Lægevagten yder lægehjælp ved pludseligt opstået fysisk eller psykisk sygdom, forværring af eksisterende sygdom, ulykkestilfælde eller andet, der nødvendiggør behandling i vagttiden. Lægevagten har ikke til opgave at håndtere forudsigelige helbredsproblemer, der kan søges løst hos patientens egen læge.

Lægevagten i Danmark har en telefonvisiteret indgang til lægehjælp i vagttiden. Telefonvisitationen skal sikre, at patienten hurtigst muligt modtager det rette tilbud.

Det kan være:

• At give lægelige råd og vejledning
• At udskrive recept på akut og livsvigtig medicin
• At anbefale kontakt til almen praksis næste dag
•  At anvise ambulant fremmøde i lægevagt eller akutklinik
• At anvise sygebesøg i hjemmet
• At henvise til kommunal sygepleje
• At anvise indlæggelse eller vurdering på sygehus.

Det er muligt at benytte for-visiteret videokonsultation i lægevagten som ved en fysisk konsultation. Vagtlægen kan også under en telefonkonsultation foreslå en videoløsning, hvis vagtlægen vurderer, at der er faglig indikation herfor.

Lægevagtens primære opgave er at håndtere henvendelser fra borgere med et akut behov for almenmedicinsk bistand uden for dagtiden. Lægevagten bør ikke håndtere andre henvendelser, end hvor indikationen er akut. Lægevagten er stedfortræder for egen læge. Opgaven er at håndtere akutte sundhedsfaglige problemstillinger, der ikke kan vente til patientens egen læge åbner sin praksis i dagtiden.

Henvendelser som hører under politiets beredskab eller den sociale døgnvagt henvises til den rette instans af visitator. Vagtlægen skal dog sikre sig, at indringer kan varetage dette − ellers må vagtlægen sørge for, at den relevante instans bliver inddraget.

I Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland (indtil 1. oktober 2022) er det speciallæger i almen medicin, der visiterer. Læger i fase lll kan også visitere, hvis det er besluttet i samarbejdsudvalget, jf. OK22, § 40, stk. 7. Region Hovedstaden anvender både sygeplejersker og læger i visitationen ved Akuttelefonen 1813.

Det stigende antal ældre borgere og patienter med multisygdom og polyfarmaci giver en mere kompleks patientpopulation. Det er en særlig udfordring i lægevagten, fordi vagtlægerne har kontakt med patienter, som de ikke kender i forvejen. Det kan også være en særlig udfordring, hvis visitator ikke har en dagligdag med almenmedicinske akutte fremmødekonsultationer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at visitationen af patienter med somatisk og psykisk sygdom, der ikke er livstruende eller tidskritisk, foregår i et tæt tværfagligt samarbejde, som omfatter læger med almenmedicinske eller tilsvarende kompetencer og sygeplejersker med relevant erfaring og relevante kompetencer. Ligeledes anbefales det, at visitations- og konsultationslæger arbejder tæt sammen med akutafdelingerne for at sikre en fornuftig kapacitetsudnyttelse og en høj patientsikkerhed.

Læs evt. de anbefalinger for kvalitet i sundhedsydelser, som er udarbejdet af WHO.

De tre lægevagtsorganisationer i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har regionale vagtaftaler og lokale vagtinstrukser (find evt. vagtaftaler og -vagtinstrukser på PLO’s hjemmeside), der beskriver, hvordan lægevagten drives. Vagtinstruksen fastlægger rammerne for den praktiske drift og beskriver bl.a. lægernes forpligtelser, når de deltager i vagtordningen. Vagtinstruksen indeholder retningslinjer for tildeling af vagter og regler for antal, hyppighed og kombination af vagter, og hvordan den er organiseret lokalt.

Læger og andre sundhedspersoner skal føre patientjournaler over deres virksomhed, jf. Bekendtgørelse nr. 731 af 08/07/2019 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler, kapitel 6, § 21-25.

En patientjournal skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling, herunder anamnese, vurdering og plan, jf. Vejledning nr. 9523 af 01/07/2021 om journalføring for almen praksis og speciallægepraksis. Den skal give en overskuelig og samlet fremstilling af patientens helbredstilstand og behandling, så det er let for de behandlende sundhedspersoner at sætte sig ind i patientens forhold med henblik på at fortsætte behandlingen.

Patientjournalen skal skrives på dansk, men lægefaglige termer må gerne bruges. Notatet skrives med det samme, og der sendes en kopi til patientens praktiserende læge. Vagtlægen skal markere, om det anbefales, at praktiserende læge følger op på patienten eller ej, jf. Vejledning nr. 10036 af 30/11/2018 om epikriser. Hvis anbefaling om opfølgning markeres, skal feltet til beskrivelsen af opfølgningen være udfyldt, før epikrisen kan sendes.

Alle telefonsamtaler bliver lydoptaget. Lydfilerne bliver gemt i fem år til brug for kvalitetskontrol og klagesager, hvor evt. slørede lydoptagelser kan anvendes. Lydoptagelser er ikke en del af journalen og fritager derfor ikke for almindelig journalføringspligt.

Almindelig receptfornyelse foregår hos egen læge i dagtiden. Vagtlægen udsteder kun recepter til behandling af akut opstået sygdom eller ved uopsætteligt behov. Hvis der ved uopsætteligt behov udskrives recepter på vanlig medicin, udskrives den mindst mulige mængde, som kan række, indtil patienten igen kan kontakte egen læge.

Afhængighedsskabende lægemidler må ikke ordineres over telefonen i lægevagten. Se dog afsnit 4.4.6 om terminale patienter. Afhængighedsskabende lægemidler omfatter:

• Opioider
• Benzodiazepiner
• CNS-stimulerende midler
• Visse andre midler med afhængigheds- eller misbrugspotentiale, som obstiperende midler, antiparkinson-midler, antihistaminer, præparater med virkning på centralnervesystemet og opioidholdige hostemidler.

Ordination af afhængighedsskabende lægemidler i lægevagten må kun finde sted ved nyopstået akut sygdom eller tilskadekomst og kun efter fremmødekonsultation eller hjemmebesøg.

Lægen skal sikre sig patientens identitet ved forevisning af sygesikringskort eller anden legitimation med navn, CPR-nummer og adresse. Lægen skal også søge oplysninger om patientens øvrige ordinationer i det fælles medicinkort (FMK) og underrette patientens praktiserende læge om den givne behandling/ordination.

Læs Vejledning nr. 9523 af 19/06/2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler på Retsinformation.

Hos terminale patienter er målet at lindre patientens symptomer med bl.a. opioider, anxiolytika og antipsykotika. Overvejelser om afhængighedsudvikling er mindre relevante i terminale palliative forløb. Ved opringning fra sygeplejerske sikres patientens identifikation. Sygdomsforløb og ordinationerne skal fremgå af FMK, og begrundelsen for ordinationen skal journalføres.

Det anbefales, at ny ordination af afhængighedsskabende lægemidler sker ved fremmøde eller efter hjemmebesøg, når det ikke af FMK fremgår, at patienten tidligere har fået sådanne lægemidler.

Læs Vejledning nr. 9523 af 19/06/2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler på Retsinformation.

Ved abstinenser skal patienten vurderes klinisk, og der skal lægges en lægefagligt forsvarlig plan. Se Akuthåndbogen vedrørende abstinenssymptomer.

Læger uden det nødvendige kendskab til patienten og/eller til personalet på en evt. behandlingsinstitution el.lign. samt vagtlæger må ikke iværksætte abstinensbehandling ellerafrusning.

Læs Vejledning nr. 9523 af 19/06/2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (afsnit 3.2.7 om Afrusning) på Retsinformation.

Ved svære abstinenser, eller ABCDE ustabile patienter der ikke kan klares forsvarligt hjemme, indlægges patienten.

Medicin mod hyperkinetiske forstyrrelser har misbrugspotentiale og må ikke udskrives af lægevagten. Behandling med centralstimulerende midler iværksættes af speciallæger i psykiatri og speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Kun den behandlingsansvarlige læge - enten speciallæge eller egen læge foretager udskrivelsen af ADHD-medicin.

Læs Vejledning nr. 9523 af 19/06/2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler på Retsinformation.

Ved kontakt til lægevagten angående manglende medicin, der kan være svær at undvære, bør patienten informeres om at kontakte psykiatrisk afdeling, der kan stå for udskrivning af medicin, til behandlende læge er tilbage.

Telefonrecepter på antibiotika bør kun undtagelsesvis udstedes. Ved ordination over telefonen skal årsag noteres i journalen, så det er tydeligt, hvorfor antibiotika udskrives over telefon og ikke ved personligt fremmøde eller besøg. Anamnese og kliniske observationer skal som minimum sandsynliggøre en bakteriel årsag. Dette kan være med video eller foto, hvis det vurderes tilstrækkeligt. Ved tvivl om diagnosen, eller om hvorvidt antibiotikabehandling er nødvendig eller gavnlig, bør patienten henvises til fysisk konsultation eller til egen læge i dagtiden.

Indikationen for at iværksætte antibiotikabehandling telefonisk er en klinisk velbegrundet mistanke om et alvorligt/livstruende forløb, eller at antibiotikabehandlingen kan afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Det valgte antibiotikum skal være så smalspektret som muligt og med mindst mulig påvirkning af normalfloraen, jf. lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika.

Varigheden af behandlingen skal være så kort som mulig og følge den foreliggende evidens på området. Diagnosen, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recepten og i journalen.

Hvis der er mistanke om behandlingssvigt af allerede institueret antibiotikabehandling, skal patienten henvises til fysisk konsultation eller til egen læge i dagtiden mhp. mikrobiologisk diagnostik.

Fluorokinoloner og cefalosporiner bør i primærsektoren, herunder lægevagten, kun anvendes i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at andre midler ikke kan anvendes. De enkelte undtagelser, hvor behandling med fluorokinoloner og cefalosporiner kan iværksættes, før prøvesvar foreligger, fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika.

Carbapenemer må ikke ordineres i primærsektoren.

Læs Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 10126 af 15/11/2012 om ordination af antibiotika.