COVID-19-krisen skærper behovet for, at der tages gode beslutninger om behandlingsniveau, afhængig af patientens grundsygdom, alvorligheden af infektion, patientens ønsker og skrøbelighed. Retningslinjer for at fravælge behandling følger STPS’ vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning.
Vi har i Danmark ikke retningslinjer for behandlingsgrænse ved COVID-19. Alder alene er ikke et ønsket kriterium, og spørgsmål om indlæggelse vil altid bero på en individuel vurdering. Vi mangler et anerkendt værktøj til vurdering af en patients skrøbelighed, men man kan skele til det engelske 'Clinical Frailty Scale' (CFS – fra NHS' Specialised Clinical Frailty Network) (3). NICE vurderer, at personer over 65 år med en CFS-score på >5 vil have tvivlsomt udbytte af intensiv behandling (4), dvs. langt de fleste borgere i plejebolig.
Plejepersonalet/læge anbefales som udgangspunkt og i god tid at tale med patienter og/eller pårørende om deres forventninger til behandling i tilfælde af COVID-19-infektion, såvel som ved hjertestop.
Patienten og/eller pårørende med konkrete ønsker til behandling skal opfordres til at kontakte lægen.
Stillingtagen til behandlingsniveau i det aktuelle sygdomsforløb med COVID: Lægen skal tage stilling til, om patienten skal tilbydes indlæggelse. Patienten og evt. pårørende skal om muligt inddrages. Hvis lægen er i tvivl, kan lægen altid konferere med en hospitalskollega (alvorlig sygdom og indlæggelse udsigtsløs).
Forud for COVID-infektion kan beslutningen tages af 1) patienten, der er så helbredssvækket, at en COVID-infektion sandsynligvis vil give et alvorligt forløb med indlæggelse/intensiv behandling, men ønsker at forblive i eget hjem (lægen skal vurdere, at patienten er habil og forstår konsekvensen af sin beslutning) eller 2) lægen, der skønner, at indlæggelse som følge af allerede eksisterende alvorlig sygdom skønnes omsonst.
Bemærk: Lægen kan ikke på forhånd fravælge indlæggelse i tilfælde af fremtidig COVID-infektion – kun pga. af svækkelse i den aktuelle helbredstilstand.
Hvis lægen skønner, at indlæggelse er udsigtsløs, kan samtalen med patient og/eller pårørende eksempelvis forløbe således:
”Jeg håber, at vi kan få din mor/far/ægtefælle igennem coronainfektionen, men hvis xx bliver dårligere, vil vi ikke indlægge, og vi vil ikke genoplive ved hjertestop. For vi ved, at når kroppen er så svækket af alvorlig sygdom (cancer, svær hjertesygdom, lungesygdom, nyresygdom, neurologisk sygdom), vil den behandling, der tilbydes ved indlæggelse og genoplivning, ikke have den ønskede effekt.”
Informer om COVID-19-forløb hos den svækkede multisyge og udfordringer ved kognitiv svækkelse.
”Jeg vil gerne være sikker på, at du ved, at vi vil blive ved med at behandle dér, hvor det har et formål, og lindre ubehag. Vi vil også finde en måde, du kan være sammen med din pårørende i den sidste tid.”
Når der er taget beslutning om at fravælge behandling, skal lægen altid dokumentere det på skrift:
Patientens ønske: Patienten er så helbredsmæssigt svækket, at en COVID-infektion kan medføre både indlæggelse og respirations-insufficiens. Patienten er habil og ønsker at forblive i hjemmet.
Lægens beslutning: På grund af alvorlig sygdom skal patienten IKKE indlægges, men behandles og lindres på plejecenteret; medmindre indlæggelsen har et klart formål, som ikke kan klares lokalt. Genoplivningsforsøg er ligeledes fravalgt.
Hvis patienten med COVID ikke skal indlægges, skal lægen samtidig gøre sig overvejelser om behov for behandlingsmæssige eller palliative tiltag, se punkt 3-7.
