Formålet med lægevagtskurset er at oplære nye vagtlæger til vagtarbejdet og at opretholde de basale visitationskompetencer for lægerne, så de hele tiden dygtiggøres, og visitationsmåden ensrettes og foregår efter anerkendte guidelines.

Kurset kan bl.a. indeholde:

• Information om opbygning af lægevagten/1813 og akuttelefonen i de forskellige regioner.
• Gennemgang af det praktiske med IT, adgangskoder, digital signatur, telefonsystem, instrukser, vagtplanlægning og sygemelding.
• Gennemgang af ABCDE-afdækning, herunder introduktion til Dansk Indeks for Akut Hjælp, som er landsdækkende for 112.
• Introduktion til visitationsguiden Akuthåndbogen (er indbygget i journalsystemet i Region Hovedstaden), hvor borgere symptomafdækkes. Som udgangspunkt stilles diagnoser ikke telefonisk, men visiteres efter symptomafdækning.
• Undervisning i de forskellige hastegrader ABCDEF for kørsel.

Genopfriskningskurser gennemgår de almindelige retningslinjer for afdækning af borgeren. Det sikrer, at lægen forstår retningslinjerne for journalskrivning og ambulancebestilling, og at lægen er opdateret med gængs eller ny viden på området. Audit eller specifik gennemgang af den enkelte læges journaler/lydfiler kan evt. indgå.

• Addison-krise: Borger med kendt Mb. Addison, som er alment påvirket med feber/ mavesmerter/opkastninger, indlægges direkte over telefonen. Ambulance (evt. med lægefølge) afsendes.
• Anafylaksi: Ambulance, evt. med lægefølge, afsendes ved allergisk reaktion med symptomer fra luftvejene.
• Brystsmerter: Borgere med brystsmerter med udstråling til hals, kæbe, ryg, skuldre eller begge arme kontakter ofte lægevagten/1813 - Akuttelefonen. Borger har måske ikke selv indtryk af kritisk sygdom. Akut ambulance afsendes, hvis AMI eller anden farlig kardiel tilstand ikke kan udelukkes.
• Dykkersyge: Ethvert symptom der opstår de første 24 timer efter dykning bør give mistanke om dykkersyge. Det bør føre til akut indlæggelse uden forudgående konsultation. Mistanken skal overleveres til præhospitalet, så nødvendige foranstaltninger kan iværksættes.
• Epiglottitis: Borger har oftest feber, ondt i halsen og evt. synkebesvær eller påvirket respiration. Det er vigtigt at tale med borgeren selv for at vurdere respiration og synkebesvær samt afdække differentialdiagnoser. Akut ambulance, med lægefølge, afsendes.
• Graviditetskomplikationer: Manglende liv efter uge 26 skal medføre vurdering på fødegang akut. Det gælder også blødning i graviditet samt mistanke om extrauterin graviditet.
• Mavesmerter: Mavesmerter kan spænde vidt og udgå fra mange gebeter: kar, mave-tarm, underliv, bevægeapparat og urinveje.
• Meningitis: Det er en buket af symptomer, som kan give mistanke om meningitis. Symptomer kan være: feber, nakke-ryg-stivhed, petekkier, hovedpine, kvalme, opkastninger, sløret sensorium, bensmerter og fokal infektion. Bekymringsgrad skal også tages alvorligt. Akut ambulance, evt. med lægefølge, afsendes ved mistanke om mulig meningitis.
• Nekrotiserende bløddelsinfektion: Borger med voldsomme og ofte dysproportionale smerter i forhold til det kliniske billede med eller uden forudgående traume eller synlig indgangsport. Ofte hastigt progredierende hudforandringer samt feber, takykardi, hypotension og chok, men kan præsentere sig uden. Ved usikkerhed om diagnoser sendes patienten til sygehus med henblik på akut vurdering. Ved klare tegn på mulig nekrotiserende bløddelsinfektion henvises borgeren akut til sygehus.
• Reblødning efter tonsillektomi: Akut ambulance, evt. med lægefølge afsendes ved frisk blødning, uanset mængden af blod. Hyppigst ses reblødning inden for det første døgn, men også på 8.-10. dag, hvor sårskorper løsner sig.
• Rygsmerter, atypiske: Borgeren skal afdækkes, da rygsmerter kan stamme fra bevægeapparatet, hjerte/lunger, mave/tarm og kar-gebetet.
• Subaraknoidalblødning/SAH: Borger oplever akut opstået hovedpine af hidtil uset styrke, desuden ofte kvalme, opkastninger, svimmelhed og evt. feber. Ikke som den velkendte migræne/hovedpine. Borgeren kan ofte sætte et klokkeslæt på. Hovedpinen kan være svundet, når borgeren kontakter lægevagten. Der afsendes akut ambulance ved mistanke om SAH.
• Sepsis: Mortaliteten er høj. Ens afdækning af borgere med almen påvirkning skal tilstræbes. Da tilstanden er livs- eller førlighedstruende, skal der afsendes akut ambulance.
• Stroke: Stræk-snak-smil-kampagnen kender mange borgere, men tilstanden kan også have mere vage symptomer som synsforstyrrelser, svimmelhed, balancebesvær og hovedpine. Akut ambulance afsendes ved sikre tegn på mulig apopleksi. Det vil sige nytilkommet facialisparese, pareser i ekstremiteter, talebesvær/ordmobiliseringsbesvær eller øjen-symptomer (dobbeltsyn, akut nedsat syn unilateralt eller synsfeltudfald bilateralt). Ved de mere usikre tegn er det en individuel vurdering hver gang. Behandlingsvinduet er 24 timer. TCI-symptomer kræver samme respons som symptomer på stroke.
• Subduralt hæmtom/ICH: Borger (ofte ældre borger med hovedtraume i anamnesen) med hovedpine, træthed, konfusion og fluktuation i tilstand og neurologiske udfald. Øget risiko ved blodfortyndende behandling.
• Torsio testis: Ved ensidige (ofte akut opståede) smerter i testis, hvor torsion ikke kan udelukkes, skal tilstanden vurderes akut på sygehus ved urologisk afdeling. Borger må ikke sendes til vurdering på lokation uden urologiske kompetencer, da det også er en tidskritisk diagnose.
• Traumer: Afdækning af traumemekanisme.
• Øjensymptomer: Symptomer bør sufficient afdækkes inden kontakt til øjenlæge. Hvis det drejer sig om obs. apopleksi, skal der afsendes akut ambulance.

• Hvis der opstår mistanke om, at patienten skal have sendt en ambulance, foretages adresseverificering tidligt i samtalen. Hvis der træffes beslutning om hjemmebesøg eller fremmøde i lægevagten, bør man også få bekræftet, hvor befinder borgeren sig.
• Søg hurtigt frem til, hvilken handling du kan tilbyde patienten. Hvis det bliver uklart, så forsøg med en mere struktureret tilgang.
• Hvis du bliver i tvivl om, hvorvidt patienten skal indlægges med ambulance, eller hvor akut tilstanden er, så afdæk systematisk med ABCDE.
• Tal med borgeren selv, så vidt det er muligt.
• Uanset om borgeren selv negligerer sine symptomer, skal du selv vurdere dem nøgternt.
• Bekymringsgrad fra borgeren skal tages alvorligt.
• Sproglige vanskeligheder kan betyde op-triagering.
• Gen-indringere op-triageres. Du bør her overveje at afdække forfra.
• Ved videre visitation til hospital/afdeling bør du sikre dig, at modtagende afdeling har de rette tilbud.
• Ved afslutning på opkald opsummeres og sikres, at borgeren er tryg ved planen (f.eks. besked på at ringe igen ved forværring eller ringe 112 ved livstruende symptomer).