Subklinisk hypothyreose defineres som en tilstand med forhøjet TSH og normalt thyreoideahormon fT4 hos en patient uden tydelige klinisk relevante hypothyreoide symptomer eller tegn. Mellem 2-5 % vil i løbet af et år udvikle sig til hypothyreose.
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Subklinisk hypothyreose defineres som en tilstand med forhøjet TSH og normalt thyreoideahormon fT4 hos en patient uden tydelige klinisk relevante hypothyreoide symptomer eller tegn. Mellem 2-5 % vil i løbet af et år udvikle sig til hypothyreose.
Hvordan udreder vi patienter med subklinisk hypothyreose?
Anbefalingens styrke | Evidensens kvalitet | ANBEFALING |
---|---|---|
↑↑ |
+++ |
Sammen med ny måling af TsH og fT4måles:
|
Positiv Anti-TPO test ved subklinisk hypothyreose prædikterer en øget risiko for progression til klinisk betydende hypothyreose.
Hvilke patienter med subklinisk hypothyreose skal behandles?
Anbefalingens styrke | Evidensens kvalitet | ANBEFALING |
---|---|---|
↑↑ |
+++ |
TSH ≥ 10 mIU/L og normal fT4. |
↑ |
+++ |
TSH over normalområdet, men < 10 mIU/L, normal fT4 og Kliniske betydende symptomer på hypothyreose. |
↓ |
+ |
Patienter > 80 år:
|
Ved TSH ≥ 10 mIU/L er tilstanden forbundet med en øget risiko for udvikling af hjertesygdom [Pearch et al, 2012]. Hvis TSH er over normalområdet, men < 10 mIU/L, fT4 er normal og patienten klager over symptomer, der kan være relateret til hypothyreose, kan iværksættelse af behandling vælges af hensyn til livskvalitet. Ved TSH over normalområdet, men < 10 mIU/L, tages forbehold for, at normalområdet for TSH øges med stigende alder.
Let øget TSH-niveau (4,0-7,0 mIU/L) kan således ses hos helt gamle (> 80 år) som et normal fysiologisk aldersfænomen, der yderligere er forbundet med øget levetid [Pearch et al, 2012].
Hvordan behandler vi, når der er indikation for behandling af patienter med subklinisk hypothyreose?
Anbefalingens styrke | Evidensens kvalitet | ANBEFALING |
---|---|---|
↑↑ |
++++ |
Førstevalgsbehandling er substitution med l-thyroxin (eltroxin®/euthyrox®). Vedligeholdelsesdosis er oftest ca. 1,6 mikrogram/kg/døgn l-thyroxin. |
↑↑ |
+ |
Hjerteraske patienter ≤ 70 år:
|
↑ |
+ |
Patienter med behandlingskrævende hjertelidelse og patienter >70 år:
|
L-thyroxin doseres til natten eller fastende om morgenen for at sikre ensartet absorption. Samtidig indtagelse af kalkpræparater og jern mindsker optagelse af L-thyroxin (se bilag 3). Bivirkninger kan ses ved overbehandling i form af subklinisk/ klinisk hyperthyreose. De primære risici ved overbehandling med L-thyroxin er osteoporose og atrieflimren.
Hvad er målet med behandlingen af subklinisk hypothyreose?
Anbefalingens styrke | Evidensens kvalitet | ANBEFALING |
---|---|---|
↑ |
++ |
TSH i normalområdet. |
↑ |
++ |
Ingen klinisk relevante symptomer. |
Patienter med TSH < 10 mIU/L, der primært har opstartet behandling grundet kliniske symptomer, revurderes efter 3 måneder. Hvis der ikke er forbedring i forhold til symptomerne, stoppes behandlingen.
Hvordan monitorerer vi patienter med subklinisk hypothyreose?
Anbefalingens styrke | Evidensens kvalitet | ANBEFALING |
---|---|---|
↑ |
+++ |
Patienter, hvor der ikke er fundet indikation for behandling:
|
↑↑ |
+++ |
Patienter i behandling: TSH og fT4 måles
|
↑↑ |
+++ |
Når behandlingsmålet er nået, måles TSH og fT4:
Kliniske omstændigheder − fx dårlig compliance − kan være indikation for hyppigere måling. |
Hvilke patienter med subklinisk hypothyreose skal henvises til behandling ved endokrinologisk speciallæge?
Anbefalingens styrke | Evidensens kvalitet | ANBEFALING |
---|---|---|
↑ |
+++ |
Følgende patientgrupper bør henvises:
|
Gravide eller kvinder i infertilitetsbehandling, der har eller har haft positiv Anti-TPO, har en øget risiko for abort, præterm fødsel og kognitiv svækkelse hos barnet. Håndtering af dette adskiller sig væsentligt fra håndtering af subklinisk hypothyreose hos patienter i øvrigt, og vil for den enkelte praktiserende læge forekomme relativt sjældent. Derfor anbefales det at henvise disse patienter til endokrinologiske speciallæger og/eller gynækologiske speciallæger.