Metoden giver oplysning om gld. thyreoideas størrelse, fungerende og ikke-fungerende thyreoideavæv og lejring. Thyreoideascintigrafi bidrager til at skelne mellem de forskellige årsager til strumaudvikling baseret på optagelse og fordelingsmønster, men kan ikke sikkert skelne benigne fra maligne strukturer. Kan således ikke bruges til at diagnosticere thyreoideacancer. Ved dominerende ‘kolde knuder’ anbefales finnålscytologi. Formålet med undersøgelsen er at klassificere alle former for struma, hyperthyreose og thyreoiditis. Thyreoideascintigrafi er ikke indiceret som primær undersøgelse ved hypothyreose.

Undersøgelsen kræver ikke seponering af antithyreoide medikamenter, men L-thyroxin pauseres mindst 4 uger forinden.

Ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen giver oplysninger om kirtlens størrelse og karakter. Ved hjælp af ultralyd kan man vurdere områder i skjoldbruskkirtlen, som ikke lader sig påvise ved en scintigrafi. Det anbefales at udføre undersøgelsen ved patienter med en nyopdaget og formodet thyreoidea-relateret hævelse på forsiden af halsen, hvor scintigrafi viser et solitært eller dominerende hypofungerende område. Ved nedsat TSH og mistanke om hyperthyreose anbefales primært thyreoideascintigrafi. Ved mistanke om kræft tages finnålscytologi.