Type 2-diabetes

Bilag 6. Kostråd

Kulhydrater: Det er primært den samlede mængde kulhydrat og i mindre grad typen af kulhydrat (sukker, stivelse og fibre), der er afgørende for glukose- og insulinresponset efter et måltid.

Der er ikke evidens for effekten på glykæmisk kontrol på langt sigt af et relativt lavt kulhydratindtag (< 45 %), hvorfor det fortsat anbefales at følge de nordiske næringsstofanbefalinger (kulhydrat 45-60 %, protein 10-20 %, fedt < 35 % af Energiindtaget).

Spar på (tilsat) sukker og sukkerholdige drikkevarer inkl. juice. Kulhydrater skal komme fra frugt, grønt, bælgfrugter, fuldkorn, mælk og yoghurt.

Fibre: Spis mange fibre fra grøntsager, fuldkornprodukter, frugt og bælgfrugter (linser, kikærter, tørrede bønner), som mætter godt. Der er ikke evidens for, at patienter med type 2-diabetes bør spise flere fibre end personer uden diabetes.

Protein: Proteinindtagelsen har ingen væsentlig effekt på blodglukose, den glykæmiske regulation eller vægten. Det anbefales derfor ikke at reducere proteinindtaget til under den anbefalede mængde.

Kunstige ikke-energigivende sødemidler: Disse er et sikkert alternativ til sukker, når de indtages i de anbefalede mængder. 

Fedt: Indtagelse af fedt (specielt mættet fedt og kolesterol) bør begrænses, hvis vægttab og reduktion i LDL-kolesterol ønskes.

Spis kost, der er rig på monoumættede fedtsyrer (fx nødder og olivenolie), som kan bidrage til forbedret glykæmisk kontrol samt mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom. Kost, der er rig på monoumættede fedtsyrer, er et godt alternativ til en fedtfattig kost, der til gengæld har et relativt højt kulhydratindhold.

Indtag af fødevarer, der er rige på omega-3-fedtsyrer (fx fisk, hørfrø, nødder og mandler), anbefales for at forhindre eller forbygge progression af hjerte-kar-sygdom.

Der er imidlertid ikke evidens for, at kosttilskud med omega-3-fedtsyrer har en gavnlig effekt.

Vitaminer og mineraler: De almindelige kostrekommandationer for indtagelse af mineraler og vitaminer gælder også ved type 2-diabetes. 

Antioxidanter: Ekstra indtagelse af antioxidanterne vitamin E, vitamin C og beta-karoten har ikke forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdom og kan have uheldige bivirkninger.