graden af lungefunktionsnedsættelse. Tilstedeværelsen af alvorlig afmagring (kakeksi) er stærkt associeret til øget mortalitet, nedsat muskelfunktion og fysisk ydeevne samt dårligere gasudvekslingsevne (diffusionskapacitet).

Den fysiske formåen bedømmes ofte ved 6-minutters-gangtesten eller ved hjælp af yoyo-gangtesten (Incremental (ISWT) og Endurance shuttle walk test (ESWT)), som korrelerer godt med den maksimale iltoptagelse, og rutinemæssigt bruges ved KOL-rehabilitering.

I vurderingen af daglig aktivitet kan man anvende skridttællere eller accelerometre. Der findes aktuelt ikke retningslinjer for fortolkning og anvendelse af disse, men de kan være et godt udgangspunkt for at diskutere fysisk aktivitet med patienten.

Se også Lungefunktionsparametre og Praktisk udførelse af spirometri.

Spirometri er en simpel test, der måler, hvor meget luft en person kan puste ud, og hvor lang tid det tager.

Sundhedspersonale, som foretager spirometri, skal have træning i at anvende et spirometer, og det skal løbende sikres, at udførelsen er i orden. Et spirometer skal kalibreres med jævne mellemrum og overholde krav til kvalitetskontrol. 

Nye referenceværdier: Se arbejdsark Referenceværdier for lungefunktionsmåling for mænd og kvinder ²³.

Kontakt din leverandør af spirometer mhp. indlæggelse af de nye referenceværdier.

Spirometri – dvs måling af FEV1, FVC og FEV1/FVC – er sammen med den kliniske vurdering nødvendig for at stille diagnosen KOL. Røntgen af thorax kan give mistanke om emfysem og er især relevant til at afkræfte infiltrater/lungecancer, men kan sammen med peakflowmåling ikke erstatte spirometri som metode til tidlig diagnostik af KOL.

I forbindelse med rettidig diagnostik er det relevant at skelne mellem to former for spirometri:

• den initiale spirometri
• den diagnostiske spirometri.
   

Lungefunktionsparametre

Vi måler den forcerede vitalkapacitet (FVC), som er den maksimale mængde luft, der kan eksspireres med maksimal kraft efter en maksimal inspiration. Måleenheden er liter (l).

Forceret eksspiratorisk volumen i det første sekund (FEV1) er den maksimale mængde luft, der kan eksspireres i det første sekund ved en maksimalt forceret eksspiration efter en maksimal inspiration (et mål for hvor hurtigt lungerne tømmes for luft). Måleenheden er liter (l).

Vi beregner FEV1/FVC% = ratio (på diagnosetidspunktet).

FEV1 % af forventet = udtryk for den spirometriske sværhedsgrad.

Hos mange patienter med lungesymptomer kan KOL afkræftes hurtigt og enkelt med en initial spirometri uden først at give SABA (case-identification spirometry) ²⁴. Denne type spirometri skal være sensitiv nok til ikke at overse mulige tilfælde af KOL, i modsætning til den diagnostiske spirometri der skal være (mere) specifik, og sammen med en grundig anamnese, reversibilitetstest og evt. andre undersøgelser ligge til grund for den endelige KOL-diagnose.

Den initiale spirometri giver mistanke om KOL og skal følges op med diagnostisk spirometri, hvis:

• FEV1 < 80 % af forventet normalværdi eller
• FEV1/FVC < 0.75.

Grænserne er valgt, fordi asymptomatiske personer med FEV1 > 80 % af forventet værdi og FEV1/FVC > 0.75 med meget stor sandsynlighed ikke har KOL ⁴.

Den initiale spirometri vurderes af læge i tilfælde af tvivl, eller hvis resultatet er abnormt. Hvis mistanken om KOL opretholdes, bør den følges op af en diagnostisk spirometri.

Den diagnostiske spirometri skal udføres mhp. endelig diagnose og omfatte måling af FEV1 og FVC før og efter inhalation af en bronkodilatator. 

Patienten har KOL hvis:

FEV1/FVC < 0.70 efter inhalation af en bronkodilatator, hvis astma er udelukket. 

Sværhedsgraden af KOL bedømmes herefter ud fra FEV1-niveauet i forhold til de forventede værdier, som afhænger af alder, køn, højde og vægt.

Som alternativ til den fikserede FEV1/FVC-ratio på 0,70 kan man benytte den nederste aldersjusterede normalgrænse (Lower Limit of Normal).

Reversibilitetstest udføres kun ved diagnostisk spirometri og ikke ved evt. efterfølgende kontrol ²⁴.

Reversibilitetstest med bronkodilatator:

• FEV1 og FVC måles før og 15 minutter efter inhalation af 2 doser SABA.

Steroidreversibilitetstest:

• Foretages såfremt der efter en negativ reversibilitetstest med bronkodilatator fortsat er mistanke om astma.

FEV1 og FVC måles før og efter 10 dages indtagelse af tablet prednisolon 37,5 mg dagligt. Alternativt anvendes inhaleret budesonidekvivalent 400 mkgr x 2 eller tilsvarende i 4 uger.

Tolkning

Signifikant stigning i FEV1 er ≥ 200 ml og ≥ 12 %

Dvs.:
Hvis patienten har symptomer forenelige med astma, og FEV1 stiger ≥ 200 ml og ≥ 12 %, har patienten astma ²⁵.

Hvis patienten har symptomer, der er forenelige med astma, og FEV1 stiger ≥ 200 ml og ≥ 12 %, men aldrig når op på normal FEV1 (> 80 % af forventet) efter både betastimulering og prednisolontest, opfylder patienten både definitionen for astma ogKOL, som evt. kan betegnes ACOS (Astma COPD Overlap Syndrome).

(Se også e-kursus for praksispersonale om Spirometri

Det er hensigtsmæssigt, at det altid er samme person, der foretager testen, så der sikres bedst mulige rutine og kvalitet.

• Klargør spirometret
• Registrer køn, alder, vægt, højde og race (se Arbejdsark Referenceværdier for lungefunktionsmåling for mænd og kvinder)
• Forklar patienten formålet med undersøgelsen
• Bed paitenten om at stå eller sidde
• Noter sidste brug af bronkodilatator
• Undgå, at patienten har tøj, der strammer (fx bh)
• Undgå, at patienten har overfyldt blære (obs. problemer ved inkontinens).

Instruktion

Undersøgeren demonstrerer undersøgelsen for patienten og instruerer patienten i:

• at trække vejret dybt ind
• at sætte mundstykket indenfor fortænderne og lukke læberne omkring mundstykket
• at puste kraftigt og længe.

Det er vigtigt at heppe på patienten, både ved inspirationen og ekspirationen.

Kriterier, der skal være opfyldt for at opnå en acceptabel kurve ¹⁴⁸

• Den forcerede eksspiration skal begynde umiddelbart efter en inspiration – altså uden tøven – og den initiale fase i volumentidskurven skal stige stejlt. 
• Den undersøgte må ikke hoste det 1. sekund, da dette påvirker FEV1. 
• Den undersøgte skal vejledes i at tømme lungerne helt og puste ud i minimum 6 sekunder. 
• Læberne skal sluttes tæt om mundstykket, således at der ikke er luftspild. 
• Der er ingen obstruktion ved mundstykket. 
• Der er ingen ekstra inspiration. 

Krav til kurverne

Til vurdering af en spirometri er det nødvendigt med minimum 3 gennemførte målinger, der opfylder kriterierne ovenfor.

Kriteriet om repeterbarhed skal ligeledes være opfyldt, hvilket indebærer, at forskellen imellem den største FVC og den næststørste FVC skal være mindre end 150 ml, samt at forskellen imellem den største FEV1 og den næststørste FEV1 skal være mindre end 150 ml. Hvis FVC er < 1,0 l, skal forskellene for både FVC og FEV1 være under 100 ml.

Største FVC og FEV1 ud af 3 acceptable målinger anvendes, selvom de ikke stammer fra den samme spirometrikurve.