Henvisningsmuligheder

• Kommunen – eksempelvis Visitationen i Sundhed og Omsorg, sagsbehandler/socialrådgiver i Ydelses-/Jobcenteret
• Det palliative team, hvis der er en socialrådgiver (patienten skal visiteres til teamet)
• Hospitalssocialrådgiveren, hvis der er en på den afdeling, patienten er tilknyttet
• Patientforening
• Fagforening/A-kasse
• Advokat/retshjælp/revisor/bankrådgiver.
  

Den uhelbredeligt syge vil ofte bekymre sig om fremtiden og har derfor ofte behov for rådgivning om forsørgelse og sociale støttemuligheder. Reglerne er komplicerede, og det kan være relevant at henvise til en socialrådgiver.

Visse patienter får fuld løn under sygdom, andre får sygedagpenge. For en uhelbredelig syg patient med forventet kort levetid er der ingen varighedsbegrænsning på udbetaling af sygedagpenge (sygedagpengelovens § 27 stk. 1 nr. 5), og patienten afgør selv, om han/hun vil kontakte jobcentret angående førtidspension. For nogle patienter er det en fordel at forblive på sygedagpenge, afhængigt af den enkeltes private eller arbejdsrelaterede pensioner og patientens civilstand. Det anbefales, at det undersøges i hvert enkelt tilfælde.

Terminalerklærede patienter, hvor forsørgelsesgrundlaget er kontanthjælp, anbefales at tage kontakt til jobcentret angående førtidspension.

Mulighed for at få tilkendt førtidspension i henhold til pensionslovens § 18.

Patienten skal ikke arbejdsprøves, såfremt kommunen modtager erklæring fra behandlende læge om, at en patient er terminalerklæret. Sagsbehandlingstiden er som oftest kortvarig.

For patienter på efterløn vil det ligeledes afhænge af situationen, hvorvidt det vil være økonomisk fordelagtigt at ansøge om førtidspension.

En del patienter har en arbejdsrelateret og/eller en privat pensionsordning. Disse indeholder ofte forskellige ydelser, der kan komme til udbetaling ved alvorlig/livstruende sygdom eksempelvis beløb ved kritisk sygdom, invalidesum, børnepension m.v. Der bør rettes henvendelse til socialrådgiver eller direkte til pensionsselskabet.

Der kan være forskellige muligheder for at søge legat, eksempelvis Kræftens Bekæmpelse. Der kræves som oftest en trangsvurdering eller specielle livsomstændigheder. Oversigt over tilgængelige legater kan findes på: www.legatregistret.dk/legater.html

Ved dødsfald kan de praktiske og økonomiske konsekvenser være svære at overskue for de efterladte. Patienten og de evt. pårørende kan, afhængigt af civil status, børn og børns alder have behov for rådgivning hos advokat/retshjælp om arveregler og testamente, herunder børnetestamente.

Advokatsamfundet har på deres hjemmeside www.advokatsamfundet.dk informationsmateriale om arv og testamente. Skriv titlen Når døden os skiller i søgefeltet på hjemmesiden.

Til patienten med forventet kort restlevetid (få uger til få måneder), som vælger at dø i eget hjem eller på hospice, kan enhver læge søge Sundhedsstyrelsen om bevilling til alle lægeordinerede lægemidler, således at medicinen bliver gratis i henhold til sundhedslovens § 148 (gælder også lægemidler uden generelt tilskud og håndkøbsmedicin). I tilfælde hvor patienten mod forventning ikke længere er døende, er det lægens opgave at orientere Sundhedsstyrelsen, så bevillingen af terminaltilskud kan ophæves.

Hvordan søges terminaltilskud?

• Ansøg via Det Fælles Medicinkort (FMK) på www.fmk-online.dk. (Ydelseshonorar i henhold til landsoverenskomsten).

Samtidig med, at der ansøges om terminaltilskud til den lægeordinerede medicin til patienten, kan det være relevant at gøre kommunen opmærksom på, at patienten er uhelbredelig syg, og at prognosen er kort levetid (terminalerklæring). LÆ165 kan anvendes. Terminalerklæringen kan have betydning for, hvilke ydelser og hvilken hjælp patienten vil kunne få fra kommunen. Vejledende forventet levetid er 2-6 måneder evt. længere.

Forslag til formulering af skrivelse til kommunen/terminalerklæring

• “Det bekræftes hermed, at helbredende behandling er indstillet. Fremover er der tale om lindrende behandling og pleje. Prognosen er kort levetid.”

- herunder hjælpemidler og sygeplejeartikler

LÆ165 (forslag til social medicinsk sagsbehandling) eller anden form for lægeudtalelse sendes til kommunen. Af ansøgningen skal det fremgå, hvilken hjælp patienten har behov for, herunder om patienten er terminalerklæret.

Den syge kan ansøge kommunen om hjælpemidler (plejeseng, nødkald, bleer og andre hjælpemidler), boligændringer, hjemmesygeplejerske samt pleje (herunder døgnpleje) og praktisk hjælp. Der kan desuden ansøges om afløsning/aflastning til pårørende, hvis der er behov for dette. Kommunens visitator vurderer behovet i henhold til servicelovens kapitel 16 og kapitel 21.

Hjælpen kan ydes, både når en nærtstående har plejeorlov, og når plejen varetages af hjemmeplejen, eller privat hjælp.

Sygeplejeartikler, ernæringspræparater, fysioterapi og psykologhjælp
Hjælpen kan ydes, både når en nærtstående har plejeorlov, og når plejen varetages af hjemmeplejen, privat hjælp eller hospice.

Hovedprincippet er, at den terminalt syge ikke skal have udgifter, vedkommende ikke ville have haft under hospitalsindlæggelse.

Hjælpen søges via kommunens visitator i henhold til servicelovens § 122. Det indgår i vurderingen, om den syge ville have fået den ansøgte hjælp under en indlæggelse.

Sygeplejeartikler og lignende:

• Herunder bandager, sprøjter, vask af tøj m.v.

Ernæringspræparater:

• Regionen giver de vanlige 60 % tilskud til lægeordineret ernæringspræparat, når behandlende læge har udfyldt grøn ernæringsordination. Der kan søges tilskud til egenbetalingen til ernæringspræparat.

Fysioterapi:

• Herunder fysioterapi/mobil fysioterapi – enten som tilskud til egenbetaling med henvisning fra egen læge til en privatpraktiserende fysioterapeut eller som visiteret kommunal fysioterapi.

Psykologbistand:

• Egen læge kan, i henhold til sundhedslovens § 69, på vanlig vis henvise til privatpraktiserende psykolog, som har overenskomst med regionerne. Tilskuddet er 60 %. Der kan i visse situationer søges tilskud til egenbetalingen til psykologhjælp.

• Der kan ligeledes være mulighed for psykologhjælp via patientforeninger, den syges evt. sundhedsforsikring m.v.

Betingelser for at få plejeorlov/-vederlag

• Kurativ behandling er indstillet. Fremover er der tale om lindrende behandling og pleje.
• Prognosen er kort levetid, vejledende varighed er < 6 måneder, evt. længere. Der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse. Plejevederlag kan udbetales, så længe betingelserne er opfyldt.
• Den syges tilstand nødvendiggør ikke hospitalsophold.
• Den syge må ikke bo på plejehjem, i plejebolig, have ophold på hospice eller lignende, hvor plejen varetages af døgnpersonale.
• Den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. 

En nærtstående har mulighed for at søge om plejeorlov/plejevederlag. Der er ikke krav om slægtskab. Plejevederlaget skal søges i den kommune, hvor plejeforholdet skal etableres.

En nærtstående med plejeorlov yder patienten omsorg og pleje i det daglige. Patienten er stadig berettiget til at få hjælp til personlig pleje og anden hjælp fra hjemmeplejen.

Både lønmodtagere og selvstændige kan få udbetalt plejevederlag. Lønmodtagere har ret til at få orlov fra deres arbejde.

For personer tilknyttet arbejdsmarkedet udgør plejevederlaget 1½ gange det dagpengebeløb, som modtageren ville have ret til ved egen sygdom eller løn fra arbejdspladsen. Personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan få udbetalt et basisbeløb, og plejevederlaget træder da i stedet for anden evt. offentlig forsørgelse.

I mange overenskomster har ansatte fået ret til orlov med fuld løn og bevarer optjening af ferie, anciennitet og pension.

Plejeorloven og dermed plejevederlaget kan deles af flere nærtstående. Det er ligeledes muligt at få plejeorlov i mindre end 37 timer om ugen (deltidsplejeorlov).

Ved midlertidig indlæggelse på hospital, ophold på aflastningsplads, hospice eller lignende, vil plejeorloven ikke blive berørt. Plejevederlaget bortfalder dog, såfremt opholdet bliver af længere varighed. Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den uhelbredeligt syges død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter.

Der er forskellige former for kørselsordninger, hvis man ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler eller har langt til hospitalet. Visitator i kommunen vurderer, hvilke muligheder, der kan være for kørsel til egen læge, lokalcenter, fritidsformål m.v.

Den behandlende hospitalsafdeling vurderer, om den syges helbredsmæssige tilstand og/eller afstand til hospitalet berettiger til kørsel eller kørselsgodtgørelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Kørsel til behandling på hospitalsafdeling administreres af regionens kørselskontor.

Patienter med kronisk sygdom, som indenfor de seneste to måneder har været i behandling på hospital, hos egen læge og/eller har fået ændret medicinering, kan ikke regne med at være dækket af en evt. rejsesygeforsikring.

Ved rejser udenfor Europa kan karenstiden være længere. Patienten skal kontakte sin rejseforsikring.

Begravelseshjælp kan søges ved afdødes hjemkommune og beregnes ud fra størrelsen af afdødes og evt. efterlevende ægtefælles formue.