• Behovsvurdering er den samlede vurdering af patienten med palliative behov basereret på en symptomscreening ved hjælp af et spørgeskema efterfulgt af samtale mellem patient og læge samt evt. klinisk undersøgelse. Symptomscreening er en enkel og nyttig metode til regelmæssig vurdering afsymptombyrden hos palliative patienter

Det er vigtigt at sætte en fælles dagsorden og lave en forventningsafstemning.

Hvad er vigtigt for patienten? Typisk fortæller patienten det, han/hun tror, at lægen vil vide noget om, og som patienten mener, lægen kan gøre noget ved. Omvendt spørger lægen om det, vedkommende tror, er vigtigt for patienten.

Behovsvurdering er en af hjørnestenene i moderne palliativ medicin. I Sundhedsstyrelsens
Anbefalinger for den palliative indsats 2011 indgår behovsvurdering som en grundlæggende
klinisk færdighed på alle niveauer, basal som specialiseret 1. Løbende behovsvurdering
bruges også for at evaluere, om patienten behandles godt nok i primærsektoren eller
skal henvises til eller konfereres med det palliative team.

• Brug EORTC QLQ-C15-PAL.
• Vejled patienten i, hvordan det udfyldes den første gang, og giv et nyt skema med hjem.
• Bed patienten medbringe skemaet udfyldt samme dag, når han/hun kommer i konsultationen eller før lægebesøg i hjemmet.
• Eller aftal med hjemmesygeplejersken, at de hjælper patienten med at udfylde skemaet, før lægen kommer.
• Aftal med hjemmesygeplejersken, at patienten laver et skema, hvis han/hun vurderer, der er behov for det.
• Brug symptomscreeningen som udgangspunkt for din samtale med patienten.
• Brug symptomscreeningen til at vurdere effekten af behandling eller ændringer i denne.

I den løbende vurdering af patienten og:

• ved sektorskift (et sårbart tidspunkt)
• ved ændringer i patientens tilstand
• ved ændringer i medicin eller andre indsatser som fysioterapi, psykolog, sociale forandringer eller lignende
• ved henvisning til det palliative team eller hospice.

EORTC QLQ-C15-PAL (European Organization for Research and Treatment of Cancer – Quality of life Questionnaire Palliative) 30 (se bilag 1).

Et valideret værktøj, som er oversat til over 70 sprog. Det gør det yderst velegnet til sammenlignende studier og er det skema, som bruges i alle specialiserede palliative enheder i Danmark. Skemaet indeholder spørgsmål rettet mod enkelte fysiske og psykiske symptomer, aktivitetsniveau og livskvalitet.

ESAS (Edmonton Symptom Assessment System) 31 (se bilag 2).

Et velundersøgt værktøj, som dog ikke er valideret på alle de sprog, det er oversat til. Det findes i flere forskellige udgaver i mange lande. Skemaet fokuserer på fysiske og psykiske symptomer, men bruges ikke rutinemæssigt i de specialiserede palliative enheder.

Begge skemaer findes som bilag og kan søges på MediBox.

Svækkede patienter i dårlig almentilstand tåler generelt kemo- og stråleterapi dårligt og har øget risiko for livstruende bivirkninger.

En hjælp til vurdering af, om en patient er kandidat til at påbegynde, fortsætte eller ophøre behandling, er vurdering af patientens performancestatus 32,33.

Patienter med WHO-performancestatus 0-2 tåler ofte antineoplastisk behandling godt.

Patienter med performancestatus 3-4 får oftere bivirkninger og bør som hovedregel ikke behandles med kemoterapi. Palliativ strålebehandling kan dog være indiceret også i denne performancegruppe.

34

Performancestatus 0: Fuldt aktiv som før man blev syg.

Performancestatus 1: Kan ikke udføre tungt fysisk arbejde, men alt andet.

Performancestatus 2: Oppegående mere end halvdelen af dagen og selvhjulpen, men ude af stand til at udføre fysisk arbejde.

Performance status 3: I seng eller siddende i stol mere end halvdelen af dagen og har brug for hjælp til at klare sig selv.

Performance status 4: Bundet til seng eller stol og har brug for hjælp til alt.