Regionerne er forpligtet til at stille en lægevagtsordning til rådighed for patienter i sygesikringsgruppe 1 ifølge sundhedsloven. Denne ordning skal varetage lægebetjeningen uden for egen læges sædvanlige åbningstid. Det er regionens ansvar, at borgerne kan få hjælp i lægevagten og sygebesøg, når dette er påkrævet.

Patienter i sygesikringsgruppe 2 kan frit henvende sig til lægevagten for at få akut lægehjælp. Patienten skal gøres opmærksom på, at der kan være egenbetaling på alle ydelser i lægevagten. Patienten skal have en kvittering/faktura for det betalte beløb.

Læs mere om sundhedskort og sikringsgrupper på sundhed.dk.
Læs mere om honorarer og ydelser (herunder takster for de to grupper) på PLO’s hjemmeside.

Turister, der kontakter lægevagten, oprettes via telefonen med fødselsdag (dato, måned) og årstal. Hvis den pågældende person er fra et EU-land, angives det, hvilket land personen kommer fra. Hvis den pågældende person ikke er fra et EU-land, oprettes personen under ”andet land”. Herefter oprettes denne person med fire bogstaver, og der kan skrives notat på patienten i journalen. Hvis der skal oprettes en recept på vanlig medicin, som er nødvendig, skal personen oprettes med opholdsadresse, og recepten skal sendes til et navngivent apotek.

Læs mere om sygesikring for udlændinge på Sundhed.dk.

I øjeblikket gælder særregler for flygtninge fra Ukraine, hvor adgangen til sundhedsydelser afhænger af opholdsgrundlaget, men alle har adgang til akut hjælp ved sygdom. Der er tale om midlertidig lovgivning.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens Sundhedsfaglige anbefalinger til personer fordrevet fra Ukraine (PDF).

Når en beboer på et døgnbemandet asylcenter har behov for akut lægehjælp, ringer personalet til lægevagten i den pågældende region og aftaler konsultation i lægevagten eller hjemmebesøg.

Asylansøgere oprettes af visitator som ”turist” i lægevagtsystemet. Asylansøgere har et person-ID, som skal noteres. Ved evt. indlæggelse oplyses dette person-ID (for at sikre automatisk ansøgning om kaution hos Udlændingestyrelsen til behandling), og en elektronisk henvisning sendes til den afdeling, hvor patienten indlægges. Når et eCPR-nummer bliver tilgængeligt, sendes kopi af visitation til centerklinikken (i regi af Røde Kors), hvor asylansøgeren er tilknyttet. 

EAN-nummer oplyses til vagtlægen ved kontakt med asylcenteret, eller beboeren får en seddel med til lægevagten, hvorpå EAN-nummeret er anført. Konsultationen honoreres herefter som privathonorar. Røde Kors betaler det opkrævede honorar til den enkelte vagtlæge.

For personer i politiets varetægt har politiet ansvaret for at sikre den nødvendige lægelige bistand, herunder ved akut opstået behov. Herudover har politikredsene vagtordninger til blodprøvetagning for alkohol og diverse kliniske undersøgelser.

Personer, som afsoner 3 mdr. og derunder i kriminalforsorgens institutioner, har ret til alle sundhedsydelser, herunder lægevagt, hvis de er i sygesikringsgruppe 1 eller 2.

Personer, som afsoner domme på over 3 mdr. i kriminalforsorgens institutioner, tilhører sikringsgruppe 4 (hvilende sikret) og er ikke omfattet af lægevagtordningen (jf. Bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser for visse persongrupper. Under afsoning af mere end 3 mdr. er der en hvilende ret til ydelser efter Sundhedslovens afsnit V (Praksissektorens ydelser) og X (Tilskud til lægemidler). For varetægtsfængslede regnes 3-måneders fristen fra det tidspunkt, hvor der er afsagt endelig dom.

Besøg aflægges efter sundhedsfaglig vurdering, hvis fængslet ikke selv kan skaffe relevant lægebistand. Honorering er til privattakst. Regningen sendes til institutionen.

Når indsatte er i slutningen af afsoningen, ændres deres status til sygesikringsgruppe 1 eller 2. Kriminalforsorgen sender besked til indsattes kommune om sygesikringsstatus.

Personalet i arresthuse har sjældent en sundhedsfaglig uddannelse. Derfor er det væsentligt at have fokus på at sikre sig, at den givne information eller de givne instruktioner er forstået korrekt, herunder information om symptomer på forgiftning eller abstinenser.

Læs Bekendtgørelse nr. 965 af 22/06/2022 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner på Retsinformation.

Værnepligtige udgår af sygesikringsgruppe 1 eller 2, og sundhedskortet destrueres. Forsvaret kontakter kommunen, når værnepligten er afsluttet, så et nyt sundhedskort kan udstedes (med tilmelding til en praktiserende læge). Regning for behandling sendes til forsvaret.

Læs forsvarets sundhedsfaglige information til værnepligtige.

Alle med ret til behandling har også ret til fremmedsprogstolk ved behov ifølge sundhedsloven. Vagtlægen vurderer, hvornår der er brug for en tolk. Regionale aftaler er indgået for video- og telefontolkning. Hørehæmmede og stumme kan kontakte lægevagten via en chatfunktion, som er koblet sammen med telefonsystemet.

Læs Bekendtgørelse nr. 855 af 23/06/2018 om tolkebistand efter sundhedsloven på Retsinformation og Patienthåndbogen på sundhed.dk.

Mange henvendelser kan afsluttes via telefonvisitation med råd, vejledning og beroligelse uden patientens fremmøde.

Mange henvendelser i lægevagten er ikke akutte og kan visiteres til egen læge den førstkommende hverdag. Dette fremgår af visitationskategorierne i DSAM’s akuthåndbog.

Vagtlægen henviser til fremmødekonsultation, hvis tilstanden ikke kan vurderes tilstrækkeligt per telefon eller video. Nogle problemstillinger vil være egnede til video- eller fotokonsultation. Vagtlægen skal bruge de løsninger, som regionen stiller til rådighed. Helt undtagelsesvist kan lægen anvende andre tilgængelige løsninger efter patientens samtykke.

Hvis patienten ikke møder op til aftalt konsultation, afsluttes sagen. Hvis lægen har mistanke om, at patienten ikke møder op på grund af en alvorlig sundhedstilstand, skal årsagen til patientens udeblivelse søges afklaret telefonisk, inden sagen afsluttes. Ved mistanke om at patienten er dårlig, udsendes besøgslæge eller ambulance − evt. med politi, idet kun politiet må tiltvinge sig adgang til en bolig.

Læs Gode råd om videokonsultation fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Sygebesøg visiteres til patienter som − grundet fysiske eller mentale begrænsninger − ikke kan møde op i lægevagten. Angiver patienten sig ude af stand til at komme til lægevagten af sociale/økonomiske årsager, må visitator gennemgå mulighederne med patienten og nøje afveje det øgede ressourceforbrug ved sygebesøg mod tilstandens alvorlighed, og hvor troværdigt de førnævnte begrænsninger angives.

Sygebesøg vil typisk kun være til sengeliggende patienter eller demente, som ikke kan samarbejde ved transport. Det er altid den visiterende læges ansvar, at der handles lægefagligt forsvarligt.

Hvis patienten ikke åbner døren, kan låsesmed og politiet kontaktes.

Hvis patienten/den indsatte er vurderet som stærk undvigelsestruet, eller andre forhold, hvor transport med patienten udgør en sikkerhedsrisiko, tilbydes der sygebesøg.

DSAM’s akuthåndbog specificerer, hvordan patienter telefonvisiteres på basis af symptomer.

Hvis vagtlægen vurderer, at der er behov for ambulance, skal vagtlægen ringe til Akut Medicinsk Koordinering (AMK) eller selv bestille ambulancen (afhængig af det regionale system). Lægevagten bør ikke afslutte telefonvisitationen og bede patienten eller en pårørende om selv at ringe til 112.

Der er dog nogle få undtagelser, hvor 112 teknisk kan have behov for selv at være i telefonisk kontakt med patient/pårørende, hvis den tilskadekomne befinder sig på en ukendt adresse eller f.eks. i en skov, hvor ambulance kan have behov for GPS-koordination. Dette bør afklares med AMK.

Vagtlægen vurderer i henhold til regional vagtinstruks, om der skal sendes:

• Ambulance med udrykning (evt. suppleret med akutlægebil med udrykning eller akutlægehelikopter)
• Første ledige ambulance uden udrykning
• Ambulance/sygetransport med specifik tidsfaktor eller
• Ambulance/sygetransport uden tidsfaktor.

Læs Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for organiseringen af den akutte sundhedsindsats.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at sende en ambulance (med eller uden udrykning), hvis besøgslæge, politi eller hjemmepleje ikke kan forlade en patient, eller hvis der er risiko for, at en alvorligt syg patient forlader stedet eller ombestemmer sig med hensyn til at samarbejde om indlæggelse (primært geriatriske og psykiatriske patienter).

Visse tilstande skal henvises direkte til sygehus i henhold til DSAM’s vejledning i Akuthåndbogen. Direkte visitation til sygehus kan ske, selvom der ikke er indikation for at sende en ambulance. Vagtlægen skal så viderehenvise telefonisk og sende elektronisk henvisning. Det kan dreje sig om recidiv af tilstande, som kun kan behandles i sygehusregi, eller tilstande, som kræver undersøgelser, der ikke kan foretages i lægevagten. Alle patienter til hospitalet skal meldes telefonisk via hospitalsvisitationen.

Dette punkt dækker sygdomme og skadetyper, hvor der foreligger en klar arbejdsdeling, men der kan her være regionale forskelle. Mistanke om brud eller behandlingskrævende sår vil typisk høre under skadestuen. Mindre traumer og mindre sår, som kræver mindre behandling eller få suturer, kan oftest rummes i lægevagten, alt efter lokale vejledninger.

Patienter med ikke-behandlingskrævende sår, som henvender sig med henblik på Di-Tebooster, kan ses i lægevagten (evt. af ansat hjælpepersonale).

Tetanusvaccine skal som hovedregel gives uden unødig forsinkelse. Ved revaccination kan den ansvarlige læge i enkelte tilfælde vurdere om enkle ikke-inficerede eller -forurenede sår kan afvente til et mere praktisk tidspunkt. Se DSAM’s akuthåndbog.

Hvis der er tale om en psykiatrisk problemstilling, og patienten har mulighed for at komme til en psykiatrisk skadestue, sendes patienten direkte derhen (i nogle regioner skal en vagtlæge først have tilset patienten ved en fysisk konsultation).