Redskabsark

Publiseret: 2020

Overbliksstatus og årsstatus

Baggrund

Et tiltagende antal kroniske sygdomme og tilstande bliver fulgt i almen praksis. Årsagerne hertil er dels den demografiske udvikling med en aldrende befolkning, dels at flere patienter afsluttes til opfølgning i almen praksis (1-4). Endelig har ny viden og nye behandlingsmuligheder betydet, at forskellige symptomer og risikotilstande, der førhen blev betragtet som normale fænomener, i dag følges som kronisk sygdom (5).

Vejledninger i statusarbejdet

Mængden af ny evidens gør det vanskeligt at holde sig ajour på alle områder. Vejledninger kan være en hjælp i patientarbejdet, så vi har et udgangspunkt, når vi lægger behandlingsplan sammen med patienten (6-7).

DSAM’s vejledninger er tilpasset almen praksis, vores population, rammer og vilkår. Hvis der ikke findes en DSAM-vejledning inden for det aktuelle sygdomsområde, kan lægen godt bruge andre fagligt anerkendte vejledninger, men må tilpasse dem til den enkelte patients sygdomsbyrde, formåen og præferencer samt til lægehusets drift. Nogle af vores patienter er meget mere syge – og andre meget mere raske – end den patientpopulation, som andre specialeselskabers vejledninger vedrører.

Med dette ark vil DSAM inspirere til, at den praktiserende læge kan strukturere mødet med patienten med kronisk sygdom sådan, at både patientens ønsker og behov (8-11), lægens vurderinger (12, 13) og den bagvedliggende evidens kommer i spil (14).

Begrebet årsstatus (tidligere kaldet årskontrol) dækker over en lægefaglig vurdering og monitorering af den enkelte sygdom og behandlingen af denne ud fra en helhedsorienteret tilgang.

Samtidig vil vi introducere begrebet overbliksstatus, der kan være hjælpsom i arbejdet med patienter med multisygdom (15-16), så vi kan holde fokus på patientens perspektiv og tænke på tværs af diagnoser. Struktur og prioritering i patientarbejdet kan hjælpe os til at bevare vores tilgængelighed for alle vores forskellige patienter, også for de akutte og nyopståede opgaver.

Ved en gennemgang af vejledningerne fra de andre lægevidenskabelige selskaber, IRF, RADS, NKR og Retsinformation har vi fundet 89 forskellige praksisrelevante nationale vejledninger, der vedrører opfølgning på 57 unikke kroniske sygdomme og tilstande. Ingen af disse forholder sig til patienten med multisygdom.

Se kortlægningen her.

Eksempler på brug af overbliksstatus og årsstatus

Nogle kroniske sygdomme behøver ikke nødvendigvis status hvert år, men måske hvert 3.-5. år (fx osteoporose).
Nogle tilstande hører naturligt sammen og kan håndteres i samme årsstatus (fx astma, eksem og allergi).
Nogle patienter er i perioder symptom- og medicinfri, men det kan alligevel være relevant med en årsstatus for at styrke den fælles forståelse og egenomsorg (fx børneastma og bipolar sygdom).
Nogle patienter har få ressourcer eller komplicerede sygdomsforløb. Her kan lægen og patienten have behov for, at man tager én kronisk sygdom ad gangen. Andre kan overskue én årlig overbliksstatus inklusive årsstatus for det hele.

Overbliksstatus

Overbliksstatus bruges, hvis patienten har multisygdom, dvs. mindst to kroniske sygdomme. Overbliksstatus kan gennemføres årligt, enten alene eller i forbindelse med en årsstatus. Overvej før konsultationen at lave eller opdatere et resumé eller en tidslinje over patientens sygdomshistorie.

Formålet

At danne sig et samlet overblik over alle patientens forskellige kroniske sygdomme/tilstande og prioritere behandlingen heraf.

Strukturen

En overbliksstatus er en lægelig ydelse, men fx medicinafstemning kan godt forberedes af personale. Ved overbliksstatus skal læge og patient sammen:

Forhandle og afklare dagsorden for konsultationen
Afklare, hvilke diagnoser patienten har
Afklare, hvilken medicin patienten indtager og på hvilken indikation (medicinafstemning) med støtte i FMK
Afklare, om behandlingsansvaret for den enkelte kroniske sygdom ligger hos egen læge eller sygehus/anden speciallæge, herunder receptfornyelser
Aftale, at receptfornyelser udføres af den behandlingsansvarlige læge
Prioritere indsatsområder sammen med patienten/afklare, hvad der betyder mest for patientens liv og helbred
Aftale, hvad vi skal følge op pådet næste år i lægehuset, herunder om der er behov for årsstatus for en eller flere separate kroniske sygdomme, og om der er diagnoser, der ikke længere er gældende
Planlægge næste kontakt.

Årsstatus

Årsstatus er en konsultation om en aftalt, bestemt kronisk sygdom eller tilstand.

Formålet

At danne sig et overblik over komplikationer og evt. progression af eksisterende komplikationer
At danne sig et overblik over risikofaktorer, som kan medføre behov for intervention
At motivere og anerkende patientens egenomsorg
At udarbejde behandlingsplaner sammen med patienten, herunder opstille individuelle behandlingsmål under hensyntagen til alder, formåen og ønsker
At lave en medicingennemgang (se faktaboks).

Strukturen

En årsstatus vil oftest bestå af to dele:

Del 1: Indsamling af de relevante parakliniske og livsstilsmæssige data. Kan med fordel udføres af praksispersonalet.

Del 2: Konsultation hos lægen.

Forslag til strukturen på konsultationen (del 2)

Indledningsvis forhandles dagsordenen. Fastholder vi det aftalte emne, eller er der opstået andre symptomer eller væsentlige bekymringer, der bør adresseres i dag? Vi tager det vigtigste først og aftaler, hvornår vi gør resten.

1. Patientens del:

Lad patienten fortælle. Hvordan går det? Er der særlige bekymringer, ønsker eller forventninger til lægen?

2. Lægens del

Lægen stiller uddybende spørgsmål og gennemgår de parakliniske undersøgelser.
Lægen foretager evt. relevant objektiv undersøgelse.
Lægen informerer om behandlingsmuligheder, herunder viderehenvisninger.

3. Fællesdelen

Læge og patient aftaler realistiske behandlingsmål.
Sikrer, at der er opnået fælles forståelse af, hvordan patienten når sine behandlingsmål.
Træffer fælles beslutning om valg af behandling – farmakologisk og nonfarmakologisk.
Foretager medicingennemgang. Medicin, som egen læge har ansvar for, reitereres til et år (eller til næste aftalte konsultation om emnet). FMK ajourføres.

4. Afslutning og sikkerhedsnet

Hvornår skal vi ses igen, og hvem i lægehuset skal patienten se næste gang?
Hvad skal patienten være opmærksom og evt. reagere på?

Behandlingsmål og planer noteres i journalen. Det er brugbart for hele praksisteamet.

Konsultationerne imellem årsstatus individualiseres. Praksispersonalet involveres afhængigt af personalets kompetencer og praksis’ organisering.

Faktaboks:

Medicingennemgang er en struktureret og kritisk gennemgang af patientens samlede lægemiddelindtag og ordinationer og udføres sammen med patienten. Håndkøbsmedicin og kosttilskud indgår, når det er relevant. Indikationen revurderes, ogdet samme gør præparatvalg, dosis, risiko for bivirkninger og interaktioner, og mulighed for seponering. Afsluttes med at FMK ajourføres.

Seponeringslisten kan være en god hjælp I prioriteringen.

DSAM, september 2020 - Bolette Friderichsen, Jette Kolding Kristensen og Niels Dam-Hansen

Kortlægning

Denne oversigt består af en lang række vejledninger fra forskellige aktører, der kan være relevante i vores arbejde med opfølgning af kroniske sygdomme i almen praksis. Specielt for LVS-vejledningerne gælder, at de er skrevet af specialister tilknyttet andre lægevidenskabelige selskaber, oftest med henblik på brug i sygehusambulatorier.

DSAM ønsker at understrege, at kortlægningen over LVS-vejledninger ikke må tolkes som en liste over, hvilke opgaver vi er forpligtet til at overtage. Nogen af disse opgaver er veletablerede i almen praksis og aftalt mellem forhandlingsparterne. Andre er gråzoner, som eventuelt kan følges hos den praktiserende læge, hvis lægen vælger at overtage opgaven. Patientens præferencer, lokale forhold og aftaler, samt den enkelte læges erfaring, interesse og kapacitet, har betydning for om et patientforløb kan afsluttes til egen læge, eller om egen læge vælger at afvise opgaven. I gråzone-området er det vigtigt, at lægen tager nøje stilling til, om han vil overtage behandlingsansvaret eller ej. Et væsentlig element i behandlingsansvaret er årsstatus med medicingennemgang og receptfornyelse.

Falder du over et dødt eller misvisende link, må du meget gerne gøre os opmærksom på det. Send gerne en besked til Anette Sonne Nielsen på a.sonne@dsam.dk.

Guidelines (sorteret på selskab)

Sygdom/tilstand	Selskab/organistation	Publika-tionsår	Lægelig opfølgning beskrevet	Tidsinterval anført	Monofaglig arbejds-gruppe	AP i arbejds-gruppe	Intern høring	Ekstern høring
Kroniske non-maligne smerter	DASAIM	2018	ja	1-6mdr	nej	ja	ja	ja
Neuropatiske smerter (kroniske)	DASAIM	2018	ja	ja	nej	nej	ja	nej
Systematisk opfølgning for patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter	DASAIM	2019	ja	1-6 mdr	nej	ja	ja	ja
Antikoagulationsbehandling	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
AFLI/AFLA	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Diabetes v. hjertesygdom	DCS	2020	ja	Minimum årligt	nej	nej	nej	nej
Dyslipidæmi	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Farmaka kardiovaskulære komplikationer	DCS	2020	ja	forskelligt	nej	ja	nej	nej
Hjerterehabilitering, dvs. for iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklapopererede og for kronisk hjertesygdom	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Hypertension	DCS	2020	ja	6-12 mdr	nej	ja	nej	nej
Iskæmisk hjertesygdom	DCS	2020	nej	6-12 mdr	ja	nej	nej	nej
Klapsygdom	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Kronisk hjertesvigt	DCS	2020	ja	6- 12 mdr	ja	nej	nej	nej
Lungeemboli/DVT	DCS	2020	ja	forskelligt	ja	nej	nej	nej
Perifer arteriesygdom	DCS	2020	ja	nej	ja	nej	nej	nej
Atopisk dermatitis	DDS	2019	ja	nej	ja	nej	?	?
Bariatrisk kirurgi	DES	2017	ja	årligt	?	nej	?	?
Diabetes II	DES	2019	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Graves sygdom	DES	2018	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Hirsutisme	DES	2018	ja	årligt	nej	nej	ja	nej
Hyperparathyreodisme	DES	2018	ja	årligt	?	?	?	?
Hypothyreose	DES	2018	ja	6-12 mdr	ja	nej	ja	nej
Multinodøs struma	DES	2018	ja	3-6 mdr	ja	nej	ja	nej
Osteoporose, kvinder	DES	2019	ja	2-5 år afh beh	ja	nej	ja	nej
Osteoporose, mænd	DES	2016	ja	2-5 år afh beh	ja	nej	ja	nej
Testosteronmangel	DES	2017	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Migræne	DHOS	2010	ja	6-12 mdr	?	nej	ja	nej
Alfa-1-antitrypsisn mangel	DLS	2017	ja	årlig	nej	nej	nej	nej
Astma	DLS	2020	ja	3-6 mdr	ja	nej	?	?
Bronkiektasier	DLS	2019	ja	årlig	ja	nej	?	?
KOL	DLS	2017	nej	nej	nej	nej	?	?
MGUS	DMSG	2018	ja	6-12 mdr	ja	nej	ja	nej
Ikke gen-testede børn og søskende til patient med polycystisk nyresygdom	DNS	2012	ja	årligt	ja	nej	nej	ja
CRPS/Refkeksdystrofi	DNS	2018	Afhænger af behandling		nej	nej	ja	nej
Demens	DNS	2017	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Efter intracerebral hæmorragi	DNS	2020	ja	nej	ja	nej	ja	nej
Epilepsi hos voksne	DNS	2020	ja	nej	ja	nej	ja	nej
Epilepsi hos ældre	DNS	2018	ja	jævnligt	ja	nej	ja	nej
Migræne	DNS	2017	ja	6-12 mdr	ja	nej	ja	nej
Neuropatiske smerter	DNS	2018	Afhænger af behandling		ja	nej	ja	nej
Neurorehabilitering	DNS	2015	Afhænger af behandling		ja	nej	ja	nej
Restless legs	DNS	2018	Afhænger af behandling		ja	nej	ja	nej
Spændingshovedpine	DNS	2017	ja	6-12 mdr	ja	nej	ja	nej
Søvnløshed	DNS	2020	ja	nej	ja	nej	ja	nej
Tremor	DNS	2017	nej	nej	ja	nej	ja	nej
Trigeminusneuralgi	DNS	2017	ja	løbende	ja	nej	ja	nej
Efter iskæmisk apoplexi/TCI	DNS	2019	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Cøliaki	DPS	2019	ja	regelmæssigt	ja	nej	ja	nej
Artritis Urica	DRS	2021	ja	6-12 mdr	ja	nej	?	?
Dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne - udredning og behandling	DSAM	2021	ja	årligt	nej	ja	ja	ja
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom	DSAM	2018	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Insulinbehandling	DSAM	2018	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Farmakologisk behandling af diabetes	DSAM	2018	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Kræft	DSAM	2019	ja	ja	nej	ja	ja	ja
KOL	DSAM	2017	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Stofskifte	DSAM	2016	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Colon irritabile	DSGH	2018	nej	nej	nej	nej	ja	nej
Eosinofil oesophagit	DSGH	2019	ja	nej	nej	nej	ja	nej
Kronisk obstipation, voksne	DSGH	2018	ja	nej	nej	ja	ja	nej
Mikroskopisk colitis	DSGH	2018	ja	nej	nej	nej	ja	nej
Reflux (linket er ikke længere aktivt)	DSGH	2018	ja	nej	ja	nej	ja	nej
PCOS	DSOG	2019	ja	nej	?	nej	ja	ja
Lichen sclerosus	DSOG	2012	ja	ja	ja	nej	ja	nej
Postmenopausal hormonbehandling	DSOG	2017	ja	nej	ja	nej	ja	nej
Gestationel diabetes	DSOG	2009	ja	ja	nej	ja	ja	ja

Guidelines (sorteret på sygdom)

Sygdom/tilstand	Selskab/organistation	Publika-tionsår	Lægelig opfølgning beskrevet	Tidsinterval anført	Monofaglig arbejds-gruppe	AP i arbejds-gruppe	Intern høring	Ekstern høring
AFLI/AFLA	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Alfa-1-antitrypsisn mangel	DLS	2017	ja	årlig	nej	nej	nej	nej
Antikoagulationsbehandling	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Artritis Urica	DRS	2021	ja	6-12 mdr	ja	nej	?	?
Astma	DLS	2020	ja	3-6 mdr	ja	nej	?	?
Atopisk dermatitis	DDS	2019	ja	nej	ja	nej	?	?
Bariatrisk kirurgi	DES	2017	ja	årligt	?	nej	?	?
Bronkiektasier	DLS	2019	ja	årlig	ja	nej	?	?
Colon irritabile	DSGH	2018	nej	nej	nej	nej	ja	nej
CRPS/refkeksdystrofi	DNS	2018	Afhænger af behandling		nej	nej	ja	nej
Cøliaki	DPS	2019	ja	regelmæssigt	ja	nej	ja	nej
Demens	DNS	2017	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Diabetes II	DES	2019	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Diabetes v. hjertesygdom	DCS	2020	ja	Minimum årligt	nej	nej	nej	nej
Dyslipidæmi	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne - udredning og behandling	DSAM	2021	ja	årligt	nej	ja	ja	ja
Efter intracerebral hæmorragi	DNS	2020	ja	nej	ja	nej	ja	nej
Efter iskæmisk apoplexi/TCI	DNS	2019	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Eosinofil oesophagit	DSGH	2019	ja	nej	nej	nej	ja	nej
Epilepsi hos voksne	DNS	2020	ja	nej	ja	nej	ja	nej
Epilepsi hos ældre	DNS	2018	ja	jævnligt	ja	nej	ja	nej
Farmaka kardiovaskulære komplikationer	DCS	2020	ja	forskelligt	nej	ja	nej	nej
Farmakologisk behandling af diabetes	DSAM	2018	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Gestationel diabetes	DSOG	2009	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Graves sygdom	DES	2018	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Hirsutisme	DES	2018	ja	årligt	nej	nej	ja	nej
Hjerterehabilitering dvs for iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklap-opererede og for kronisk hjertesygdom	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
Hyperparathyreodisme	DES	2018	ja	årligt	?	?	?	?
Hypertension	DCS	2020	ja	6-12 mdr	nej	ja	nej	nej
Hypothyreose	DES	2018	ja	6-12 mdr	ja	nej	ja	nej
Ikke gen-testede børn og søskende til patient med polycystisk nyresygdom	DNS	2012	ja	årligt	ja	nej	nej	ja
Insulinbehandling	DSAM	2018	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Iskæmisk hjerte-kar-sygdom	DSAM	2018	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Iskæmisk hjertesygdom	DCS	2020	nej	6-12 mdr	ja	nej	nej	nej
Klapsygdom	DCS	2020	ja	årligt	ja	nej	nej	nej
KOL	DLS	2017	nej	nej	nej	nej	?	?
KOL	DSAM	2017	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Kronisk hjertesvigt	DCS	2020	ja	6- 12 mdr	ja	nej	nej	nej
Kronisk obstipation, voksne	DSGH	2018	ja	nej	nej	ja	ja	nej
Kroniske non-maligne smerter	DASAIM	2019	ja	1-6mdr	nej	ja	ja	ja
Kræft	DSAM	2019	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Lichen sclerosus	DSOG	2012	ja	ja	ja	nej	ja	nej
Lungeemboli/DVT	DCS	2020	ja	forskelligt	ja	nej	nej	nej
MGUS	DMSG	2018	ja	6-12 mdr	ja	nej	ja	nej
Migræne	DHOS	2010	ja	6-12 mdr	?	nej	ja	nej
Migræne	DNS	2017	ja	6-12 mdr	ja	nej	ja	nej
Mikroskopisk colitis	DSGH	2018	ja	nej	nej	nej	ja	nej
Multinodøs struma	DES	2018	ja	3-6 mdr	ja	nej	ja	nej
Neuropatiske smerter	DNS	2018	Afhænger af behandling		ja	nej	ja	nej
Neuropatiske smerter (kroniske)	DASAIM	2017	ja	ja	nej	nej	ja	nej
Neurorehabilitering	DNS	2015	Afhænger af behandling		ja	nej	ja	nej
Osteoporose, kvinder	DES	2019	ja	2-5 år afh beh	ja	nej	ja	nej
Osteoporose, mænd	DES	2016	ja	2-5 år afh beh	ja	nej	ja	nej
PCOS	DSOG	2019	ja	nej	?	nej	ja	ja
Perifer arteriesygdom	DCS	2020	ja	nej	ja	nej	nej	nej
Postmenopausal hormonbehandling	DSOG	2017	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Reflux (inket er ikke længere aktivt)	DSGH	2018	ja	nej	ja	nej	ja	nej
Restless legs	DNS	2018	Afhænger af behandling		ja	nej	ja	nej
Spændingshovedpine	DNS	2017	ja	6-12 mdr	ja	nej	ja	nej
Stofskifte	DSAM	2016	ja	ja	nej	ja	ja	ja
Systematisk opfølgning for patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter	DASAIM	2019	ja	1-6 mdr	nej	ja	ja	ja
Søvnløshed	DNS	2020	ja	nej	ja	nej	ja	nej
Testosteronmangel	DES	2017	ja	årligt	ja	nej	ja	nej
Tremor	DNS	2017	nej	nej	ja	nej	ja	nej
Trigeminusneuralgi	DNS	2017	ja	løbende	ja	nej	ja	nej

IRF

Sygdom/tilstand	Nummer	Publika- tionsår	Lægeligopfølgning beskrevet	Tidsinterval anført	Oplysning om sektor-overgang	Monofaglig arbejds-gruppe	AP i arbejds-gruppe	Intern høring
ADHD	1	2016	ja	6 mdr.	ja	ja	nej	ja
Hormonbehandling i klimakteriet	6	2016	ja	3 mdr og derefter årligt	ja	ja	nej	ja
Antipsykotika	3	2016	ja	afh. præparat	nej	nej	nej	ja
Opioidbehandling *)	3	2018	ja	ja, minimum halvårlig	ja	nej	ja	ja
Insomni	8	2018	ja	Regelmæssigt	ja	nej	ja	ja
Cannabis-behandling	1	2018	ja	regelmæssigt	nej	ja	nej	ja
Osteoporose	2	2019	ja	3-5 år	ja	nej	ja	ja
Astma hos børn	10	2015	ja	3 mdr og derefter halvårligt	ja	ja	nej	ja

*) Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

RADS


Sygdom/tilstand	Publika-tionsår	Lægelig opfølgning beskrevet	Tidsinterval anført	Oplysning om sektorovergang?	Monofaglig arbejdsgruppe	AP i arbejdsgruppe	Ekstern høring
Astma hos børn	2015	ja	ja	ja	nej	ja	ja
Unipolar depression	2015	ja	årligt	ja	nej
ADHD børn og unge	2016	ja	halvårligt
ADHD voksne	2016	ja	årligt

NKR

Sygdom/tilstand	Publikationsår	Lægelig opfølgning beskrevet	Tidsinterval anført	Monofaglig arbejdsgruppe	Ekstern høring
Psoriasis	2016	ja	Årlig	Nej	ja
PCOS	2014	ja	Systematisk	Nej	ja
Demens	2013	ja	Faste aftaler	Nej	ja
Astma	2015	ja	Regelmæssigt	Nej	ja
Prostatakræft	2016	ja	Regelmæssigt	Nej	ja

Myndighed

Sygdom/tilstand	Lægemiddel/udgiver	NKR	Publ.år	Lægelig opfølgn. beskrevet	Tids-interval anført	Oplysning om sektor-overgang	Monofaglig arbejds-gruppe	AP i arbejds-gruppe	Intern høring	Ekstern høring
Afhængighedsskabende lægemidler	Opioider		2019	nej	halvårligt
	Benzodiazepiner		2019	delvist	årligt
	Centralstimulantia		2019	nej	mindst halvårligt
Antipsykotika	Retsinformation		2014	ja	årligt
Antidepressiva voksne	Retsinformation		2014	ja	ja
Psykiske lidelser børn	Retsinformation		2019	nej	nej
Malignt melanom	SST	ja	2015	ja	årligt i 5 år	nej	ja	nej	ja	?

Referencer

Barnett K, Mercer SW, Norbury M, Watt G, Wyke S, Guthrie B. Epidemiology of multimorbidity and implications for health care, research, and medical education: a cross-sectional study. Lancet (London, England). 2012;380(9836):37-43.
Danmarks Statistik. Befolkningens udvikling 2018.
Overenskomsten for Almen Praksis 2018.
Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers LA. Nationwide Study of Prevalence Rates and Characteristics of 199 Chronic Conditions in Denmark. PharmacoEconom- ics - open. 2020;4(2):361-80.
Willadsen TG, Bebe A, Koster-Rasmussen R, Jarbol DE, Guassora AD, Waldorff FB, et al. The role of diseases, risk factors and symptoms in the definition of multimorbidi- ty - a systematic review. Scandinavian journal of primary health care. 2016;34(2):112-21.
Woolf SH, Grol R, Hutchinson A, Eccles M, Grimshaw J. Potential benefits, limitations, and harms of clinical guidelines. BMJ. 1999 Feb 20; 318(7182): 527–530.
Hughes LD, McMurdo ME, Guthrie B. Guidelines for people not for diseases: the challenges of applying UK clinical guidelines to people with multimorbidity. Age and ageing. 2013;42(1):62-9.
Arreskov AB, Graungaard AH, Kristensen MT, Son- dergaard J, Davidsen AS. Life goes on... Patient perspectives on having a cancer diagnosis and other comorbid diseases: A qualitative study. Chronic illness. 2018:1742395318815954.
Kristensen MAT, Guassora AD, Arreskov AB, Waldorff FB, Holge-Hazelton B. ‘I’ve put diabetes completely on the shelf till the mental stuff is in place’. How patients with doctor-assessed impaired self-care perceive disease, self-care, and support from general practitioners. A qualitative study. Scandinavian journal of primary health care. 2018;36(3):342-51.
Joensson ABR, Guassora AD, Freil M, Reventlow S. What the doctor doesn’t know: Discarded patient knowledge of older adults with multimorbidity. Chronic illness. 2018:1742395318796173.
Barry CA, Bradley CP, Britten N, Stevenson FA, Barber N. Patients’ unvoiced agendas in general practice consultations: qualitative study. BMJ (Clinical research ed). 2000;320(7244):1246-50.
Arreskov AB, Graungaard AH, Kristensen MT, Sondergaard J, Davidsen AS. General practitioners’ perspectives on chronic care consultations for patients with a history of cancer: a qualitative interview study. BMC family practice. 2019;20(1):119.
Sinnott C, Mc Hugh S, Browne J, et al. GPs’ perspectives on the management of patients with multimor- bidity: systematic review and synthesis of qualitative research. BMJ Open 2013;3:e003610. doi: 10.1136/ bmjopen-2013-003610.
Sackett DL, Rosenberg WM, Gray JA, Haynes RB, Richard- son WS. Evidence based medicine: what it is and what it isn’t. BMJ (Clinical research ed). 1996;312(7023):71-2.
Boyd CM, Fortin M. Future of Multimorbidity Research: How Should Understanding of Multimorbidity Inform Health System Design? Public Health Reviews. 2010;32(2):451-74.
Muth C, Blom JW, Smith SM, et al. Evidence supporting the best clinical management of patients with multimorbidity and polypharmacy: a systematic guideline review and expert consensus [published correction appears in J Intern Med. 2019 Oct;286(4):487]. J Intern Med. 2019;285(3):272-288. doi:10.1111/joim.12842.