Vejledninger, redskabsark og FAQta-ark

Indholdsfortegnelse

Udskriv denne side
Print PDF

Overbliksstatus og årsstatus

Baggrund

Et tiltagende antal kroniske sygdomme og tilstande bliver fulgt i almen praksis. Årsagerne hertil er dels den demografiske udvikling med en aldrende befolkning, dels at flere patienter afsluttes til opfølgning i almen praksis (1-4). Endelig har ny viden og nye behandlingsmuligheder betydet, at forskellige symptomer og risikotilstande, der førhen blev betragtet som normale fænomener, i dag følges som kronisk sygdom (5).

Vejledninger i statusarbejdet

Mængden af ny evidens gør det vanskeligt at holde sig ajour på alle områder. Vejledninger kan være en hjælp i patientarbejdet, så vi har et udgangspunkt, når vi lægger behandlingsplan sammen med patienten (6-7).

DSAM’s vejledninger er tilpasset almen praksis, vores population, rammer og vilkår. Hvis der ikke findes en DSAM-vejledning inden for det aktuelle sygdomsområde, kan lægen godt bruge andre fagligt anerkendte vejledninger, men må tilpasse dem til den enkelte patients sygdomsbyrde, formåen og præferencer samt til lægehusets drift. Nogle af vores patienter er meget mere syge – og andre meget mere raske – end den patientpopulation, som andre specialeselskabers vejledninger vedrører.

Med dette ark vil DSAM inspirere til, at den praktiserende læge kan strukturere mødet med patienten med kronisk sygdom sådan, at både patientens ønsker og behov (8-11), lægens vurderinger (12, 13) og den bagvedliggende evidens kommer i spil (14).

Begrebet årsstatus (tidligere kaldet årskontrol) dækker over en lægefaglig vurdering og monitorering af den enkelte sygdom og behandlingen af denne ud fra en helhedsorienteret tilgang.

Samtidig vil vi introducere begrebet overbliksstatus, der kan være hjælpsom i arbejdet med patienter med multisygdom (15-16), så vi kan holde fokus på patientens perspektiv og tænke på tværs af diagnoser. Struktur og prioritering i patientarbejdet kan hjælpe os til at bevare vores tilgængelighed for alle vores forskellige patienter, også for de akutte og nyopståede opgaver.

Ved en gennemgang af vejledningerne fra de andre lægevidenskabelige selskaber, IRF, RADS, NKR og Retsinformation har vi fundet 89 forskellige praksisrelevante nationale vejledninger, der vedrører opfølgning på 57 unikke kroniske sygdomme og tilstande. Ingen af disse forholder sig til patienten med multisygdom.

Se kortlægningen her.

Eksempler på brug af overbliksstatus og årsstatus

  • Nogle kroniske sygdomme behøver ikke nødvendigvis status hvert år, men måske hvert 3.-5. år (fx osteoporose).

  • Nogle tilstande hører naturligt sammen og kan håndteres i samme årsstatus (fx astma, eksem og allergi).

  • Nogle patienter er i perioder symptom- og medicinfri, men det kan alligevel være relevant med en årsstatus for at styrke den fælles forståelse og egenomsorg (fx børneastma og bipolar sygdom).

  • Nogle patienter har få ressourcer eller komplicerede sygdomsforløb. Her kan lægen og patienten have behov for, at man tager én kronisk sygdom ad gangen. Andre kan overskue én årlig overbliksstatus inklusive årsstatus for det hele.

Overbliksstatus

Overbliksstatus bruges, hvis patienten har multisygdom, dvs. mindst to kroniske sygdomme. Overbliksstatus kan gennemføres årligt, enten alene eller i forbindelse med en årsstatus. Overvej før konsultationen at lave eller opdatere et resumé eller en tidslinje over patientens sygdomshistorie.

Formålet

At danne sig et samlet overblik over alle patientens forskellige kroniske sygdomme/tilstande og prioritere behandlingen heraf.

Strukturen

En overbliksstatus er en lægelig ydelse, men fx medicinafstemning kan godt forberedes af personale. Ved overbliksstatus skal læge og patient sammen: 

  • Forhandle og afklare dagsorden for konsultationen
  • Afklare, hvilke diagnoser patienten har
  • Afklare, hvilken medicin patienten indtager og på hvilken indikation (medicinafstemning) med støtte i FMK
  • Afklare, om behandlingsansvaret for den enkelte kroniske sygdom ligger hos egen læge eller sygehus/anden speciallæge, herunder receptfornyelser
  • Aftale, at receptfornyelser udføres af den behandlingsansvarlige læge
  • Prioritere indsatsområder sammen med patienten/afklare, hvad der betyder mest for patientens liv og helbred
  • Aftale, hvad vi skal følge op pådet næste år i lægehuset, herunder om der er behov for årsstatus for en eller flere separate kroniske sygdomme, og om der er diagnoser, der ikke længere er gældende
  • Planlægge næste kontakt.

Årsstatus

Årsstatus er en konsultation om en aftalt, bestemt kronisk sygdom eller tilstand.

Formålet

  • At danne sig et overblik over komplikationer og evt. progression af eksisterende komplikationer
  • At danne sig et overblik over risikofaktorer, som kan medføre behov for intervention
  • At motivere og anerkende patientens egenomsorg
  • At udarbejde behandlingsplaner sammen med patienten, herunder opstille individuelle behandlingsmål under hensyntagen til alder, formåen og ønsker
  • At lave en medicingennemgang (se faktaboks).

Strukturen

En årsstatus vil oftest bestå af to dele:

Del 1: Indsamling af de relevante parakliniske og livsstilsmæssige data. Kan med fordel udføres af praksispersonalet.

Del 2: Konsultation hos lægen.

Forslag til strukturen på konsultationen (del 2)

Indledningsvis forhandles dagsordenen. Fastholder vi det aftalte emne, eller er der opstået andre symptomer eller væsentlige bekymringer, der bør adresseres i dag? Vi tager det vigtigste først og aftaler, hvornår vi gør resten.

1. Patientens del:

  • Lad patienten fortælle. Hvordan går det? Er der særlige bekymringer, ønsker eller forventninger til lægen?

2. Lægens del

  • Lægen stiller uddybende spørgsmål og gennemgår de parakliniske undersøgelser.
  • Lægen foretager evt. relevant objektiv undersøgelse.
  • Lægen informerer om behandlingsmuligheder, herunder viderehenvisninger.

3. Fællesdelen

  • Læge og patient aftaler realistiske behandlingsmål.
  • Sikrer, at der er opnået fælles forståelse af, hvordan patienten når sine behandlingsmål.
  • Træffer fælles beslutning om valg af behandling – farmakologisk og nonfarmakologisk.
  • Foretager medicingennemgang. Medicin, som egen læge har ansvar for, reitereres til et år (eller til næste aftalte konsultation om emnet). FMK ajourføres.

4. Afslutning og sikkerhedsnet

  • Hvornår skal vi ses igen, og hvem i lægehuset skal patienten se næste gang?
  • Hvad skal patienten være opmærksom og evt. reagere på?

Behandlingsmål og planer noteres i journalen. Det er brugbart for hele praksisteamet.

Konsultationerne imellem årsstatus individualiseres. Praksispersonalet involveres afhængigt af personalets kompetencer og praksis’ organisering.

Faktaboks:

Medicingennemgang er en struktureret og kritisk gennemgang af patientens samlede lægemiddelindtag og ordinationer og udføres sammen med patienten. Håndkøbsmedicin og kosttilskud indgår, når det er relevant. Indikationen revurderes, ogdet samme gør præparatvalg, dosis, risiko for bivirkninger og interaktioner, og mulighed for seponering. Afsluttes med at FMK ajourføres.

Seponeringslisten kan være en god hjælp I prioriteringen.

DSAM, september 2020 - Bolette Friderichsen, Jette Kolding Kristensen og Niels Dam-Hansen 
 

Kortlægning

Denne oversigt består af en lang række vejledninger fra forskellige aktører, der kan være relevante i vores arbejde med opfølgning af kroniske sygdomme i almen praksis. Specielt for LVS-vejledningerne gælder, at de er skrevet af specialister tilknyttet andre lægevidenskabelige selskaber, oftest med henblik på brug i sygehusambulatorier.

DSAM ønsker at understrege, at kortlægningen over LVS-vejledninger ikke må tolkes som en liste over, hvilke opgaver vi er forpligtet til at overtage. Nogen af disse opgaver er veletablerede i almen praksis og aftalt mellem forhandlingsparterne. Andre er gråzoner, som eventuelt kan følges hos den praktiserende læge, hvis lægen vælger at overtage opgaven. Patientens præferencer, lokale forhold og aftaler, samt den enkelte læges erfaring, interesse og kapacitet, har betydning for om et patientforløb kan afsluttes til egen læge, eller om egen læge vælger at afvise opgaven. I gråzone-området er det vigtigt, at lægen tager nøje stilling til, om han vil overtage behandlingsansvaret eller ej. Et væsentlig element i behandlingsansvaret er årsstatus med medicingennemgang og receptfornyelse. 

Falder du over et dødt eller misvisende link, må du meget gerne gøre os opmærksom på det. Send gerne en besked til Anette Sonne Nielsen på a.sonne@dsam.dk. 

Guidelines (sorteret på selskab)

Sygdom/tilstand Selskab/
organistation		 Publika-
tionsår		 Lægelig opfølgning beskrevet Tidsinterval anført Monofaglig arbejds-gruppe AP i arbejds-gruppe Intern høring Ekstern høring
Kroniske non-maligne smerter DASAIM 2019 ja 1-6mdr nej ja ja ja
Neuropatiske smerter (kroniske) DASAIM 2017 ja ja nej nej ja nej
Systematisk opfølgning for patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter DASAIM 2019 ja 1-6 mdr nej ja ja ja
Antikoagulationsbehandling DCS 2020 ja årligt ja nej nej nej
AFLI/AFLA DCS 2020 ja årligt ja nej nej nej
Diabetes v. hjertesygdom DCS 2020 ja Minimum årligt nej nej nej nej
Dyslipidæmi DCS 2020 ja årligt ja nej nej  nej
Farmaka kardiovaskulære komplikationer DCS 2020 ja forskelligt nej ja nej nej
Hjerterehabilitering, dvs. for iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklapopererede og for kronisk hjertesygdom DCS 2020 ja årligt ja nej nej nej
Hypertension DCS 2020 ja 6-12 mdr nej ja nej nej
Iskæmisk hjertesygdom DCS 2020 nej 6-12 mdr ja nej nej nej
Klapsygdom DCS 2020 ja årligt ja nej nej nej
Kronisk hjertesvigt DCS 2020 ja 6- 12 mdr ja nej nej nej
Lungeemboli/DVT DCS 2020 ja forskelligt ja nej nej nej
Perifer arteriesygdom DCS 2020 ja nej ja nej nej nej
Atopisk dermatitis DDS 2019 ja nej ja nej ? ?
Bariatrisk kirurgi DES 2017 ja årligt ? nej ? ?
Diabetes II DES 2019 ja årligt ja nej ja nej
Graves sygdom DES 2018 ja årligt ja nej ja nej
Hirsutisme DES 2018 ja årligt nej nej ja nej
Hyperparathyreodisme DES 2018 ja årligt ? ? ? ?
Hypothyreose DES 2018 ja 6-12 mdr ja nej ja nej
Multinodøs struma DES 2018 ja 3-6 mdr ja nej ja nej
Osteoporose, kvinder DES 2019 ja 2-5 år afh beh ja nej ja  nej
Osteoporose, mænd DES 2016 ja 2-5 år afh beh ja nej ja nej
Testosteronmangel DES 2017 ja årligt ja nej ja nej
Migræne DHOS 2010 ja 6-12 mdr ? nej ja nej
Alfa-1-antitrypsisn mangel DLS 2017 ja årlig  nej nej nej nej
Astma DLS 2020 ja 3-6 mdr ja nej ? ?
Bronkiektasier DLS 2019 ja årlig ja nej ? ?
KOL DLS 2017 nej nej nej nej ? ?
MGUS DMSG 2018 ja 6-12 mdr ja nej ja nej
Ikke gen-testede børn og søskende til patient med polycystisk nyresygdom DNS 2012 ja årligt ja nej  nej ja
CRPS/Refkeksdystrofi DNS 2018 Afhænger af behandling nej nej ja nej
Demens DNS 2017 ja årligt ja nej ja nej
Efter intracerebral hæmorragi DNS 2020 ja nej ja nej ja nej
Epilepsi hos voksne DNS 2020 ja nej ja nej  ja  nej
Epilepsi hos ældre DNS 2018 ja jævnligt ja nej ja nej
Migræne DNS 2017 ja 6-12 mdr ja nej ja nej
Neuropatiske smerter DNS 2018 Afhænger af behandling ja nej ja nej
Neurorehabilitering DNS 2015 Afhænger af behandling ja nej ja nej
Restless legs DNS 2018 Afhænger af behandling ja nej ja nej
Spændingshovedpine DNS 2017 ja 6-12 mdr ja nej ja nej
Søvnløshed DNS 2020 ja nej ja nej ja nej
Tremor DNS 2017 nej nej ja nej ja nej
Trigeminusneuralgi DNS 2017 ja løbende ja nej ja nej
Efter iskæmisk apoplexi/TCI DNS  2019 ja årligt ja nej nej nej
Cøliaki  DPS 2019 ja regelmæssigt ja nej ja nej
Artritis Urica DRS   2021 ja   6-12 mdr  ja nej  ?  ? 
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom DSAM 2018 ja ja nej ja ja ja
Insulinbehandling DSAM 2018 ja ja nej ja ja ja
Farmakologisk behandling af diabetes DSAM 2018 ja ja nej ja ja ja
Kræft DSAM 2019 ja ja nej ja ja ja
KOL DSAM 2017 ja ja nej ja ja ja
Stofskifte DSAM 2016 ja ja nej ja ja ja
Colon irritabile DSGH 2018 nej nej nej nej ja nej
Cøliaki DSGH 2018 ja årligt nej nej ja nej
Eosinofil oesophagit DSGH 2019 ja nej nej nej ja nej
Kronisk obstipation, voksne DSGH 2018 ja nej nej ja ja nej
Mikroskopisk colitis DSGH 2018 ja nej nej nej ja nej
Reflux DSGH 2018 ja nej ja nej ja nej
PCOS DSOG 2019 ja nej ? nej ja ja
Lichen sclerosus DSOG 2012 ja ja ja nej ja nej
Postmenopausal hormonbehandling DSOG 2017 ja nej ja nej ja nej
Gestationel diabetes DSOG 2009 ja ja nej ja ja ja

Guidelines (sorteret på sygdom)

Sygdom/tilstand Selskab/
organistation		 Publika-tionsår Lægelig opfølgning beskrevet Tidsinterval anført Monofaglig arbejds-gruppe AP i arbejds-gruppe Intern høring Ekstern høring
AFLI/AFLA DCS 2020 ja årligt ja nej nej nej
Alfa-1-antitrypsisn mangel  DLS 2017 ja årlig  nej nej nej nej
Antikoagulationsbehandling DCS 2020 ja årligt ja nej nej nej
Artritis Urica  DRS  2021  ja 6-12 mdr   ja nej  ?  ? 
Astma DLS 2020 ja 3-6 mdr ja nej ? ?
Atopisk dermatitis DDS 2019 ja nej ja nej ? ?
Bariatrisk kirurgi DES 2017 ja årligt ? nej ? ?
Bronkiektasier DLS 2019 ja årlig ja nej ? ?
Colon irritabile DSGH 2018 nej nej nej nej ja nej
CRPS/refkeksdystrofi DNS 2018 Afhænger af behandling nej nej ja nej
Cøliaki  DPS 2019 ja regelmæssigt ja nej ja nej
Cøliaki  DSGH 2018 ja årligt nej nej ja nej
Demens DNS 2017 ja årligt ja nej ja nej
Diabetes II DES 2019 ja årligt ja nej ja nej
Diabetes v. hjertesygdom DCS 2020 ja Minimum årligt nej nej nej nej
Dyslipidæmi DCS 2020 ja årligt ja nej nej  nej
Efter intracerebral hæmorragi DNS 2020 ja nej ja nej ja nej
Efter iskæmisk apoplexi/TCI DNS  2019 ja årligt ja nej nej nej
Eosinofil oesophagit DSGH 2019 ja nej nej nej ja nej
Epilepsi hos voksne DNS 2020 ja nej ja nej  ja  nej
Epilepsi hos ældre DNS 2018 ja jævnligt ja nej ja nej
Farmaka kardiovaskulære komplikationer DCS 2020 ja forskelligt nej ja nej nej
Farmakologisk behandling af diabetes DSAM 2018 ja ja nej ja ja ja
Gestationel diabetes DSOG 2009 ja ja nej ja ja ja
Graves sygdom DES 2018 ja årligt ja nej ja nej
Hirsutisme DES 2018 ja årligt nej nej ja nej
Hjerterehabilitering dvs for iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklap-opererede og for kronisk hjertesygdom  DCS 2020 ja årligt ja nej nej nej
Hyperparathyreodisme DES 2018 ja årligt ? ? ? ?
Hypertension DCS 2020 ja 6-12 mdr nej ja nej nej
Hypothyreose DES 2018 ja 6-12 mdr ja nej ja nej
Ikke gen-testede børn og søskende til patient med polycystisk nyresygdom DNS 2012 ja årligt ja nej  nej ja
Insulinbehandling DSAM 2018 ja ja nej ja ja ja
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom DSAM 2018 ja ja nej ja ja ja
Iskæmisk hjertesygdom DCS 2020 nej 6-12 mdr ja nej nej nej
Klapsygdom DCS 2020 ja årligt ja nej nej nej
KOL DLS 2017 nej nej nej nej ? ?
KOL DSAM 2017 ja ja nej ja ja ja
Kronisk hjertesvigt DCS 2020 ja 6- 12 mdr ja nej nej nej
Kronisk obstipation, voksne DSGH 2018 ja nej nej ja ja nej
Kroniske non-maligne smerter DASAIM 2019 ja 1-6mdr nej ja ja ja
Kræft DSAM 2019 ja ja nej ja ja ja
Lichen sclerosus DSOG 2012 ja ja ja nej ja nej
Lungeemboli/DVT DCS 2020 ja forskelligt ja nej nej nej
MGUS DMSG 2018 ja 6-12 mdr ja nej ja nej
Migræne DHOS 2010 ja 6-12 mdr ? nej ja nej
Migræne DNS 2017 ja 6-12 mdr ja nej ja nej
Mikroskopisk colitis DSGH 2018 ja nej nej nej ja nej
Multinodøs struma DES 2018 ja 3-6 mdr ja nej ja nej
Neuropatiske smerter DNS 2018 Afhænger af behandling ja nej ja nej
Neuropatiske smerter (kroniske) DASAIM 2017 ja ja nej nej ja nej
Neurorehabilitering DNS 2015 Afhænger af behandling ja nej ja nej
Osteoporose, kvinder DES 2019 ja 2-5 år afh beh ja nej ja  nej
Osteoporose, mænd DES 2016 ja 2-5 år afh beh ja nej ja nej
PCOS DSOG 2019 ja nej ? nej ja ja
Perifer arteriesygdom DCS 2020 ja nej ja nej nej nej
Postmenopausal hormonbehandling DSOG 2017 ja årligt ja nej ja nej
Reflux DSGH 2018 ja nej ja nej ja nej
Restless legs DNS 2018 Afhænger af behandling ja nej ja nej
Spændingshovedpine DNS 2017 ja 6-12 mdr ja nej ja nej
Stofskifte DSAM 2016 ja ja nej ja ja ja
Systematisk opfølgning for patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter DASAIM 2019 ja 1-6 mdr nej ja ja ja
Søvnløshed DNS 2020 ja nej ja nej ja nej
Testosteronmangel DES 2017 ja årligt ja nej ja nej
Tremor DNS 2017 nej nej ja nej ja nej
Trigeminusneuralgi DNS 2017 ja løbende ja nej ja nej

IRF

Sygdom/tilstand Nummer Publika- tionsår Lægelig
opfølgning beskrevet		 Tidsinterval anført Oplysning om sektor-
overgang		 Monofaglig arbejds-
gruppe		 AP i arbejds-gruppe Intern høring
ADHD 1 2016 ja 6 mdr.  ja ja nej ja
Hormonbehandling i klimakteriet 6 2016 ja 3 mdr og derefter årligt ja ja nej ja
Antipsykotika 3 2016 ja afh. præparat nej nej nej ja
Opioidbehandling *) 3 2018 ja ja, minimum halvårlig ja nej ja ja
Insomni 8 2018 ja Regelmæssigt ja nej ja ja
Cannabis-behandling 1 2018 ja regelmæssigt nej ja nej ja
Osteoporose 2 2019 ja 3-5 år ja nej ja ja
Astma hos børn  10 2015 ja 3 mdr og derefter halvårligt ja ja nej ja

*) Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

RADS

Sygdom/tilstand Publika-tionsår Lægelig opfølgning beskrevet Tidsinterval anført Oplysning om sektorovergang? Monofaglig arbejdsgruppe AP i arbejdsgruppe Ekstern høring
Astma hos børn 2015 ja ja ja nej ja ja
Unipolar depression 2015 ja årligt ja nej    
ADHD børn og unge 2016 ja halvårligt        
ADHD voksne 2016 ja årligt        

NKR

Sygdom/tilstand Publikationsår Lægelig opfølgning beskrevet Tidsinterval anført Monofaglig arbejdsgruppe Ekstern høring
Psoriasis 2016 ja Årlig Nej ja
PCOS 2014 ja Systematisk Nej ja
Demens 2013 ja Faste aftaler Nej ja
Astma  2015 ja Regelmæssigt Nej ja
Prostatakræft 2016 ja Regelmæssigt Nej  ja

Myndighed

Sygdom/tilstand Lægemiddel/
udgiver		 NKR Publ.
år		 Lægelig opfølgn. beskrevet Tids-interval anført Oplysning om sektor-
overgang		 Monofaglig arbejds-
gruppe		 AP i arbejds-
gruppe		 Intern høring Ekstern høring
Afhængighedsskabende lægemidler  Opioider   2019 nej   halvårligt          
Benzodiazepiner   2019 delvist årligt          
Centralstimulantia   2019 nej mindst halvårligt        
Antipsykotika Retsinformation    2014 ja årligt          
Antidepressiva voksne  Retsinformation    2014 ja ja          
Psykiske lidelser børn  Retsinformation   2019 nej nej           
Malignt melanom  SST ja 2015 ja årligt i 5 år nej ja nej ja ?

Referencer

  1. Barnett K, Mercer SW, Norbury M, Watt G, Wyke S, Guthrie B. Epidemiology of multimorbidity and implications for health care, research, and medical education: a cross-sectional study. Lancet (London, England). 2012;380(9836):37-43.
  2. Danmarks Statistik. Befolkningens udvikling 2018.
  3. Overenskomsten for Almen Praksis 2018.
  4. Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers LA. Nationwide Study of Prevalence Rates and Characteristics of 199 Chronic Conditions in Denmark. PharmacoEconom- ics - open. 2020;4(2):361-80.
  5. Willadsen TG, Bebe A, Koster-Rasmussen R, Jarbol DE, Guassora AD, Waldorff FB, et al. The role of diseases, risk factors and symptoms in the definition of multimorbidi- ty - a systematic review. Scandinavian journal of primary health care. 2016;34(2):112-21.
  6. Woolf SH, Grol R, Hutchinson A, Eccles M, Grimshaw J. Potential benefits, limitations, and harms of clinical guidelines. BMJ. 1999 Feb 20; 318(7182): 527–530.
  7. Hughes LD, McMurdo ME, Guthrie B. Guidelines for people not for diseases: the challenges of applying UK clinical guidelines to people with multimorbidity. Age and ageing. 2013;42(1):62-9.
  8. Arreskov AB, Graungaard AH, Kristensen MT, Son- dergaard J, Davidsen AS. Life goes on... Patient perspectives on having a cancer diagnosis and other comorbid diseases: A qualitative study. Chronic illness. 2018:1742395318815954.
  9. Kristensen MAT, Guassora AD, Arreskov AB, Waldorff FB, Holge-Hazelton B. ‘I’ve put diabetes completely on the shelf till the mental stuff is in place’. How patients with doctor-assessed impaired self-care perceive disease, self-care, and support from general practitioners. A qualitative study. Scandinavian journal of primary health care.  2018;36(3):342-51.
  10. Joensson ABR, Guassora AD, Freil M, Reventlow S. What the doctor doesn’t know: Discarded patient knowledge of older adults with multimorbidity. Chronic illness. 2018:1742395318796173.
  11. Barry CA, Bradley CP, Britten N, Stevenson FA, Barber N. Patients’ unvoiced agendas in general practice consultations: qualitative study. BMJ (Clinical research ed). 2000;320(7244):1246-50.
  12. Arreskov AB, Graungaard AH, Kristensen MT, Sondergaard J, Davidsen AS. General practitioners’ perspectives on chronic care consultations for patients with a history of cancer: a qualitative interview study. BMC family practice. 2019;20(1):119.
  13. Sinnott C, Mc Hugh S, Browne J, et al. GPs’ perspectives on the management of patients with multimor- bidity: systematic review and synthesis of qualitative research. BMJ Open 2013;3:e003610. doi: 10.1136/ bmjopen-2013-003610.
  14. Sackett DL, Rosenberg WM, Gray JA, Haynes RB, Richard- son WS. Evidence based medicine: what it is and what it isn’t. BMJ (Clinical research ed). 1996;312(7023):71-2.
  15. Boyd CM, Fortin M. Future of Multimorbidity Research: How Should Understanding of Multimorbidity Inform Health System Design? Public Health Reviews. 2010;32(2):451-74.
  16. Muth C, Blom JW, Smith SM, et al. Evidence supporting the best clinical management of patients with multimorbidity and polypharmacy: a systematic guideline review and expert consensus [published correction appears in J Intern Med. 2019 Oct;286(4):487]. J Intern Med. 2019;285(3):272-288. doi:10.1111/joim.12842.